Hvor står det, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist?
Spørgsmål: Jeg er i tvivl, om der i dansk lov findes en bestemmelse, der beskriver, hvem der er pligtig til at føre beviser. Findes der en paragraf der fx siger at man er uskyldig til det modsatte er bevist?
Det er under mange forskellige, til tider livlige, politiske diskussioner og banale eksempler at spørgsmålet er opstået. Jeg har søgt på nettet i grundloven, straffeloven og retsplejeloven. Men jeg kan ikke finde bestemmelser om tiltaltes rettigheder.
Indehaver, Advokat (H) Ole Larsen, Ret&Råd Gentofte svarer:
En person er uskyldig, indtil han enten selv har indrømmet en forbrydelse, eller at anklagemyndigheden har ført bevis for og en domstol har dømt en tiltalt skyldig i en forbrydelse. Det er ikke den tiltalte, der skal føre bevis for at han er uskyldig.
Dette kan udledes af Straffeloven der siger:
§ 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende regel."
Straffeloven skal sammenholdes med bestemmelser i Retsplejeloven, der siger:
"§ 898. Møder tiltalte og erkender sig skyldig i det forhold, der er rejst tiltale for, optages sagen til dom, uden at det i reglen er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.
Stk. 2. Nægter tiltalte sig skyldig, eller tilstår tiltalte kun delvis det forhold, der er rejst tiltalte for, eller finder retten det i øvrigt nødvendigt, føres bevis i sagen. Er tiltalte uden forsvarer, skal retten undersøge, om yderligere oplysninger bør tilvejebringes, og give tiltalte lejlighed til at komme med anmodninger om sagens behandling.
Stk. 3. Bevisførelsen sker for den ret, der behandler sagen, medmindre retten beslutter andet i medfør af §§ 174 og 209. Hvis bevisførelsen ikke kan ske straks, udsætter retten sagen til et senere retsmøde. Retten underretter parterne om tid og sted for nyt retsmøde og vejleder tiltalte om, at denne ikke kan forvente nogen anden indkaldelse til det nye retsmøde.
"§ 880. Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er ført under hovedforhandlingen. Rettens bedømmelse af bevisernes vægt er ikke bundet ved lovregler.”
I strafferetsplejen er der også fri bevisbedømmelse, men der gælder en grundsætning, der siger, at enhver berettiget tvivl i skal komme den tiltalte til gode (In dubio pro reo). Denne grundsætning er ikke nedfældet direkte i en lovparagraf, men der er ingen tvivl om, at den gælder alligevel.
Hvor ofte kan man anke en retssag?
Spørgsmål. Hvor mange gange kan man anke efter en retssag, hvis man vandt første gang?
Svar:
Jeg går ud fra, at der er tale om en civil sag.
Civile sager med en sagsgenstand på mindre end 10.000,- kr. kan ikke ankes, medmindre Procesbevillingsnævnet giver tilladelse. Andre sager kan ankes til landsretterne.
Anke af domme, der er afsagt af en landsret i 2. instans, kan kun ske til Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Tilladelse fra Procesbevillingsnævnet kan kun forventes, hvis sagerne indeholder spørgsmål af principiel karakter.
Fri proces
Spørgsmål: Er det normalt i forbindelse med fri proces, at statsamtet hører den anden part i sagen, inden de tager stilling til fri proces?
Advokat (H) Steen Petersen, Ret&Råd Glostrup svarer:
Ja, Statsamtet har pligt hertil, fordi Statsamtet skal vurdere, om ansøger har rimeligt udsigt til at vinde en sag helt eller delvist.
Ellers kan Statsamtet ikke træffe en saglig afgørelse.
Statsamtets afgørelse kan ankes til Civilstyrelsen og i sidste instans til domstolene.
Jeg er ofte beskikket i disse sager og har i mange tilfælde haft succes med at få afslag på fri proces omstødt, også fordi det kan krænke ansøgers menneskeret til at få adgang til domstolene, hvis han ikke kan få økonomisk mulighed for at få sagen ført ved en kompetent advokat.
Omfatter bevilling af fri proces og anke, og kan jeg møde for min steddatter under anken?
Spørgsmål: Min steddatter og svigersøn havde efter fraflytning en så divergerende opfattelse fra udlejer vedr. istandsættelse, at sagen endte i boligretten. Parret fik bevilget fri proces, da de begge studerede og derfor havde en beskeden indkomst. Sagen faldt ud til de unges fordel, og udlejer skulle udrede sagsomkostninger.
Hvis nu udlejer går videre til 2. instans (landsretten), gælder den fri proces så stadig? I mellemtiden har parrets økonomiske situation nemlig ændret sig, da steddatteren har afsluttet sit studium og nu har fast arbejde.
Et andet spørgsmål: Hvis de nu skal i landsretten, må jeg så repræsentere dem? De faktiske relationer er sådan, at jeg reelt, om end ikke formelt er stedfar. Hendes egen far er død for flere år siden, og jeg har boet sammen med datteren, fra hun var syv, til hun som attenårig flyttede hjemmefra. Hendes mor har jeg boet sammen med i 25 år.
Retsplejelovens § 260 er mildt sagt uklart formuleret. Jeg forsøgte at få justitsministeriet til at give retningslinjer, men det var de ikke meget for. Hvad siger præcedens på området?
Jeg har tidligere repræsenteret moderen ved landsret og højesteret, og at det er tilladt, er klart nok ifølge retsplejeloven. Men hendes datter?
Svar:
Ad. 1:Ja, såfremt sagen er indbragt for højere ret af modparten og den part, der har fri proces, har fået hel el. delvis medhold i den foregående instans, omfatter virkningen af fri proces også behandling af sagen i 2. instans. Dette fremgår af RpL §332 stk. 4.
Ad. 2:
Nej, jeg mener ikke, at du ift. moderens datter er omfattet af den personkreds, der nævnes i §260 stk. 2. At du tidligere har været mødt på vegne af din samlever, beror på det forhold at I "har fælles husstand", hvilket efter dine oplysninger ikke er tilfældet med din steddatter.