Ved en ændring af betalingsmiddelloven fik pengeinstitutterne fra den 1. januar 2005 ret til at opkræve et gebyr af forretningerne på op til 0,50 kr., hver gang kunderne betalte med de nye chipbaserede dankort.
Baggrunden herfor var generelt et ønske om at sikre, at dankortet også i fremtiden kan fungere som et sikkert og effektivt betalingsmiddel med bred opbakning fra såvel banker som detailhandel. Den finansielle sektor forpligtede sig til fortsat at udstede og udvikle dankortet mod så til gengæld at kunne opkræve en del af omkostningerne til drift og innovation i form af gebyrer i detailhandelen.
I praksis valgte butikkerne i vidt omfang at overvælte bankernes dankortgebyrer på forbrugerne, og det førte til et faldende antal dankorttransaktioner i begyndelsen af 2005. På den baggrund blev dankortaftalen genforhandlet, hvilket resulterede i den såkaldte justerede dankortmodel, der med virkning fra 1. marts 2005 fjernede det omstridte gebyr. Aftalen er efterfølgende implementeret ved lov via en ny ændring af betalingsmiddelloven, der trådte i kraft den 1. juli 2005.
Efter den seneste lovændring må bankerne ikke længere opkræve et gebyr af forretningerne pr. dankorttransaktion. De har dog stadig ret til at kræve en vis betaling fra forretningerne. Således skal butikkerne nu bidrage til driften af dankortsystemet gennem en årlig abonnementsbetaling, hvis størrelse reguleres nærmere ved bekendtgørelse og ændres år for år. Abonnementsbetalingerne kan forretningerne ikke sende direkte videre til forbrugerne, da den ændrede betalingsmiddellov forbyder butikkerne at opkræve gebyrer af kunder, der betaler med dankort i den fysiske handel. Konsekvensen heraf er, at omkostningerne i stedet må finansieres af forretningerne på linje med andre driftsomkostninger. I praksis vil finansieringen kunne ske enten gennem butikkernes overskud eller – nok mere sandsynligt – gennem prisstigninger. Hvad angår sidstnævnte situation, er det i forarbejderne til loven anslået, at såfremt alle abonnementsbetalinger for 2005 skal dækkes ind via priserne, vil det betyde en prisstigning på ca. ½ promille.
Sammenfattende kan det konkluderes, at selvom det direkte dankortgebyr er væk, og regningen umiddelbart er sendt tilbage til bankerne og butikkerne, slipper forbrugerne næppe helt for at betale i sidste ende…..