Dog kræver en helt eksakt pris et indgående kendskab til din sag og dens omfang. Derfor er det sjældent, at du over telefonen kan blive oplyst om, hvad du helt præcist ender med at betale.
Advokatkontorets honorar er beregnet på baggrund af arbejdstid multipliceret med den gældende/aftalte timesats. Vores advokater fører altid et specificeret timeregnskab, og salæret fastsættes ud fra de involverede værdier, sagens kompleksitet og omfanget af nødvendig specialistviden.
På ethvert tidspunkt i sagen vil du kunne få tilsendt en opgørelse over den nuværende pris samt et skøn over, hvor meget det fremtidigt vil koste. Advokaten vil i omkostningstunge sager løbende fremsende sådanne opgørelser på eget initiativ og vil til enhver tid oplyse dig om væsentlige afvigelser fra den aftalte pris.