Erstatning ved færdselsuheld – skyldfordeling?
Spørgsmål: Idet jeg bakker ud fra en parkeringsplads, ser jeg, at en bil, som kommer fra venstre, er ved at bakke. Jeg holder stille og dytter, da jeg kan se, at uheldet er ved at ske. Modparten påtager sig skylden umiddelbart efter ulykken, da han er bakket ind i siden og har ridset fordøren og lavet bule i bagskærmen.
Nu har jeg så modtaget papirerne fra forsikringen, som siger, at vi skal betale halv skade, da han nu påstår, at vi begge har skylden.
Dette mener jeg ikke, er rimeligt, da jeg er bakket ud og holder stille og endda gør tegn til, at jeg holder der (hvilket han ikke reagerer på). Hans udsyn bagud er spærret af en børne-weekendseng.
Jeg har et vidne, som reagerede, idet hun hørte mig dytte.
Hvordan kommer jeg af sted med ikke at skulle betale halv skade, og hvordan står jeg rent juridisk?
Svar:
Modparten har påført dig en skade. Den skade skal modparten som udgangspunkt erstatte. Hvis du kan bevise, at modparten efter uheldet har påtaget sig hele skylden for uheldet, så skal modparten erstatte hele skaden.
Modparten har pligt til at være ansvarsforsikret (lovpligtig ansvarsforsikring). Modpartens personlige påtagelse af hele skylden forpligter ikke modpartens forsikringsselskab til at udbetale fuld erstatning til dig, hvis forsikringsselskabet mener, at du bærer halvdelen af skylden for uheldets indtræden. Hvis det ud fra begge jeres oplysninger er en rigtig betragtning, at du bærer halvdelen af skylden, så skal halvdelen af erstatningen for skaderne på din bil bæres af din kaskoforsikring – og hvis bilen ikke er kaskoforsikret, så af dig selv.
Om det er en rigtig betragtning, at du skal bære halvdelen af skylden, kan jeg ikke bedømme på det foreliggende grundlag. En endelig fastlæggelse af skylden hører under domstolene.
Hvis du som ovenfor anført kan bevise, at modparten personlig har påtaget sig hele skylden, så skal modparten selv betale den halvdel, som modpartens forsikringsselskab ikke vil betale. Hvis modparten ikke vil bekræfte, at han påtog sig hele skylden for uheldet, skal du føre bevis for, at han påtog sig hele skylden. Dette sker også ved domstolene og sker ved vidner. Beviset er ofte vanskeligt at føre, da det bygger på mundtlige udsagn tilbage i tiden.
Det, du skal gøre nu, er at anmelde skaden til dit forsikringsselskab, hvis din bil er kaskoforsikret – og hvis modparten kræver erstatning fra dig vedr. skader på modpartens bil, så skal du også anmelde skaden til dit forsikringsselskab.
Hvis du vil søge at ændre på forsikringsselskabets skyldfordeling eller fastholde modparten personlig på hans skylderkendelse af hele skaden, så skal du kontakte en advokat.
Kan forsikringsselskabet selv fastsætte mengraden?
Spørgsmål: Jeg har en fritid/ulykke forsikring. Skal der i forbindelse med fastsættelse af méngrad foregå en lægelig undersøgelse?
Jeg har været ude for et uheld og min méngrad er blevet fastsat uden lægelig undersøgelse.
Uheldet betyder, at jeg nu er nødsaget til arbejde i fleksjob og derved går glip af indtjening.
Indehaver, Advokat (L) Tom Bramminge Christensen, Ret&Råd Odense C svarer:
Mengraden kan fastsættes af forsikringsselskabets egen læge. Det er sjældent en fastsættelse, der er til den skadelidtes fordel. Jeg anbefaler derfor oftest at mengradsfastsættelsen og fastsættelse af arbejdsevnetabsprocenten foregår hos Arbejdsskadestyrelsen, hvor du får en helt uvildig vurdering.
Du bør i det hele taget ikke selv "rode med" en sådan kompliceret sag, da det er forsikringsselskabets jurister og specialister mod dig. Da forsikringsselskabet typisk betaler dine nødvendige advokatomkostninger, bør du kontakte nærmeste Ret&Råd advokat med indsigt i erstatningsret. Du bør straks få en advokat til se på sagen, inden der sker udbetaling.
