Medarbejderes brug af medier på internettet såsom Facebook, Linkedin og lignende giver både medarbejdere og arbejdsgivere nye udfordringer i forhold til håndtering af kommunikation, viser nyere afgørelse fra Retten i Horsens.
Den pågældende sag omhandlede en medarbejder, der blev opsagt af arbejdsgi-veren og efterfølgende havde kritiseret ledelsen samt opsigelsen over for virksomhedens kunder på netværket Linkedin. Kritikken blev arbejdsgiveren for meget, hvorfor denne valgte at bortvise medarbejderen, hvorefter medarbejderen anlagde sag med krav om erstatning for mangelende løn i opsigelsesperioden.
Loyalitet – også når man er opsagt
Selvom man som medarbejder bliver opsagt, har man en grundlæggende pligt til at opføre sig loyalt over for sin arbejdsgiver, hvilket indebærer, at man som medarbejder blandt andet skal omtale sin arbejdsgiver på loyal vis. Advokat Anders Birch Poulsen fra PARTNER Advokater Ret&Råd A/S med speciale i ansættel-sesret udtaler i den forbindelse: ”Vi ser flere og flere sager med eksempler på, at medarbejdernes og ledelsens brug af især sociale, men også professionelle medier på internettet giver mange udfordringer i forhold til kommunikation og grænser for ytringsfrihed”. Advokaten uddyber i den forbindelse, at både medarbejder og arbejdsgiver har svært ved at vurdere, hvornår kommunikation på internettet måtte være af privat eller mere officiel karakter i forhold til omtale af både medarbejdere og arbejdsgiver.
Hvem er målgruppen og hvem repræsenterer man?
I den forbindelse har det stor betydning, hvem der er målgruppen for kommuni-kationen, og i den konkrete sag var der tale om, at medarbejderen via Linkedin havde brokket sig over opsigelsen til virksomhedens kunder, hvilket i den henseende ikke kunne betragtes som privat kommunikation.
Af betydning for sagens resultat var også, at medarbejderen ved en fejl ikke havde fået ændret kontaktadressen på sin Linkedin-profil, som derfor automatisk videresendte beskeder til medarbejderes arbejdsmail, som efterfølgende blev læst af arbejdsgiveren. Advokat Anders Birch Poulsen fra PARTNER Advokater Ret&Råd A/S udtaler i den forbindelse, at det sandsynligvis har været afgørende for sagen, at medarbejderen på sin Linkedin-profil har fremstået som en repræsentant for virksomheden og derfor skal udvise opførsel og adfærd i overensstem-melse hermed og i særdeleshed, når der kommunikeres med virksomhedens kunder.
Sagens resultat
I forhold til sagens resultat udtaler Advokat Anders Birch Poulsen, at det ikke kommer som en overraskelse, at arbejdsgiverens bortvisning af medarbejderen var berettiget, idet medarbejderen i den konkrete sag har udvist grov illoyalitet over for arbejdsgiveren. Advokat Anders Birch Poulsen bemærker yderligere, at det ikke er i strid med hverken persondataloven og straffeloven, når arbejdsgivere kontrollerer medarbejderens arbejdsmail, såfremt arbejdsgiveren har grund til at tro, at den pågældendes korrespondance ikke er af privat karakter. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen ved anvendelse af mail sørger for at skrive ”privat” i emnefeltet, når kommunikationen på mail er af privat karaktér.
Ligeledes anbefaler advokat Anders Birch Poulsen medarbejderen ved brug af sociale medier på nettet at være særdeles påpasselig i sit sprogbrug og kommunikation i øvrigt herunder særligt at forholde sig til, hvem der er modtageren af de oplysninger, som lægges ud på mediet, og evt. risikoen for at sådanne oplysnin-ger kan ende et sted, som i sidste ende kan skade medarbejderens forhold til ar-bejdsgiveren.
I det tilfælde, at arbejdsgiveren har en egentlig IT- og internetpolitik, bør medarbejderen altid have læst denne, så medarbejderen kan tage sine forholdsregler, når der kommunikeres på medier via internettet slutter advokaten.