FAQ/Arveret

Her kan du se svarene på en række af de typiske spørgsmål, som vi får i forbindelse med fagområdet 'FAQ Arveret'.

Afsnit:

Arveret – uskiftet bo
Kan jeg undgå, at min familie arver mig
Bortfalder arveretten ved separation?
Valg mellem skifte eller uskiftet bo
Får "særbørn" oplysning om dødsfald
Ingen arv til sambo uden testamente
Adoptivbørns arveret
Forældremyndighed - arveret?
Erklæring er ikke et testamente.
Begrænsning arv til uvorne børnebørn
Konsekvenser af totalt arveafkald

Arveret – uskiftet bo

Spørgsmål: Min mand skal arve sin bedstemor, som sidder i uskiftet bo efter sin afdøde mand. Min mands far døde sidste år, og min mand, hans bror og deres onkel (bror til min svigerfar) er derfor arvinger. Kort fortalt så er onklen rigtig god til at bruge bedstemors penge. Hun er ikke umyndiggjort, men med sine 86 år er hun noget demens og ikke altid helt klar over hvad hun gør/skriver under på. Vores spørgsmål er derfor; hvordan er reglerne, når man sidder i uskiftet bo? Skal der være de samme værdier i boet (i kr./øre) den dag bedstemor dør, som der var den dag bedstefar døde? Hvis ikke kan min mand og hans bror (måske) risikere at vedstå arv/gæld, og at stå med en kæmpe gæld efter deres onkels forbrug af bedstemors penge til hans egen gøren og laden.
Svar: Reglerne om uskiftet bo indebærer, at længstlevende frit kan bruge af midlerne og fornødent også forbruge dem. Begrænsningen er alene, at længstlevende ikke må misbruge dem. Hvis der sker væsentlig forfordeling af enkelte arvinger på andre arvingers bekostning, enten fordi den eller de pågældende selv har fingrene for langt nede i lommerne på den, der sidder i uskiftet bo eller fordi vedkommende længstlevende selv ønsker at forfordele, vil der efter bestemte regler være mulighed for at reagere.
Hvad dit andet spørgsmål angår, behøver du ikke at være bange for, at arvingerne kommer til at hæfte for eventuel nettogæld ved længstlevendes død. Hvis det der viser sig, at afdøde havde mere gæld end værdier, kan arvingerne fragå arv og gæld.

Kan jeg undgå, at min familie arver mig

Spørgsmål: Jeg er samboende med mand, som har to voksne børn med sin ex-hustru. Jeg har ingen børn, men en gammel mor og 2 søskende, som har hver 2 børn. Jeg er ikke interesseret i, at hverken at min mor, søskende, eller søskendebørn arver mig. Er min umiddelbart arveberettigede min sambo, eller er det min familie? Kan jeg testamentere mig ud af min familie? Jeg ved at man altid vil kunne anfægte et testamente, og at det ville være lettere for os selv at være gift, men det er vi ikke så interesserede i, så jeg vil gerne have et råd om hvordan jeg skal gøre.
Svar: Din familie er ikke såkaldte tvangsarvinger. Det betyder, at det står dig helt frit ved testamente at beslutte, hvem der skal arve dig.
Forudsætningen er naturligvis, at testamentet er formelt gyldigt oprettet. Du bør derfor kontakte advokat, som kan hjælpe dig med at oprette testamentet, bl.a. sådan at du er sikker på, at de formelle krav er overholdt. Er kravene ikke overholdt, er testamentet ugyldigt, og din mor vil så arve sammen med dine 2 søskende (1/2 til din mor og 1/4 til hver af dine søskende).

Bortfalder arveretten ved separation?

Spørgsmål: Efter flere års ægteskab gik min far og hans kone fra hinanden. De indsendte separationsbevilling, og min far flyttede fra huset, som var hendes særeje, og ind i sommerhuset, som var hans særeje. Han købte efterfølgende et rækkehus og en bil, men døde så pludselig.

