Som virksomhedsleder bør du have løbende fokus på virksomhedens likviditetsstyring. Adgangen til lånemuligheder er knap og bankrenterne er steget til et niveau, som gør det til en væsentlig omkostning at trække på kassekreditten. Virksomhederne bør derfor have en effektiv debitorstyring og sørge for at få udestående tilgodehavender indkasseret hurtigt og effektivt. Man bør som virksomhed have en kompetent partner til at sørge for inkassering af udestående tilgodehavender, og Ret&Råd advokater er den partner, der hjælper med hurtig og effektiv inkassering, når kunden ikke betaler til tiden.
Når det kan konstateres, at en faktura ikke er betalt, bør der med det samme udsendes en rykkerskrivelse, som der kan kræves et gebyr på kr. 100 for. Der skal gives en frist på minimum 10 dage til at få fakturaen betalt. Det er ikke lovreguleret hvor mange rykkerskrivelser man skal sende, men 2-3 rykkere er normalt. For at fremme inkassoprocessen kan man imidlertid overveje, om ikke man allerede i forbindelse med fremsendelse af første rykker skal skrive til kunden, at sagen overgår til retslig inkasso ved advokat, såfremt der ikke er betalt inden 10 dage idet, det blot skal anføres, at der i tilfælde af manglende betaling vil påløbe omkostninger til inddrivelse ved advokat..
Der er inkassofirmaer, der tilbyder inkassering, af udestående tilgodehavender, stort set uden, at det koster noget. Til gengæld er der hos en del af disse inkassofirmaer tale om en rutinepræget og meget lidt grundig sagsbehandling. Hos Ret&Råd advokater har vi adgang til at søge oplysninger om debitorernes formodede betalingsdygtighed eller mangel på samme, ligesom der er en række andre fordele forbundet med inkasso hos advokat.
Der kan nemt opstå en juridisk diskussion i forbindelse med håndteringen af en inkassosag, og derfor er det relevant, at inkassosagen kører hos en advokat, der har kompetence til også at håndtere indsigelser vedrørende betalingen, såfremt der opstår en tvist om pligten til at betale,.
Få et tilbud på at lade Ret&Råd overtage ekspeditionen af dine inkassosager, hvis vi ikke gør det allerede.
Advokat Ole Krabbe, advokat (H), Ret&Råd Silkeborg.
Relaterede artikler
Er der skattepligt for foreninger?
Per Elander Rasmussen
08-05-2012
Ved en lovændring som trådte i kraft den 24. november 2010 blev den almindelige selskabsbeskatning udvidet til at...
Funktionærens ret til en anbefaling
Katrine von Müllen
15-03-2012
De fleste funktionærer vil gerne have en skriftlig anbefaling fra arbejdsgiveren i forbindelse med afskedigelse eller...