En forening holder normalt kun generalforsamling en gang om året. I det daglige arbejde er det bestyrelsen, som udgør foreningens ledelse og handler på hele foreningens vegne. Spørgsmål af særligt vidtrækkende betydning eller med særligt omfattende konsekvenser skal dog forelægges for generalforsamlingen.
Bestyrelsen fordeler selv posterne
Bestyrelsen fordeler normalt posterne imellem sig. Nogle mener, at man bør vælge nøglepersoner direkte på generalforsamlingen. Her er det også vedtægterne, der bestemmer, hvordan I gør.
Men kun de færreste danske foreninger har så stor kamp om pladserne, at folk står i kø for at få de bærende poster. Erfaringsmæssigt er det alene af den grund klogest at lade posterne fordele internt af bestyrelsen selv.
Formand, sekretær og kasserer
Opgaver i bestyrelser kan være meget forskellige fra forening til forening, men tre poster er altid vigtige og tunge. Det er formand, sekretær og kasserer. Mens formand og kasserer næsten giver sig selv, er det vigtigt at fremhæve betydningen af sekretærens indsats. Han har ansvaret for, at man til stadighed kan have et overblik over, hvad der er sket i foreningen, idet han fører foreningens forhandlingsprotokol.
Det bør som minimum fremgå af forhandlingsprotokollen, hvad der er vedtaget af bestyrelsen. Derefter er det et rent temperamentsspørgsmål, hvor meget der skal refereres fra forhandlingerne.
Bestyrelsesansvar
I skal tage jeres ansvar alvorligt i det daglige bestyrelsesarbejde. Men det går sjældent så galt i en almindelig bestyrelse for en ikke-kommerciel forening, at man som bestyrelsesmedlem selv må til at punge ud.
Man skal optræde som bestyrelsesmedlem på samme måde, som man ville gøre i sin egen forretning eller i sit eget hjem med sin egen personlige økonomi. Normen er den adfærd, man kan forvente af en helt almindelig samvittighedsfuld borger, som ikke handler med hovedet under armen. Dispositioner, som er normale og forretningsmæssige, vil ikke kunne aflede et ansvar.
Derimod skal I være meget forsigtige, hvis foreningen er i en situation, hvor I bør forudse, at foreningen ikke vil kunne opfylde de forpligtelser, man indgår.
Er I inden for disse normer, vil I normalt ikke kunne pådrage jer et bestyrelsesansvar.
Forsikring mod bestyrelsesansvar
En bestyrelse kan forsikre sig mod bestyrelsesansvaret. En række landsorganisationer, som foreninger typisk er medlemmer af, har endda ordninger, som det både er let og billigt at tilslutte sig. Det gælder for eksempel for idrætsforeningernes vedkommende, at man kan henvende sig til DIF eller DGI og høre mere om kollektive forsikringer.
Hæftelse
En forening kan blive forpligtet til at udbetale erstatninger, løn m.v. Men har foreningen ingen penge er spørgsmålet, hvem der så skal betale.
Det er en foreningsretlig grundsætning, at man ikke kan gemme sig bag en disposition foretaget af en forening. I kan altså ikke oprette en forening og så derefter slippe for et eventuelt efterfølgende erstatningsansvar for jeres handlinger.En god tommelfingerregel er dog, at hvis bestyrelsen har handlet anderledes end den i den pågældende situation burde, hæfter den selv for et opstået tab.
Det er en strafferetlig hovedregel, at ansvaret ikke pålægges foreningen(/eller dens medlemmer), men den/dem der har handlet. Laver eksempelvis en række medlemmer af foreningen God mod Grise hærværk mod en grisefarm, er de - i denne forbindelse - passive medlemmer af foreningen uden for risiko. Deres medlemskab af foreningen medfører ikke, at de kan blive stillet strafferetligt til ansvar for andre medlemmers handlinger.
Foreningen kan have en bestemmelse om, at foreningen kun hæfter for sine forpligtelser med sin formue. Sørg også for at ingen medlemmer - heller ikke bestyrelsen - kautionerer personligt for foreningens forpligtelser.
Grundreglen bør være, at hvis foreningen ikke kan få den nødvendige kredit ved at henvise til foreningens formål, vedtægter og almindelige omdømme, bør I helt afstå fra at søge kreditten.