FAQ/Skatter og afgifter


Her kan du se svarene på en række af de typiske spørgsmål, som vi får i forbindelse med fagområdet 'Skatter og afgifter'.

Afsnit:

Skat: Hvordan med fri bil/kørselsregnskab?

Spørgsmål: Jeg har et par spørgsmål vedr. beskatning af firmabil på hvide plader. Jeg kører i dag i en firmabil, som jeg kun anvender til erhvervsmæssig kørsel. Der er lavet en skriftlig aftale med min arbejdsgiver omkring brugen af bilen. I den forbindelse skal jeg høre:

  • Skal jeg føre præcis kørselsregnskab som dokumentation over for ligningsmyndighederne?
  • Hvad er minimumskravet til et acceptabelt kørselsregnskab?
  • Skal min arbejdsgiver føre kontrol med min anvendelse af bilen?
  • Kan virksomheden straffes økonomisk, hvis de ikke føre tilsyn med min anvendelse af bilen?
  • Hvor mange dage om året må jeg køre fra min private bopæl direkte til virksomheden, uden at det anses som privat kørsel?


Svar: Pas på! Har du en bil på hvide plader til rådighed på arbejde hver dag, er du nødt til at føre et fuldstændigt kørselsregnskab således, at du kan gøre rede for hver eneste kørt kilometer i det tidsrum, hvor du har haft bilen til rådighed.

Du starter med kilometerstanden ved årets begyndelse, eller når du har fået bilen stillet til rådighed og slutter med kilometerstanden ved årets udgang eller på det tidspunkt, hvor du afleverer bilen til din arbejdsgiver.

Har du blot en enkelt gang brugt bilen til at køre mellem hjem og arbejdsplads, vil du kunne beskattes af fri bil til rådighed i den måned, hvor kørslen er forgået.

Virksomheden er uden ansvar for om du bliver beskattet af fri bil eller ej.

Hvis virksomheden fører streng kontrol med brugen af bilen, og du for eksempel afleverer nøglerne hver aften før, du kører hjem, og det fremgår af aftalen med din arbejdsgiver, at du under ingen omstændigheder må benytte bilen privat, kan der måske efter aftale med skattevæsenet aftales en vis lempelse af kravet til kørselsregnskab. Men det sikreste vil i så fald være at bede de lokale skattemyndigheder om et bindende ligningssvar.

Godkender skattevæsenet ikke dit kørselsregnskab, bliver du beskattet af fri bil til rådighed, hvilket svarer til 25% af bilens nyvognsværdi på årsbasis, medmindre den er mere end tre år gammel. Dette beløb tillægges din skattepligtige indkomst, før skatten beregnes.

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 10.08.2010
Oprettet: 18.08.2008
SKAT

Artikler

Hold dig opdateret om privatjuraen via vores mange artikler om skatter og afgifter.

FAQ

Gå til hele FAQ listen med alle fagområder for private. 

Kontakt os!

Katharina