Kapitalejerlån og selvfinansiering

Udgangspunktet er fortsat, at kapitalejerlån er forbudt i selskabsloven.

Dog er forbuddets rækkevidde blevet ændret, ligesom der er sket ændringer i de undtagelser, der tidligere har været gældende.

Det tidligere generelle forbud mod selvfinansiering er blevet ophævet, hvorefter selskaber har fået mulighed for at anvende frie midler til erhvervelse af kapitalandel i selskabet.

Det er dog en forudsætning, at følgende forhold skal være opfyldt:

Krav til kapitalejerlån for at det er lovligt:

Som udgangspunkt er det ikke lovligt direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejer, ledelsen eller disse nærtstående i selskabet, dets moderselskab eller andre virksomheder, der har bestemmende indflydelse over selskabet.

Det afgørende tidspunkt for vurderingen af hvorvidt et lån eller en sikkerhedsstillelse er lovlig eller ulovlig er tidspunktet, hvor lånet eller sikkerhedsstillelsen ydes – det vil sige tidspunktet for aftalens indgåelse.

Er et lån f.eks. ydet før låntager bliver kapitalejer eller direktør i et selskab, vil lånet også efterfølgende være lovligt.

Omvendt vil et ulovligt kapitalejerlån ikke efterfølgende blive lovliggjort ved, at kapitalejeren (debitor) sælger sin kapitalandel.

Lovlig selvfinansiering:

En væsentlig undtagelse vedrørende ulovlige kapitalejerlån vedrører selvfinansiering, hvorved et selskab får mulighed for selv at deltage i finansieringen af dets overtagelse.

Efter de nye regler i selskabsloven § 210 stk. 2 hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Det centrale ledelsesorgan i det långivne eller sikkerhedsstillende selskab skal udarbejde en redegørelse om lånet eller sikkerhedsstillelsen (redegørelsen skal offentliggøres via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen).
• Generalforsamlingen i det långivne eller sikkerhedsstillende selskab skal godkende lånet eller sikkerhedsstillelsen (krav om vedtægtsmajoritet)
• Lån eller sikkerhedsstillelsen må alene oprettes i det omfang forpligtelsen kan honoreres indenfor rammerne af det långivne eller sikkerhedsstillende selskabs frie reserver på tidspunktet for långivningen eller sikkerhedsstillelsen.
• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal være økonomisk forsvarlig.
• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal oprettes på sædvanlige markedsvilkår.
• Der skal foreligge en kreditvurdering af låntager eller den der stilles sikkerhed for.

Selvfinansieringsreglerne kan alene benyttes i forbindelse med erhvervs- og kapitalandele i selskabet. Er der ikke tale om at ovenstående betingelser er opfyldt, vil der være tale om ulovlig selvfinansiering.

Såfremt betingelsen for lovlig selvfinansiering ikke er opfyldt, skal det lånte beløb tilbageføres til selskabet med tillæg af renter. Har selskabet alene stillet sikkerhed, bliver sikkerhedsstillelsen bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med bestemmelsen i selskabsloven.

Et punkt der kan have betydning i forhold til lovlig selvfinansiering er, at selskabets egenkapital, forhold og soliditet bevares, hvilket ikke vil være tilfældet, såfremt midlerne var blevet udloddet som udbytte til kapitalejerne. Det er mindre byderfuldt for selskabet at yde lån, idet der her vil være en fordring på køber som debitor. Ved udlodning af udbytte sker der en uigenkaldelig kapitalafgang.

Reglerne om lovlig selvfinansiering er især interessant i forbindelse med gennemførelse af generationsskifter, ved medarbejderes køb af kapitalandel i selskabet eller ved mere komplicerede overdragelser og kapitaludvidelser.

De pågældende regler kan med fordel anvendes, men man skal selvfølgelig overholde kravene til lovlig selvfinansiering udtaler advokat Steen Witthøfft.

Af advokat Steen Witthøfft, PARTNER Advokater, Ret&Råd Køge A/S.