Gæld, Hussalg, Ægtefæller
Spørgsmål: Hvis den ene ægtefælle har stiftet en gæld, som vedkommende har svært ved at betale, og man har halvpart i huset, hvad vil der ske, hvis huset bliver skrevet over i den andens navn? Kan kreditorerne gøre noget, hvis man ikke ejer noget mere?
Indehaver, Advokat (L) Per Elander Rasmussen, Ret&Råd Tommerup svarer: Hvis en af ægtefællerne har en større gæld og samtidig ejer halvpart af et hus, er der nogle ting, I skal være opmærksomme på.
Er der en friværdi i huset, kan den gældfri ægtefælle købe halvparten af huset til handelsværdien af den anden part.
Gaver mellem ægtefæller kræver ægtepagt, og såfremt en ægtefælle har større gæld end aktiver, vil en eventuel gave kunne omstødes.
Det forudsættes derfor, at der sker reel betaling for halvparten, enten i form af kontant betaling eller ved overtagelse af gæld.
Det er i denne forbindelse vigtigt, at den ægtefælle, som sælger sin halvpart bliver frigjort for sin gældshæftelse, ellers vil overdragelsen ikke blive godkendt som et reelt salg.
Hvis en del af gælden afgøres ved udstedelse af et pantebrev eller et gældsbrev, vil kreditorerne kunne søge fyldestgørelse i pantebrevet/gældsbrevet.
Da det er vigtigt, at sagen gribes an på den rigtige måde, vil jeg foreslå følgende:
Gå til advokat og få et tilbud på, hvordan han kan hjælpe jer, og hvad det vil koste.
Få ejendommen vurderet, så der foreligger bevis på, at ejendommen overdrages til den gældfri ægtefælle til handelsværdien.
Overdragelsen bør ske ved ægtepagt, så den gældfri ægtefælle sikres bedst muligt.
Få en forhåndsgodkendelse af, at den gældfri ægtefælle kan godkendes til gældovertagelse, og at sælgerægtefællen frigøres for sin gældshæftelse ved overdragelsen.
Kan vi beholde vores skilsmissesæreje, hvis vi køber hus sammen?
Spørgsmål: Min kone og jeg overvejer at købe et hus sammen. Vi har skilsmissesæreje og har hver bragt en opsparing ind i ægteskabet. Disse beløb er registreret som særeje ved skilsmisse.
Vi vil gerne købe hus i fællesskab, og disse beløb skal indgå som investering i huset. Vores arbejdsindtægter er fælleseje - jeg har den største indtægt og vil gerne udnytte fradragsmulighederne.
Hvordan køber vi huset i fællesskab, så vi begge står som ejere - måske forholdsmæssigt?
Advokat (H) Jette Jessen, Ret&Råd Hinnerup svarer:
Jeg lægger til grund, at jeres skilsmissesæreje er oprettet på korrekt måde med tinglyst særejeægtepagt. Det vil normalt direkte fremgå af ægtepagten, at også hvad der træder i stedet for særejeaktivet, er særeje og det vil formentlig også være fortolkningsresultatet, hvis I ikke har skrevet noget om det.
I så fald kan I frit anvende jeres skilsmissesærejeopsparinger som (delvise) betalinger på huset, idet disse værdier fortsat vil være skilsmissesæreje. Det er næppe helt afklaret i retspraksis, om det er beløbet, der indskydes, man bevarer som særeje eller en andel af ejendommen f.eks. 1/3, 1/4 eller lign. Det kan I naturligvis præcisere i et tillæg til ægtepagten eller blot underskrive en erklæring om jeres beslutning, som formentlig vil blive fulgt ved et skilsmisseskifte.
I kan købe huset med ejerandele, præcis som I ønsker det, men grundlaget for den beslutning skal være overvejelser om, hvem der bidrager med hvor meget til driftsudgifterne på huset eller hvem, der skal have andel i evt. værdistigninger eller værditab. Rentefradragsretten kan hver medejer udnytte efter aftale med den anden helt uafhængig af det formelle ejerforhold.
Gældshæftelse ved indgåelse af ægteskab
Spørgsmål: Da min kæreste og jeg gerne vil giftes på et tidspunkt, vil jeg gerne vide, om hun ved indgåelse af ægteskab kommer til at hæfte for min gæld, som jeg har fra tidligere forhold.