Hvem skal betale selvrisikoen og er vores gældsbrev gyldigt?
Spørgsmål: Min kæreste og jeg ejer en mindre udlejningsejendom, som også ligger på vores grund. I forbindelse med, at vores lejer kom til at smadre en termorude i hoveddøren på udlejningsejendommen, fik vi vores forsikring til at dække skaden, da forsikringen også dækker udlejningsejendommen. Vores lejer har ingen forsikring, så vi forbarmede os over hende og brugte vores forsikring til at dække skaden. Vi bad vores lejer skrive under på, at hun ville betale selvrisikoen, da vi af gode grunde ikke vil have omkostninger forbundet med udskiftningen af ruden. Dette gjorde hun.
Har vi gjort noget forkert ved at bede hende om, at betale selvrisikoen, og er hendes underskrift juridisk bindende?
Vi bad hende indbetale pengene inden den 1. juni. Det har hun ikke gjort. Såfremt vores "gældsbevis" er gyldigt, hvad kan vi så gøre for at inddrive pengene?
Indehaver, Advokat (L) Tom Bramminge Christensen, Ret&Råd Odense C svarer:
Der er ingen problemer i, at I beder hende betale selvrisikoen. Der er faktisk et princip i Erstatningsansvarsloven, der siger, at ved tingsskade skal skadevolderen ikke betale skader på forsikrede ting, med mindre hun har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der skal meget mere end et uheld til at handle groft uagtsomt.
Selvrisikoen betragtes i den forbindelse som en ikke forsikret del, og derfor er det ikke jer eller forsikringsselskabet, der har forbarmet jer. I har bare handlet i henhold til loven.
Hvis gældsbrevet overholder retsplejelovens regler, kan I umiddelbart trække lejeren i fogedretten. Det kræver bl.a., at der står i gældsbrevet, at det kan tvangsfuldbyrdes efter RPPL § 478. Det vil så være lejeren, der skal betale omkostningerne til behandlingen i fogedretten, herunder omkostninger til advokat, så hvis hun kan betale, vil det være bedst (og nemmest) at sende sagen til en advokat. Det er kun advokater der kan få tildelt omkostninger, så hvis I selv møder, gør I det "gratis".
Skal vi opsige vore krydslivsforsikringer, nu vi har giftet os?
Spørgsmål: For ca. 3 år siden købte min kæreste og jeg et hus sammen. Efter købet rådede vores bank os til at tegne en krydslivsforsikring i tilfælde af, at den ene af os, skulle komme galt af sted.
Vi er nu for ca. en måned siden blevet gift, og spørgsmålet er nu, om det er nødvendigt at have vores krydslivsforsikringer mere?
Svar:
Ja, det er fortsat nødvendigt.
Ægteskabet har givet jer ret til at arve hinanden. Dør den ene, kan den anden for eksempel efter omstændighederne overtage huset alene - men den efterlevende vil jo komme til at mangle den afdødes løn til betaling af terminer hver måned.
Livsforsikringen giver længstlevende "en større pose penge" udefra, som kan bruges til at indfri lånene i huset helt eller delvist, sådan at den efterlevende - og eventuelle børn - kan blive boende i huset.
Skal jeg tegne arbejdsskadeforsikring til en handicaphjælper?
Spørgsmål: Jeg har en handicappet datter på 15 år, som jeg har fået bevilget 6 timers aflastning til. Hvis hjælperen kommer til skade på en eller anden måde, imens hun er sammen med min datter, hvem står så med ansvaret? Kommunen siger, at det ikke er dem, for de udbetaler lønnen til mig, og jeg skal så selv videreudbetale pengene til hjælperen, men når alt kommer til alt, er det jo Kommunen, der betaler.
Skal jeg / min datter have en forsikring som "arbejdsgiver", eller er det op til hjælperen at forsikre sig. Kommunen siger, at når der ikke er et ansættelsesforhold kan de ikke stilles til ansvar.