Nogle år forinden havde de sikret hinanden ved at lave testamenteægtepagt. Her står, at den efterladte skal have 1/3 af den afdødes særeje. Når der nu ikke hersker tvivl om, at det kun var et spørgsmål om tid før min far og hans kone ville være blevet skilt, og at det var intentionen, kan retten så ikke dømme, at de var de facto skilt? Hvis de havde nået at blive skilt, mener jeg nemlig ikke, at jeg og min søster skulle aflevere 1/3 af arven til vores stedmor.
Arveretten bortfalder ved separation pr datoen for seperationsbevillingen eller seperationsdommen. Arveretten bortfalder ikke ved den blotte samlivsophævelse. Dette gælder også selv om der tidligere er oprettet testamente, medmindre det udtrykkeligt fremgår af testamentet, at det også skal gælde i tilfælde af separation.

Valg mellem skifte eller uskiftet bo

Spørgsmål: Efter jeg har været i skifteret vedr. min mands død, så er jeg blevet spurgt om jeg vil skifte bo. Jeg ved ikke hvad jeg skal, så måske I kan hjælpe mig med at svare på noget. Jeg har 2 piger på 15 og 12 år jeg selv er 37 år. Skal jeg sidde i uskiftet bo eller skal jeg lave et privatskifte? Er det nogen forskel?

Du kan læse om forskellene på vores hjemmeside, og jeg går ud fra, at der desværre ikke er lavet et gensidigt testamente, hvor længstlevende af jer begunstiges mest muligt.

Men generelt og meget kort fortalt medfører uskiftet bo, at du i fremtiden også "bestyrer" din afdøde mands halvdel af boet, at du derfor er undergivet visse begrænsninger i henseende til rådigheden over boet (misbrug) og får begrænset din testationskompetence, at du overtager din afdøde mands gæld og hans skattemæssige status og forpligtelser, at udbetalte erstatninger, livs- og pensionsforsikringer mv. indgår i boet, og at du, hvis du vil giftes igen, da skal dele hele det beholdne fællesbo med hans børn.

Hvis du skifter nu, skal du af fællesboet aflevere 1/4 til børnene (kun 1/16, hvis du er begunstiget ved testamente), du kan få boets aktiver udlagt til fordelagtige priser, du kan slippe for din mands gæld og hans skattemæssige status, du kan - udenom boet - beholde erstatninger og forsikringsbeløb. Du har herefter fuld testationskompetence, og du skal ikke skifte med børnene, hvis du vil giftes igen.

Både din unge alder og foranstående trækker kraftigt i retning af, at du skal skifte nu, men det er nødvendigt, at du får en samlet bedømmelse af dine forhold, for at der kan tages stilling på et forsvarligt grundlag.

Får "særbørn" oplysning om dødsfald

Spørgsmål: Jeg er født udenfor ægteskab i 1946, jeg er ikke adopteret. Min biologiske far har vedkendt sig faderskabet dengang og jeg ved hvor han bor, og har forsøgt at få kontakt, men ikke fået noget svar retur.
Jeg ved, jeg er arveberettiget, men spørgsmålet er nu, om jeg automatisk får besked fra skifteretten. Hvis ikke, kan jeg så på nuværende tidspunkt lægge en bemærkning om min eksistens ind hos skifteretten hvor han bor og vil jeg i så fald få besked.
Svar:
Nej, der er desværre ingen steder, hvor sådanne "særbørn" registreres. Skifteretten har ikke mulighed for at gemme eller registrere sådanne oplysninger om levende personer, og du får kun besked om dødsfaldet, hvis den person, der møder i skifteretten - som han skal under strafansvar - giver oplysning om din eksistens.

Men det kan da være, at din far har lavet testamente til fordel for sin nye familie og deri skrevet, at arven til dig skal begrænses mest muligt, og så "eksisterer" du jo.

Om du får besked og/eller arv vil jo være afhængig af boets størrelse mv., idet der ikke sendes besked ud til øvrige arvinger, hvis boet er så lille, at der bliver tale om ægtefælleudlæg eller boudlæg.

Ingen arv til sambo uden testamente

Spørgsmål: Jeg har eget hus og har en kæreste. Hvordan er hun stillet, hvis jeg dør, når jeg har en datter fra et tidligere ægteskab?