Indehaver, Advokat (L) Per Elander Rasmussen, Ret&Råd Tommerup svarer: Selv om I indgår ægteskab, medfører dette ikke, at din tilkommende kommer til at hæfte for din gamle gæld.
Efter at I er blevet gift, gælder det fortsat, at I hver for sig kun hæfter for den gæld, I har påtaget jer (skrevet under på).
Der er dog enkelte undtagelser. Begge ægtefæller hæfter for skattegæld, som opstår mens ægtefællerne lever sammen. Det samme gælder udgifter til familiens daglige fornødenheder.
Men i tilfælde af, at du dør først, er det nødvendigt at oprette ægtepagt. I bør derfor kontakte advokat og oprette ægtepagt før I gifter jer.
En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.
Skævdeling af fællesbo
Spørgsmål: Jeg skriver på vegne af en ven på 60 år, som giftede sig lidt vel hurtigt med sin veninde på 59 år. De havde kun kendt hinanden i nogle få måneder. Efter brylluppet finder han ud af, at hun har nogle "lig i lasten". Han har bl.a. konstateret et alkoholmisbrug, samt en konstant utilfreds, udskældende væremåde, som især kom til udtryk, da han fik en lettere hjerneblødning i juni. Han er i bund og grund et rart menneske - var gift med sin første kone i 32 år, til hun døde af kræft. Han medbragte alt, hvad han nu har sammen med den nye kone - også et hus. Hun kom med stort set ingenting. De har været gift i mindre end et år, og de er allerede begyndt at snakke om skilsmisse. Hvordan er han stillet? Skal han dele alt lige over med hende?
Indehaver, Advokat (H) Ib Ulstrup, Ret&Råd Århus Nord svarer:
Når du henvender dig med et sådant spørgsmål, går jeg ud fra, at der i ægteskabet er almindeligt formuefællesskab – altså, at der mellem parterne ikke er indgået en ægtepagt om særeje for manden, der i den situation ville kunne holde de omfattede særejeaktiver udenfor boet.
Det er muligt at begære skævdeling af boet overfor skifteretten efter skiftelovens § 69a, når der er tale om et ganske kortvarigt ægteskab uden økonomisk fællesskab af betydning, og når den ægtefælle, der anmoder om skævdeling, har indbragt de væsentligste aktiver i boet.
Det vil være op til skifteretten at træffe beslutning herom på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen.
Muligheden består som en hel eller delvis skævdeling til fordel for anmoderen, der efter rettens bedømmelse forlods vil kunne udtage mere af boet end ved en almindelig ligedeling eller som følge af bestemmelse om fuld skævdeling, alt hvad han har indbragt i ægteskabet.
Under hensyn til kravet til kortvarigt ægteskab, skal din ven nok ikke vente alt for længe med at træffe beslutning om skilsmisse.
Hvis han beslutter sig for at begære skilsmisse, vil det være en god ide at kontakte en advokat, der kan varetage hans interesser under skiftet.
Kan min mands kreditorer tage mit hus?
Spørgsmål: Min mand er kommet i klemme med en 18 år gammel gæld. Han kan dog sikkert forhandle sig ud af det, da han intet ejer. Kreditor vil dog prøve at gøre udlæg, for at sikre sig det fulde beløb. Jeg ejer huset vi bor i. Kun mit navn står på skødet. Det samme gælder for bilen. Desuden ejer jeg alt indbo, som jeg til dels har arvet. Hvordan gør jeg opmærksom på, at indboet er mit? Er en underskrevet erklæring nok? Eller skal der laves tinglyst særeje?
Mit spørgsmål lyder altså: Hvordan sikrer jeg mig, at min mands kreditor, ikke gør udlæg i mine ting? Jeg har intet udestående med nogen, og ikke del i min mands gæld. Da han snart skal møde i fogedretten, vil jeg være glad for Deres svar.
Indehaver, Advokat (H) Ib Ulstrup, Ret&Råd Århus Nord svarer:
I dansk ægteskabslovgivning hylder vi princippet om ægtefællernes særhæften. Princippet indebærer, at den ene ægtefælle som udgangspunkt ikke hæfter for den andens gæld. Med dette udgangspunkt behøver du altså ikke at frygte noget, da værdierne jo tilhører dig og dig alene.
