Beskikkelse
Når du bliver sigtet, er det en god idé at opsøge en advokat, der tager sig af straffesager. Du vil som regel få en frist til selv at finde en advokat, så husk at få det gjort, inden fristen udløber.
Hvis du kræves varetægtsfængslet, vil du straks få beskikket en advokat ud-meldt af retten. Hvis du ikke bryder dig om denne advokat, har du ret til at få beskikket en anden. Du har frit forsvarervalg.
Pligt til at udtale sig?
Når du er blevet sigtet, vil du fra politiet få en anmodning om at komme til afhøring.
Du vælger selv, om du vil have din forsvarer med til afhøringen. Det er vig-tigt, at du ikke lader dig afhøre, før du har spurgt din forsvarer til råds. Din forsvarer vil informere dig om, at du ikke har pligt til at udtale dig til politiet. Forsvareren vil også fortælle dig, at en afhøring kun varer så længe, som du og din forsvarer tillader. Endelig vil du få at vide, at du heller ikke har pligt til at udtale dig i retten.
Du drøfter med din forsvarer, om du skal udtale dig i sagen. Som regel et det en rigtig god idé. Vær opmærksom på, at du vil blive bedt om at underskrive afhøringsrapporten. Nogle forsvarer fraråder dette, da rapporten alene er et arbejdsredskab for politi og anklager og vil kunne bruges imod dig. Anklage-ren kan i retten finde på at foreholde dig, hvad der er anført i rapporten og sige, at du til politiet har udtalt både dette og hint. Husk på at en afhøring sker under stort pres på nerverne, hvorfor det måske kan knibe med at huske at få sagt de rigtige ting.
Sagens forberedelse
Når politiet har afhørt dig og eventuelle vidner, vil de fremsende relevante dokumenter til din forsvarer. Således vil din forsvarer modtage anklageskrift, afhøringsrapporter og andet materiale, der skal indgå i sagen. Anklageren er ligesom forsvareren jurist men altså ikke advokat. Anklageren er ansat hos politiet til kun at tage sig af straffesager, og må derfor betragtes som specia-list i disse sager.
Advokaten indkalder dig ved modtagelsen af materialet til et møde, hvor sa-gen gennemgås. Her har du mulighed for at høre, hvilke beviser anklageren har imod dig, og hvilke vidner der vil blive indkaldt til retssagen. Du bør så snart som muligt efter sigtelsen selv overveje hvilke vidner, som kan tale din sag, drøft det med din forsvarer.
Det vil ofte komme på tale, at der skal indhentes en personundersøgelse for dig. Den vil retten bruge til at overveje hvad en eventuel dom skal gå ud på, om dommen måske skal være betinget af for eksempel samfundstjeneste eller behandling mod alkohol eller stoffer. Vær opmærksom på at en personunder-søgelse på ingen måde er udtryk for at du dermed erkender sigtelsen.
Sagens behandling i retten
Sagen kommer for retten, når efterforskningen er afsluttet, og der er tid i ka-lenderen. Dette vil i alvorligere sager, herunder voldssager, ske ret hurtigt, mens andre sager som fx færdselslovovertrædelser kan komme for retten efter adskillige måneder.
I retten bliver anklagen mod dig læst op som det første, dernæst vil du blive spurgt om du vil afgive forklaring, og om du har drøftet sagen med din for-svarer. Herefter vil eventuelle vidner blive afhørt, først anklagerens dernæst forsvarerens vidner.
Når vidnerne er blevet afhørt, vil anklageren gennemgå yderligere bilagsma-teriale som fx tekniske undersøgelser, lægeerklæringer, DNA-undersøgelser og lignende, der må antages kunne få indflydelse på sagens udfald. Endeligt afsluttes sagen med, at anklager og forsvarer fremsætter deres synspunkter om sagens beviser og vidneudsagn og du vil så få det sidste ord i sagen. Når dette er sket, vil dommerne forlade retssalen for at finde ud af, om du skal dømmes og i så fald til hvilken straf, eller om du skal frifindes. Der kan også blive tale om, at du dømmes til at betale den forurettede en erstatning.
Afsoning
Hvis du bliver idømt en fængselsstraf, er der tale om enten betinget eller ube-tinget fængsel. Ubetinget fængsel betyder, at du skal i fængsel i den meddel-te tid, når der bliver plads i fængslet. I alvorlige sager kommer du som regel straks til afsoning, mens der kan gå måneder, før du skal ind og afsone, hvis sagen ikke er særlig alvorlig. Ved betinget fængselsstraf kan du slippe for at gå i fængsel, men som oftest skal du opfylde en række betingelser for det, først og fremmest må du ikke begå ny ligeartet kriminalitet og ofte skal du være under tilsyn af kriminalforsorgen.
Hvem betaler?
Bliver du dømt skal du betale sagens omkostninger. Det vil i realiteten sige, at du skal betale din forsvarer og eventuelle omkostninger til lægeerklæringer, DNA-undersøgelser og lignende.. Det er retten, som fastsætter omkostnin-gerne med udgangspunkt i, hvor lang tid der er brugt på selve retssagen, sammenholdt med forsvarerens tidsforbrug på sagen i øvrigt. Du kan ikke få fri proces eller retshjælp over retshjælpsforsikringen ved straffesager.
Betaling af sagens omkostninger sker ikke til forsvareren, idet denne får sit honorar fra retten. Efterfølgende vil du modtage en opkrævning af beløbet fra politiet. Kan du ikke betale det hele på én gang, må du lave en afbetalings-ordning med dem.
Bliver du frifundet, vil det offentlige bære omkostningerne.. Har du været va-retægtsfængslet, eller er der foretaget andre indgreb mod dig, kan du even-tuelt kræve erstatning af det offentlige, det vil din forsvarer være dig behjæl-pelig med.
Anke?
Ønsker du at anke en fældende dom, bør du drøfte det med din forsvarer. Det sker som regel lige efter domsafsigelsen. Du kan anke straks, tage betænk-ningstid eller modtage dommen. Har du taget betænkningstid, sker anke ved personligt fremmøde eller ved skriftligt at henvende sig til anklagemyndighe-den eller den byret som har afsagt dommen inden 14 dage fra tidspunktet for dommens afsigelse.