Svar:
Efter min opfattelse er du arbejdsgiver i forhold til hjælperen. Og har derfor som udgangspunkt pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring. Der er dog ikke pligt hertil, hvis ansættelsen vedrører "medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår." Jfr. arbejdsskadeforsikringslovens § 48 stk. 6.
Jeg vil mene, at "din" hjælper falder ind under denne bestemmelse, dog skal bemærkes, at den endelige fastlæggelse heraf henhører under domstolene. Jeg kan desværre ikke komme det nærmere her i brevkasseform.
Du kan læse mere om emnet på følgende hjemmesider:
Forsikringsoplysningen:
http://www.forsikringsoplysningen.dk
Familieadvokaten:
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-327.htm
Arbejdsskadestyrelsen:
http://www.ask.dk
Skal forsikringsselskabet betale erstatning, selv om jeg ikke havde betalt præmien?
Spørgsmål: Jeg fik i sommeren 2001 stjålet min bil, fandt den dog dagen efter, men bilen var brændt helt ned.
Ringede til forsikringsselskabet og fik anden bil til rådighed, så jeg kunne køre hjem fra ferie.
Efter tre uger fik jeg at vide, at de ikke dækkede tabet på bilen, da jeg ikke havde betalt forsikringen.
Inden min ferie talte jeg pr. telefon med en af deres konsulenter, og da blev vi enige om, at jeg skulle betale regningen, når jeg kom hjem fra ferie, men det nægter de nu.
Svar:
Med mindre du kan bevise, at forsikringsselskabet har lovet dig, at de vil se bort fra, at du ikke havde betalt præmien, er skaden ikke dækket.
Det er en forudsætning for dækning, at præmien er betalt.
Fandt betaling ikke sted som følge af, at din bank havde lavet en fejl - og kan du bevise det - vil banken måske kunne gøres ansvarlig.
- Ellers er der desværre ingen mulighed for erstatning - for jeg går ud fra, at du ikke ved, hvem der stjal bilen...
Kan vi forlange, at taksatoren dokumenterer sin vurdering?
Spørgsmål: Min kæreste er blevet påkørt bagfra ved en lysregulering. Den anden person påtog sig straks skylden. Da min kærestes bil er en VW Polo stationcar indregistreret første gang i 1988 (km 120.000), er der kun ansvarsforsikring på bilen.
Taksatoren fra den andens forsikringsselskab har takseret bilen til 8000,- Bilen skal synes om ca. ½ år. Han nævnte at en nysynet tilsvarende Polo vil have en værdi på 15.000 - 17.000 kr. Men alle biler jeg har kunne finde på www.vw.dk og www.bilbasen.dk starter ved 20.000 kr., og disse biler har kørt betydelig længere. En mekaniker-bekendt har vurderet de mangler ved bilen, som taksatoren har beskrevet, til at de højst vil koste 3500 kr., at få lavet på et værksted. Alligevel fastholder taksatoren, at han ikke vil give mere end 8000 kr. for bilen.
Hvad er vores rettigheder i sådan en situation?
Vi har prøvet at overbevise taksatoren om, at prisen ikke er rimelig, da vi ikke på nogen måde kan finde en tilsvarende bil til prisen. Kan vi få forlange, at han finder en bil magen til i stedet?
Svar:
Det forudsættes, at taksatoren har vurderet bilen til at være totalskadet. Din kæreste har krav på at få et pengebeløb, der gør, at hun kan genanskaffe en bil ”af tilsvarende alder og godhed.” Hun har ikke krav på en nysynet bil. Så hvis taksatoren har ret i, at en nysynet bil kan anskaffes for 15. – 17.000 kroner, så vurderer han, at din kærestes bil – før påkørslen – skulle repareres for 7. – 9.000 kroner for at kunne synes om ½ år. Forsikringsselskabet er ikke bundet af taksatorens vurdering. Men forsikringsselskabet vil givet mene det samme som taksatoren. Din kæreste kan klage over forsikringsselskabets afgørelse til Ankenævnet for Forsikring (se www.forsikringsoplysningen.dk).
Med din oplysning om, at bilen kan repareres for kr. 3.500 kroner - vil jeg foreslå jer, at I prøver at forlige sagen med forsikringsselskabet således, at I modtager de 8.000 kroner – og får lov til at beholde bilen, som I herefter får repareret. Så skal I jo bare være rimelig sikker på, at bilen også kan synes efter denne reparation. Det må I afklare med jeres mekaniker.