Der hvor din risiko er, er imidlertid, at dit ene-ejerskab skal være reelt og ikke kun på papiret. Det betyder fx hvad angår ejendommen, at du skal have præsteret udbetalingen af egne midler eller selv lånt pengene, at du løbende har betalt udgifterne og at din indtægt alene er tilstrækkelig stor til, at du har råd til at betale de udgifter, der er forbundet med at have ejendommen (terminer, ejendomsskatter mv.)
Når din mand møder i fogedretten vil han blive spurgt om, hvad han ejer. Her skal han selvfølgelig oplyse, at hus, bil og indbo tilhører dig. Hvis kreditors advokat vil forfølge dine værdier, vil fogedretten efterfølgende indvarsle dig til sagen. Sker det, er tiden inde til, at du søger advokatbistand.
Vi har haft en del af tilsvarende sager og hjælper dig gerne hermed, herunder med mulighederne for at søge fri proces.
Det gør ingen forskel, om I lader udarbejde ægtepagt, så den udgift kan jeg ikke anbefale jer.
Ændring underholdsbidrag
Spørgsmål: Jeg betaler et ret højt hustrubidrag baseret på, at min daværende kone var arbejdsløs, da dette blev fastsat. I dag kan jeg imidlertid konstatere, at hun har fået en væsentlig højere indtægt grundet nyt arbejde. Så er der noget jeg kan gøre for at få nedsat hustrubidraget? Hvordan beviser jeg den nye indtægt?
Indehaver, Advokat (H) Torben Storm Nielsen, Ret&Råd Gladsaxe svarer:
Ja, du skal begære nedsættelse hos Statsamtet. Så undersøger amtet forholdet ved indkaldelse af sidste lønsedler. Og er der hold i din antagelse, bliver det nedsat
Sommerhus, gave, aftægt, særeje
Spørgsmål: Mine svigerforældre, som begge er pensionister, vil gerne overdrage deres sommerhus til os. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:
1. Vi kan købe huset for 15 % under den offentlige vurdering. Kan en del af købesummen gives som kontant gave til deres datter og/eller deres børnebørn?
2. Hvis vi (ægtepar) står som ejer af sommerhuset, kan mine svigerforældre så bo gratis i huset fra 1. april til 1. november uden at betale leje til os?
3. Kan vi indgå en skriftlig aftale om brugsret af sommerhuset, således at de kan råde over huset så længe de lever? Skal en sådan aftale registreres eller tinglyses?
4. Kan vi gøre sommerhuset til min kones særeje? Hvorledes gøres dette?
Indehaver, Advokat (L) Per Elander Rasmussen, Ret&Råd Tommerup svarer:
Ad 1. Ja, det er muligt at overdrage sommerhuset til 15 % under ejendomsværdien. Købesummen kan berigtiges dels ved gave dels ved anfordringslån, som efterfølgende kan nedbringes ved, at kreditor giver gaver indenfor de afgiftsfri rammer. Børnebørn må ikke, hvis de er umyndige, eje fast ejendom.
Ad 2. Hvis I lader din kones forældre bo gratis, yder I dem en gave i form af friboligret. Dette vil formentlig medføre, at I bliver skattepligtige af værdien af friboligretten, som ansættes til den værdi sommerhuset ville kunne lejes ud til på det frie marked.
Ad 3. Derimod vil I kunne berigtige en del af købesummen ved, at dine svigerforældre fik en aftægt (boligret i ejendommen). Nærmere regler herom findes i ligningsloven § 12a.
Ad 4. Såfremt der ydes din hustru en ikke ubetydelig gave i forbindelse med overdragelsen, kan dine svigerforældre bestemme, at gaven skal være særeje for din hustru. En anden mulighed er, at I efterfølgende opretter ægtepagt, som gør sommerhuset til særeje for din hustru.
Som det fremgår af ovennævnte er det ret vigtigt, at I får overdraget sommerhuset på den rigtige måde, og jeg vil derfor opfordre jer til at søge advokatbistand.