Ægteskab: Hæfter jeg for min mands gæld?
Spørgsmål: Jeg skal giftes, og min kæreste har en forholdsvis stor gæld fra sin fortid med en tidligere kæreste. Forbliver det hans gæld eller gifter jeg mig til den? Kan hans kreditorer komme og gøre indsigelse på mine ting, som jo bliver vores? Skal jeg overveje et få lave et skilsmissesæreje?
Svar: Du kommer ikke til at hæfte for din mands gæld, og hans kreditorer kan ikke gøre udlæg i dine aktiver. Du skal dog være opmærksom på, at hvis I i ægteskabet har formuefællesskab – og hvis din mand dør før dig, så falder din formue ud til deling i dødsboet. Din mands kreditorer kan gøre deres krav gældende i formuen, og på den måde bidrager du uheldigvis til at betale for hans gæld.
Dette kan undgås, hvis I opretter en ægtepagt med skilsmissesæreje med kombination, der betyder, at din formue bliver fuldstændigt særeje i tilfælde af, at din mand dør før dig.
Hvis I har børn, er der også god grund til at oprette et testamente for at sikre den længstlevende ægtefælle mest mulig arv.
Jeg anbefaler dig at kontakte en advokat, da det kræver indgående rådgivning for at sikre jeres situation bedst muligt. Dertil er der ikke en simpel formular, der kan downloades fra nettet.
Formuedeling ved skilsmisse: Hvordan?
Spørgsmål: Jeg har opdaget, at min mand er mig utro og vil derfor skilles. Mit spørgsmål er nu: Hvordan er jeg stillet?
Vi har købt hus sammen. Det står i hans navn, men vi er gift og har fælleseje. Det er kun et halvt år siden, at vi købte huset, så der vil nok nærmest være udgifter forbundet med at sælge det, da værdistigningen af gode grunde er begrænset. Vi deler vel udgifter eller evt. udbytte ved hushandlen?
Hvad nu hvis han vil blive boende i huset. Hvordan udregner vi så, hvilken sum jeg er berettiget til?
Ingen af os har egentlig formue. Vores penge er mestendels bundet i huset og en bil, som jeg købte, før vi blev gift. Den kan jeg vel uden videre tage med?
Jeg havde aldrig regnet med at havne i denne situation, så jeg er lidt i tvivl om, hvordan en skilsmisse foregår. Skal jeg blot kontakte en advokat, som så klarer resten?
Svar: Formuefællesskabet mellem 2 ægtefæller kan, så længe ægteskabet består, opdeles i henholdsvis mandens og hustruens bodel. Mandens bodel består af de aktiver, som han har indbragt i ægteskabet og den gæld (passiver), som han har pådraget sig før eller under ægteskabet. Tilsvarende for hustruens vedkommende. Nettoværdien af de 2 bodele behøver ikke at være lige store. Det er de ofte heller ikke i praksis.
Når huset står i din mands navn, er der formodning for, at det tilhører hans bodel, navnlig hvis han også alene står for gælden i ejendommen. Lad os forudsætte, at det er tilfældet.
Hvis huset bliver solgt, vil nettoprovenuet indgå i beregningen af din mands nettobodel. Det samme vil et eventuelt underskud ved salget. Først når værdien af hele din mands nettobodel er gjort op, skal du have det halve her af. Tilsvarende skal din mand have halvdelen af værdien af din nettobodel, som efter dine oplysninger omfatter en bil.
Hvis huset havde stået i begges navne, skulle halvdelen af et eventuelt nettoprovenu eller tab ved salget af ejendommen tillægges hver af jeres bodele.
Hvis din mand ønsker at beholde huset, skal værdien fastsættes ved vurdering af en eller flere ejendomsmæglere. Ved opgørelsen af din mands bodel træder vurderingssummen i stedet for en salgssum. Der tages i øvrigt ikke hensyn til de betydelige salgsomkostninger, som ville kunne trækkes fra nettoprovenuet ved et salg. Du får således lige så stor fordel af denne besparelse som din mand, når han vælger at beholde huset.