I kan ikke forlange, at forsikringsselskabet finder en bil magen til, men forsikringsselskabet kunne benytte sig heraf, hvis forsikringsselskabet ønskede dette.
Ejerskifteforsikring - sætningsskader
Spørgsmål: Vi far fået en sætningsskade på vores nykøbte hus. Vores murer har sagt, at huset muligvis synker, og at det både kan være kloakken, der er utæt eller undergrunden der er for blød. Spørgsmålet lyder: Vores forsikring "ejerskifte" dækker for skaden men iflg. forsikringsselskabet ikke for konstatering af skade. Kan det være rigtigt, at vi selv skal bekoste en evt. jordbundsundersøgelse og hvis det ikke er jorden, så derefter en tv undersøgelse af kloak for at se efter utætheder? Eller skal vi bare have vores murers ord for, at vi har revner i sokkel og mur, og så må forsikringen betale for dette, hvis det bliver nødvendigt?
Indehaver, Advokat (L) Jesper Andersson, Ret&Råd Hellerup svarer:
På den ene side er jeg enig med forsikringsselskabet i, at forsikringen ikke dækker for konstatering af skader, men på den anden side mener jeg ikke, selskabet kan komme uden om at betale for disse undersøgelser, hvis I anmelder forholdet overfor forsikringsselskabet. I så fald må selskabet jo undersøge om skaden er dækket af forsikringen. Mit forslag vil således være at foretage en anmeldelse overfor selskabet. Skulle der blive behov for hjælp i den anledning, er jeg naturligvis klar!
Hvor hurtigt skal skaden anmeldes til forsikringsselskabet?
Spørgsmål: Er der er nogen forældelsesfrister på anmeldelse af skader rent forsikringsmæssigt. Jeg er klar over, at man bør anmelde en skade straks.
Indehaver, Advokat (L) Tom Bramminge Christensen, Ret&Råd Odense C svarer:
Hvis der ikke direkte er anført frister i forsikringsbetingelserne, så er det ikke muligt at angive nogen eksakt forældelsesfrist.
Anmeldelsen skal med lovens ord ske "uden ophold". I en ankenævnskendelse er 8 måneder blevet anset som for sen anmeldelse af et cykeltyveri, men det er en skønssag.
Hvilke forsikringer skal vi tegne ved nybyggeri?
Spørgsmål: Vi skal til at bygge hus, men er ikke helt klar over, hvordan man fordeler forsikringerne i mellem bygherren og entreprenøren.
Der skal vel være en entrepriseforsikring, som dækker byggemateriale på pladsen (entreprenøren), men skal der samtidig være en forsikring på huset, som skal bygges (bygherren), her tænkes på brand og stormforsikring eller ligger den i entrepriseforsikringen?
Således at storm og brandforsikring på huset først skal tegnes, når huset er færdigbygget?
Indehaver, Advokat (H) Bjørn Lund Hansen, Ret&Råd Gladsaxe svarer:
I henhold til AB 92 (almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed) skal du som bygherre sørge for brand- og stormforsikring fra byggeriets start, jf. AB 92 § 8.
Derudover er det nu således, at der i henhold til byggeloven, som den blev ændret med virkning fra 1. april 2008, ofte skal tegnes en byggeskadeforsikring. Kommunen skal kontrollere, at den er til stede, inden der gives byggetilladelse. Hvis du benytter typehusproducent eller totalentreprenør er det disse som skal tegne forsikringen.
Hvis du selv står for diverse aftaler med håndværkere er der derimod ikke pligt til at tegne sådan forsikring.
Sådan byggeskadeforsikring dækker langt fra alle fejl eller mangler ved byggeriet. Den dækker kun de særlige skader som loven angiver, hvilket især er væsentlig svækkelse af byggeriet, samt tilfælde med fugt m.m. som nedsætter brugbarheden af bygning.
Det kan derfor ofte være fornuftigt at tegne såkaldt byggetryghedsforsikring, som mange selskaber tegner for en periode på 5 år som tillæg til den almindelige ejendomsforsikring.