Svar:
Din kæreste er skidt stillet, da hun ikke arver noget som minimum, medmindre du laver testamente til fordel for hende.
Hvis du ikke laver testamente, hvor du kan disponere over 3/4 til fordel for din kæreste, vil din datter arve alt og hun - eller rettere hendes værge - da datteren vel fortsat er umyndig, kan i princippet stort set straks ved dødsboets udlevering fra skifteretten sætte huset til salg og sætte kæresten på porten. Og det er vel ikke meningen.

Adoptivbørns arveret

Spørgsmål: Har bortadapterede børn arveret efter deres biologiske forældre, de er født og bortadapterede før 1960?

Svar:
Svaret afhænger af, hvornår adoptionsbevillingen er udstedt.
Bevilling udsted d. 1. januar 1957 eller senere:
Er adoptionsbevillingen udstedt d. 1. januar 1957 eller senere eller har en ældre adoptionsbevilling fået tillagt nye retsvirkninger, er der sket et såkaldt fuldt familieskifte. Adoptivbarnet og dets livsarvinger får arveret efter adoptanterne og deres slægt - ganske efter samme regler som biologiske børn, og de arveretlige relationer til adoptivbarnets biologiske slægt er bortfaldet.

Ved de såkaldte stedbarnsadoptioner, hvor f.eks. en mand adopterer sin hustrus barn, får adoptivbarnet status som ægtefællernes fælles barn. Barnet mister dermed sin arveret efter sin biologiske fader og dennes slægt.

I visse bevillinger udstedt i perioden 01.01-1957 til 01.10.1972 er der i bevillingen en bestemmelse om, at adoptivbarnet, men ikke adoptivbarnets livsarvinger, bevarer sin arveret efter den biologiske slægt. Disse bestemmelser er fortsat gyldige, men har ikke kunnet indsættes i adoptionsbevillinger efter den 01.10.1972.

Bevilling udsted før d. 1. januar 1957:
Hvis bevillingen er udstedt før d. 01.01-1957, gælder der helt andre regler. Adoptivbarnet og dets livsarvinger bevarer de arveretlige relationer til den biologiske slægt - også selv om der slet ikke har været nogen form for kontakt til de pågældende.

Adoptivbarnet og dets livsarvinger får dog i disse tilfælde også arveret efter adoptanterne, men ikke efter adoptanternes slægt. To adoptivsøskende, hvor bevillingen er udstedt før d. 01.01-1957, har derfor ikke arveret efter hinanden.

I ca. 75 % af adoptionsbevillingerne fra før d. 01.01-1957 har adoptanterne taget et såkaldt testationsforhold, og det betyder, at adoptanterne kan gøre adoptivbarnet arveløst ved at oprette et testamente, der udtrykkeligt bestemmer, at adoptivbarnet intet skal arve. I disse tilfælde er adoptivbarnet arving efter loven, men ikke tvangsarving efter adoptanterne. De samme regler gælder for adoptivbarnets livsarvinger.

Omvendt har adoptanterne kun i helt specielle tilfælde arveret efter adoptivbarnet. Dette gælder, hvis adoptivbarnet dør uden at efterlade sig ægtefælle eller slægtsarvinger i øvrigt, og kun hvis adoptivbarnet ikke har oprettet testamente.

Mulighederne for at få tillagt disse ældre adoptioner arveretlige retsvirkninger efter de nye regler:
Hvis en adoptionsbevilling er udstedt før d. 01.01-1957, kan adoptanterne ansøge Civilretsdirektoratet om, at adoptionen tillægges arveretlige retsvirkninger efter de regler, der gælder for adoptioner gennemført efter dette tidspunkt. Ansøgningen indsendes til det statsamt, hvor adoptanten bor, og skal blandt andet indeholde oplysning om, hvorvidt forbindelsen mellem barnet og dets virkelige forældre er bevaret efter adoptionen. Er dette ikke tilfældet, vil ansøgningen normalt blive imødekommet. Vi kan klart anbefale, at adoptanter med adoptivbørn fra før 01.01-1957 overvejer denne mulighed, som indebærer, at adoptivbarnet og dets livsarvinger får arveret også efter adoptanternes slægt, men samtidig mister arveretten efter den biologiske slægt.