Du har ret til at beholde den bil, som står i dit navn, og som således tilhører din bodel, men værdien af bilen og den negative værdi af et eventuelt billån, som du står for, vil indgå i beregningen af din nettobodel.
Det kan vise sig, at den ene ægtefælles bodel har en positiv værdi, mens den anden ægtefælles bodel har en negativ værdi. Ægtefællen med den positive bodel skal så aflevere halvdelen af værdien heraf til den anden ægtefælle. Sidstnævnte ægtefælle skal ikke aflevere noget til gengæld.
Det varierer meget fra sag til sag, hvor kompliceret en skilsmisse og den tilhørende bodeling er. Mange klarer sig uden at benytte en advokat. Man skal dog blandt meget andet være opmærksom på, at der ofte også er betydelige gældsforpligtelser, som skal fordeles. Denne side af sagen kan være lige så vigtig som fordelingen af aktiverne. Reglerne på området er til dels temmelig uklare. Hvis der er værdier og/eller gæld ud over det bagatelagtige, som skal fordeles, vil det efter min opfattelse absolut være tilrådeligt at få bisand fra en advokat. Advokaten skal naturligvis ikke nødvendigvis bistå dig (og tage betaling her for) i videre omfang, end der reelt er behov for. Dette har advokaten pligt til at påse af egen drift.
Faderskab: Hvor meget samvær kan en far få, som har nægtet faderskabet?
Spørgsmål: Jeg har for nyligt født et barn og havde troet, at faderen og jeg, til trods for at vi ikke længere er sammen, ville kunne samarbejde. Dette viste sig dog hurtig ikke at være tilfældet, da han uden mit vidende henvendte sig til statsamtet og nægtede at vedgå sig faderskabet.
Han har under hele graviditeten og også efterfølgende (altså efter henvendelsen til amtet) overfor mig konsekvent sagt, at han er faderen.Han insisterer på en blodprøve, og vil som sagt ikke vedgå sig faderskabet officielt. Mit spørgsmål er nu, når faderskabssagen engang er afsluttet, og han bliver dømt til at være far, hvor meget samvær vil han så have mulighed for at få? Han har kun set barnet i to timer efter fødslen.
Svar: Som udgangspunkt har han ret til samvær, som kun kan afslås, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Når forældrene ikke har boet sammen, vil det i almindelighed være bedst for barnet, at der ikke fastsættes samvær de første 4 mdr. af barnets liv. Under særlige omstændigheder kan en konkret vurdering føre til, at man venter til barnet er 1 år gammelt, og i ganske specielle tilfælde til barnet er 3 år gammelt. Det er derfor tilrådeligt, at du finder den bedst mulige samarbejdsform - hvis det er muligt - med faderen.
Det kan anbefales at bede statsamtet om børnesagkyndig rådgivning og vejledning, så du kender dine rettigheder, pligter, og hvad du kan gøre for at skabe den kontakt mellem barn og far, som er bedst for dit barn.
Samvær: Kan en far pålægges samvær?
Spørgsmål: Jeg har fælles forældremyndighed med faderen til mine 2 børn. Børnene bor hos mig, og de ser kun deres far, når han har lyst. Specielt min søn savner sin far meget og vil gerne se mere til ham. Jeg vi gerne have nogle klare regler for, hvornår han skal se dem.
Kan deres far pålægges faste aftaler om at se sine børn, eller jeg skal søge om fuld forældremyndighed, så jeg sætter retningslinjerne?
Svar: Hvis faderen ikke ønsker at se børnene, kan man ikke tvinge ham. Du kan dog true ham med at søge om at få forældremyndigheden alene, hvis I ikke kan indgå en aftale, som han vil overholde. Så vil han jo risikere slet ikke at se børnene.
I kan eventuelt også få statsamtet til at hjælpe med at fastsatte en samværsaftale, hvis I ikke kan blive enige.