Retten til frit at danne en forening er sikret ved Grundlovens § 78. Der står at, alle borgere har ret til at danne en hvilken som helst forening, hvis bare foreningens virke er lovligt.
Foreninger, der søger at nå deres mål ved vold, opfordring til vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, vil blive opløst.
Regeringen kan kun forbyde en forening midlertidigt, og hvis den gør det, skal der også omgående lægges sag an mod foreningen for at få den opløst. Så bliver det nemlig op til domstolene at afgøre, om foreningen har et lovligt virke.
Hvis det drejer sig om en politisk forening, skal sagen umiddelbart kunne føres i Højesteret.
Kan man have pligt til at være med i en forening
Du bestemmer selv, om du vil være medlem af en forening. Alligevel kan der godt være situationer, hvor du har pligt til at være medlem af en forening. De mest kendte eksempler er grundejerforeninger, ejerforeninger i ejerlejlighedsejendomme og andelsboligforeninger i andelsboligejendomme. Her er typisk tinglyst en pligt til at være medlem af ejerforeningen på ejendommen. Den pligt skal du efterleve.
Retsregler - men ingen love om foreninger
Foreningsretten er ikke reguleret ved lov, og foreningsjura er et af de mindst beskrevne juridiske områder. Den allervigtigste foreningsretlige grundregel er, at det er vedtægterne, der bestemmer, hvad der gælder i den pågældende forening.
Ikke desto mindre er der i praksis opstået et sæt retsregler, som man med nogenlunde sikkerhed kan bruge i tvivlstilfælde. De bygger på almindelig logik og hverdagens konfliktløsning og har fået karakter af en så fastgroet sædvane, at man nok kan forudse, hvad domstolene i konkrete sager vil nå frem til, hvis spørgsmål indbringes for retten. Opstår uoverskuelige foreningsretlige problemer kan det derfor kun anbefales at søge advokatbistand.
Hvis du for eksempel som medlem af en forening mener, at en beslutning på en generalforsamling er ulovlig, vil du kunne udtage stævning mod foreningen og under retssagen hævde at beslutningen er ugyldig.