og lægger sig som et smukt tæppe hen over landet, men for de fleste af os betyder det ekstra arbejde og en skærpet opmærksomhed, ellers kan det koste os dyrt.
Loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje fastslår, at private grundejere skal rydde sne efter snefald samt træffe foranstaltninger mod glat føre ved, snarest muligt efter første snefald at sikre, at færdselsarealet - gangarealer på og omkring grunde – ikke er glat, dvs. at der også skal gruses eller saltes, hvis dette er påkrævet.
Domstolen siger om grundejerens pligt:
Domstolen tolker loven lidt mere gelente, idet domstolspraksis viser, at en privat grundejer som udgangspunkt skal glatførebekæmpe i tidsrummet kl. 7 morgen (søndag kl. 8) til kl. 22 aften – dog under hensyntagen til særlige forhold f.eks. hvis der færdes mange mennesker uden for den nævnte tidsramme, bør ejeren sikre glatførebekæmpelse.
Postbud og skraldemanden kan nægte at udføre deres arbejde, hvis deres ”arbejdsrute” ikke er ryddet samt gruset eller saltet. Dette gælder i øvrigt også selve vejen.
Er der ikke sket glatførebekæmpelse eller er denne på anden måde udført mangelfuldt eller utilstrækkeligt, og fører dette til skade (glidskade eller lign.), kan skadelidte rejse et erstatningskrav over for grundlejeren.
Er grundejeren forhindret eller på anden måde afskåret fra at gennemføre glatførebekæmpelse, har grundejeren som udgangspunkt pligt til at sikre at glatførebekæmpelsen udføres af andre.
Tilsynet og bøde:
Det er vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med grundejeren, og om de lever op til deres forpligtelse til at gennemføre de fornødne foranstaltninger til glatførebekæmpelse. Forsømmelse kan straffes med bøde, ligesom tilsynsmyndigheden kan foranledige udførelse af glatførebekæmpelse for den private grundejers regning.
Erstatningskrav:
Medfører den manglende glatførebekæmpelse personskade, kan der rejses erstatningskrav over for den private grundejer, som typisk er ansvarsforsikret og derfor straks bør anmelde kravet til sit forsikringsselskab.
Forsikringsselskabet vil herefter afgøre, om grundejeren i henhold til gældende retspraksis har tilsidesat sin pligt til glatførebekæmpelse og derfor er erstatningsansvarlig for den skete skade. Er dette tilfældet vil skadelidte have krav på erstatning i henhold til lov om erstatningsansvar.
Hvilke krav kan vi rejse:
Lov om erstatningsansvar regulerer hvilke krav skadelidte kan rejse. Som udgangspunkt vil der være tale om udgifter til sygebehandling, genoptræning og andre hjælpemidler f.eks. briller. Derudover kan der være løntab, og hvis skaden efterlader varige følger, kan der rejses krav om menerstatning og tabt arbejdsevne.
Skadelidtes pligt:
Når skaden er sket, er det vigtigt, at skadelidte kan bevise, at den pågældende skade skyldes manglende glatførebekæmpelse. Dette kan ske ved at få navn og adresse på andre, som har overværet ulykken og kan bevidne det glatte gangareal. Er der ingen, som har overværet ulykken, kan det være hensigtsmæssigt, at få en uvildig person til at iagttage forholdene umiddelbart efter, således at personen på et senere tidspunkt kan bevidne forholdene på skadetidspunktet. Det kan også være hensigtsmæssigt at optage fotos af det pågældende sted umiddelbart efter ulykken – mange har mobiltelefon med kamera.
Skadelidte bør endvidere søge læge eller anden behandlingsinstitution, således at skadelidte også lægeligt kan dokumentere hændelsen og følgerne.
Offentlige områder:
Offentlige myndigheder har også pligt til at udføre glatførebekæmpelse. Sker dette ikke, eller er udførelsen mangelfuld, og medfører dette skade, kan skadelidte også rejse erstatningskrav i henhold til lov om erstatningskrav.
Skadelidte skal iagttage de samme pligter, som hvis skaden var sket ved en privat grundejer.
Bistand:
En advokat kan altid være behjælpelig med at anmelde et erstatningskrav over for forsikringsselskabet samt bistå ved sagens behandling. Advokatens omkostninger vil som udgangspunkt også være dækket af grundejerens forsikring.
Hvis grundejeren ikke har tegnet forsikring, kan der fortsat rejses krav efter lov om erstatningsansvar, men her bør du altid drøfte sagen med din advokat, inden du retter henvendelse til selskabet.
Skrevet af advokatfuldmægtig Merete Toxborg, Ret&Råd Nykøbing F.