Ny arvelov fra 1. januar 2008

Efter mange års spekulationer er arveloven fra 1963 blevet afløst af en ny og mere tidssvarende. Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget nemlig lovforslaget vedr. den nye arvelov. Loven vil stille ægtefæller såvel som samlevende økonomisk bedre i tilfælde af dødsfald.

Afsnit:

Tvangsarv
Ægtefællers arveret
Ugifte samlevendes arveret
Testamenter

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en tiltrængt revision af arvelovgivningen med henblik på at tilpasse den til nutidens familiemønstre. I det følgende gennemgås nogle af de mest interessante ændringer, som den nye arvelov vil medføre.

Tvangsarv

De nye regler indebærer for det første, at afdøde (arvelader) får større frihed til at disponere over sin formue ved testamente. Tvangsarven, dvs. den andel af ægtefællens og livsarvingernes (børn, børnebørn osv.) arveret, som ikke kan fratages disse ved testamente, bliver nedsat fra halvdelen til en fjerdedel af den legale arv. Den legale arv til livsarvinger nedsættes fra to tredjedele til halvdelen af arveladers formue. Reelt set er tvangsarven til livsarvinger og ægtefælle nu kun en ottendedel af dét, arvelader efterlader sig.

Der indføres endvidere adgang for arvelader til at begrænse livsarvingers tvangsarv til 1 million kroner samt til at bestemme, at arven skal udbetales til denne kontant. Reglen skal, for det første, gøre det lettere at sidestille sammenbragte børn i arveretlig henseende. For det andet skal loven lette gennemførelsen af generationsskifter af erhvervsvirksomheder.

Ægtefællers arveret

Lovforslaget er båret af et ønske om at styrke ægtefællers arveretlige stilling. Dette er gjort ved at hæve ægtefællens legale arv fra en tredjedel til halvdelen af arveladerens ejendele. Herudover ændres beløbsgrænsen for, hvad ægtefællen som minimum kan udtage (suppleringsarven) fra kr. 200.000 til kr. 600.000. Til gengæld skal forsikringer og pensioner, som ægtefællen får udbetalt i anledning af dødsfaldet, indgå ved beregningen af beløbet.

Ugifte samlevendes arveret

Som noget helt nyt indeholder loven en udtrykkelig regel om, at ugifte samlevende ved testamente kan bestemme, at de helt eller delvist vil arve hinanden, som om de var ægtefæller. Dette betegner man som et såkaldt ’udvidet samlevertestamente’. Der skal dog være tale om par som ved oprettelsen af testamentet opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab med hinanden, og som enten har haft fælles bopæl i de sidste 2 år, eller som venter eller har fælles børn.

Ved oprettelsen af et udvidet samlevertestamente vil samleveren kunne arve op til i alt syv ottendedele af afdødes bo.

Forudsætningen for at opnå den samme arvefordeling som ægtefæller er, at der oprettes et særligt fælles testamente. Der er dog ikke tale om en fuldstændig ligestilling af ægtefæller og samlevende, idet det fortsat kun er ægtefæller, der kan sidde i uskiftet bo og dermed udskyde enhver arveafgift.

Testamenter

For så vidt angår de almindelige regler om oprettelse af testamenter sker der ikke egentlige ændringer, men enkelte bestemmelser præciseres. Man kan således fortsat oprette testamenter enten som vidnetestamenter eller notartestamenter. Et vidnetestamente er et testamente, som underskrives af 2 vidner for at opnå gyldighed. Et notartestamente skal bevidnes af en godkendt notat for at opnå gyldighed. Denne sørger for, at en kopi af testamentet opbevares i skifteretten. Fordelen ved at oprette et notartestamente er, at det altid vil blive fulgt, da det ikke kan bortkomme eller bortskaffes. Endvidere er et notartestamente sværere at anfægte end et vidnetestamente.

Reglerne om nødtestamenter ændres således, at der ikke længere gælder nogle formkrav. Et nødtestamente kan for fremtiden oprettes på en hvilken som helst måde, men bortfalder når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et egentligt testamente.

Som en sidste faktor har man valgt at stille strengere krav til tilbagekaldelsen af testamenter. Testamenter kan herefter kun tilbagekaldes ved, at der oprettes et nyt testamente.