Nabostridigheder løses med mediation


I bedste sendetid, nemlig mellem kl. 20.-21.00 på DR1 torsdag aften,  sendte DR1 i slutningen af august og begyndelsen af september 2010 tre programmer om nabostridigheder. Stridigheder af den slags, der ofte kommer ud af kontrol, og som parterne herefter må opgive at løse ved egen hjælp.

Programmerne handlede blandt andet om stridigheder om gyllelugt, be-nyttelse at et mindre stykke vej, afbrænding af paller osv. Ens for alle tre konflikter var, at de havde fyldt meget i parternes hverdag i årevis. Konflikterne var gennem årene eskaleret og havde i nogle tilfælde kostet parterne mange penge til advokater mv.

Deltagerne i programserien havde alle accepteret at forsøge at få løst konflikten ved hjælp af konfliktmægling eller mediation.

Mediation er en metode, der med stor succes benyttes i udlandet, særligt USA og England. Metoden er importeret til Danmark og breder sig med stormskridt.
Ideen med mediation er at lade parterne selv tage ansvaret for løsningen af konflikten. Det der er karakteristisk for denne løsningsmetode i modsætning til at få sagen afgjort for en dommer er, at parterne selv bestemmer under hele forløbet. De deltager af frivillighedens vej. De kan til enhver tid forlade mediationen, hvis de ønsker det. Parterne be-stemmer selv hvad der skal drøftes. Intet er uvæsentligt, idet alt kan inddrages og parterne får lov til at få fortalt hele sagen med egne ord. Dog under kyndig vejledning fra mediatoren.

Mediatoren styrer forløbet, fastsætter reglerne for hvordan dialogen skal foregå, sikrer en ligevægt i forhandlingen, er ordstyrer, hjælper til at få alle problemområder afdækket og sørger for, at processen bliver styret, således at processen bliver konstruktiv og med fokus på, at der findes en løsning. Mediatoren kan også hjælpe til med af få parternes aftale skrevet ned og hjælpe med at sikre, at aftalen kan bruges af parterne i praksis.
Statistikken viser, at op mod ¾ af de sager, hvor der bruges mediation afsluttes på kort tid via parternes samarbejde. Ofte kan en mediator gøre en forskel, selvom tidligere dialog og forhandlinger har endt resul-tatløst. En erfaren mediator sikrer en ligevægtig forhandling kombineret med et stærkt fokus på færdiggørelse, så parterne lukker sagen med et rimeligt forlig.
Mediation er en rigtig god løsningsmetode i stort set alle typer af kon-flikter. Både byretterne og landsretterne tilbyder media-tion/konfliktmægling i mange af de sager, der er indbragt for retten. Dette i erkendelse af, at denne løsningsmetode i mange sager er langt bedre for parterne end en løsning ved en dom.


Når parterne har været med til at lave en aftale som de alle kan leve med, så er der grobund for, at parterne senere kan tale sammen på fornuftig måde.

Programmet på DR1 viste da også, at de involverede parter var lettede, da de havde fundet en løsning. De var begyndt at tale med hinanden og det var tydeligt, at parterne selv mente, at de havde været med til at finde en acceptabel løsning på konflikten. Der var således ikke en vinder og en taber i sagerne, men lidt populært sagt, var der to vindere i sa-gerne.

DR1’s udsendelser har sat fokus på, at der er et behov for at vi ser på konflikter på en ny måde. Mange gange har parterne i en konflikt mere brug for, at der bliver fokuseret på løsningsmuligheder i stedet for på rettigheder og krav.

Man kan jo have den holdning, at sagerne bør afgøres af en dommer, når man arbejder som advokat. Men det kan i nogle sager godt opleves som om, at vi er med til at videreføre en hård konflikt mellem parterne, når sagerne indbringes for retten. Når sagen afgøres af retten, tages ansvaret for konflikten og ansvaret for løsningen af konflikten væk fra parterne. I mediation får parterne ansvar for konflikten og løsningen af konflikten. Skulle det efter en mediation vise sig at parterne slet ikke kunne blive enige, så kan man sende sagen i retten.

I en retssag får man oftest ikke afdækket alle parternes konflikter til bunds. Ved mediation kan man hjælpe parterne til at få afdækket alle konfliktpunkterne og man kan hjælpe dem med at finde den bedste løs-ning for alle involverede parter.

For mere information om mediation kontakt en af Ret&Råds mediatorad-vokater.

Gennem de seneste 10 år er ca. 300 advokater blevet uddannet til me-diatorer. Ret&Råd uddanner i eget regi en del af kædens advokater til mediatorer. Mange af kædens advokater er uddannet mediatorer og det er en konfliktløsningsmodel, vi håber mange vil benytte sig af.

Denne artikel er skrevet af Ann-Maria Harring-Lund, mediator, advokat, Ret&Råd Ishøj.

Faktaboks: Mediation er en frivillig forhandlingsform mellem to eller flere parter. Parterne bistås af en upartisk mediator, der inspirerer parterne til – under kyndig ledelse – selv at tage ansvar for en løsning på konflikten.

 

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 21.05.2012
Oprettet: 13.09.2010

Kontakt os

Ret&Råd Ishøj
Advokatfirmaet Harring-Lund I/S
Ishøj Strandvej 87
DK-2635 Ishøj

T: +45 43 53 60 80
F: +45 43 53 60 85

E-mail:
ishoej@ret-raad.dk 

CVR: 31122023

Ann-Maria Harring-Lund

Forfatter

Ann-Maria Harring-Lund

Partner/Advokat