Forældremyndighed - arveret?

Spørgsmål: Min søster er død. Hun har 2 børn. Pigen, som boede hos hende, har statsamtets afgørelse på, at hun ikke skal besøge faderen. Han har bl.a. slået hende flere gange. Mine forældre har en midlertidig forældremyndighed. Vi skal nu søge en permanent forældremyndighed. Statsamtet anbefaler at både jeg (41 år) og mine forældre (67 år) søger om forældremyndigheden. Har forældremyndigheden nogen betydning i forhold til arv efter mine forældre / arv efter mig. Mine forældre har i alt 4 børn. Jeg er gift og har 2 børn.

Svar:
Jeg forstår dit spørgsmål således, at det du reelt spørger om er, om det forhold, at I påtager jer forældremyndigheden, også påvirker arveforholdene.

Det gør det ikke.

Forældremyndighed er blot et samlet udtryk for værgemål/faktisk bestemmelsesret og omsorgspligt, som forældre skal udvise overfor deres umyndige børn, indtil de er så gamle, at de kan klare sig selv.

Hvis der skal ske ændringer fsv. ang. arveretten, kræver dette enten adoption eller testamente.

Erklæring er ikke et testamente.

Spørgsmål: Er det tilstrækkeligt, hvis man som bedsteforælder ønsker, at ens barnebarn skal arve et bestemt grundstykke, at formulere dette skriftligt og forsyne dokumentet med sin underskrift, eller bør det ske via advokat.

Svar:
Nej. Du er nødt til at oprette et testamente, der opfylder formkravene hertil og få det notarpåtegnet.

Men hvis dit barnebarn er myndigt, og du ikke har noget at bruge grundstykket til, bør du overveje allerede nu at overdrage grunden, hvilket kan ske til ejendomsværdien - 15 %, og mod delvis gave og resten på gældsbrev, som så kan gnaves af med de årlige gavebeløb. Værditilvæksten vil jo så ligge hos barnebarnet.

Begrænsning arv til uvorne børnebørn

Spørgsmål: Vi er fire søskende hvoraf én er død. Vores afdøde bror har to børn, som opfører sig mere og mere sjofelt overfor vores forældre så nu ønsker de ikke at børnene arver noget efter dem, men er de overhovedet arveberettiget? Kan deres arv begrænses, og hvordan gøres dette lettest og billigst da mine forældre begge er pensionister og sidder temmelig hårdt i det.

Svar:
Så længe dine forældre er testamentshabile, dvs. forstår betydningen af at oprette testamente, kan de hver råde over 3/4 af deres formue ved testamente, hvorved de kan begrænse de uvorne børnebørns arv til fordel for de øvrige søskende eller søskendebørn. For restens vedkommende, som er tvangsarv, kan de ikke gøre noget, idet også disse uvorne børnebørn er tvangsarvinger.

Til gengæld kan de mens de lever ved siden af give de øvrige børn eller børnebørn max. årlige gaver, efter fx at have belånt eller solgt huset til et af børnene.

Konsekvenser af totalt arveafkald

Spørgsmål: Min vens far gav i sin tid arveafkald (også gældende hans børn) overfor sin mor og far pga. konkurs og uoverensstemmelser, som jeg ikke kender til. Både faren og moren er nu døde.
Spørgsmålet er nu, om arveafkaldet også gælder ved farens søsters død, da hun er enlig og uden andre livsarvinger end 3 afdøde søskendes børn (2 niecer) og min vens far (nevø) - skal min ven så arve en del af sin fars mosters bo - den som hans far egentlig skulle have arvet.

Svar:
Nej desværre ikke, med mindre søster har oprettet testamente herom.

Når der er givet afkald, og man har været så usmart ikke kun at gøre det for sig selv, kan man ikke længere bruges som arveoverførende mellemled.