Sådan fordeles renteudgifter mellem ægtefæller

Sådan fordeles renteudgifterne mellem ægtefæller

Under ægteskabet kan renteudgifter fradrages hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen hæfter for gælden. Kan det ikke afgøres, hvem der hæfter for gælden, fradrager hver ægtefælle halvdelen af renteudgifterne.

Så længe ægteskabet består, er det stort set uden betydning for ægtefællernes samlede skat, hvordan renteudgifterne fordeles mellem ægtefællerne. Er der aftalt en anden fordeling end den, der umiddelbart følger af lovgivningen, vil SKAT normalt ikke anfægte denne.

Ejer ægtefællerne for eksempel et hus med 50% hver, og er der solidarisk hæftelse for gælden, er udgangspunktet, at ægtefællerne hver kan fradrage 50% af renteudgifterne. Ægtefællerne kan imidlertid efter fast praksis aftale, at den ene ægtefælle fradrager 100% af renteudgifterne, selv om der er solidarisk hæftelse.

Hvad sker der, når ægtefællerne bliver skilt?

Denne mulighed ophører imidlertid, når ægtefællerne bliver separeret eller skilt. I den situation skal renteudgifterne i året, hvor de nu tidligere ægtefæller bliver separeret eller skilt, fratrækkes hos den person, som hæfter for gælden, uanset hvem der har betalt renterne. Solidarisk hæftende ægtefæller kan således hver fradrage 50% af renterne, uanset at den ene har betalt samtlige renteudgifter. Regreskravet mellem ægtefællerne må håndteres på anden måde.

SKAT anerkender dog, at der mellem tidligere ægtefæller kan indgås en bindende aftale om, at den ægtefælle, som bliver boende i huset/lejligheden, kan fradrage samtlige renter, der er påløbet efter aftalens indgåelse. Typisk vil dette blive fulgt op med udarbejdelse af skøde og kreditorernes accept af debitorskifte.

Men selv hvor disse formaliteter ikke er på plads, har SKAT i visse situationer anerkendt, at en ægtefælle, som bliver boende i huset/lejligheden, kan fradrage samtlige renter, der er påløbet efter aftalens indgåelse.

Senest har Landsskatteretten i august 2016 afsagt kendelse vedrørende den situation, hvor en person (M) i henhold til en bodelingsoverenskomst fra juli 2010 overtog parrets tidligere bolig samt alle forpligtelser vedrørende det dertil hørende kreditforeningslån. M havde betalt samtlige ydelser, herunder renteudgifter på lånet i 2010-2013. Imidlertid var der ikke sket gældsovertagelse eller registreret ejerskifte, og den anden person (K) mente sig derfor berettiget til 50% af renteudgifterne på lånet som solidarisk hæftende debitor.

Landsskatteretten fandt under henvisning til de nævnte omstændigheder, at K i det indbyrdes forhold mellem de nu tidligere ægtefæller ikke hæftede for det omhandlede lån i 2011-2013, og at det derfor ikke kunne tillægges betydning, at K ikke var blevet frigjort overfor kreditor. M fik på denne baggrund fradragsret for samtlige renteudgifter.

Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med et skifte tages udtrykkelig stilling til, hvem der i det indbyrdes forhold mellem tidligere ægtefæller skal overtage boligen og forpligtelserne vedrørende et lån, hvor der er solidarisk hæftelse.