Fra årsskiftet 2010/2011 reguleres det beløb en gavegiver må give til sine børn, børnebørn mv. ikke. Beløbene er således de samme som de var i 2009 og 2010.
Igen i år er beløbene, man må give sine nærmeste familiemedlemmer ikke ændret. Gavegiver må i 2011 give gaver af en værdi på maksimum kr. 58.700 til hver af følgende familiemedlemmer: Børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn, forældre, bedsteforældre samt samlever, med hvem man har haft fælles adresse i mindst 2 år. Man må også give stedbørn og stedbørns børn et gavebeløb på maksimum kr. 58.700. Stedbørn er særbørn af nuværende eller tidligere ægtefælle.
Et ægtepar må således hver især give alle børn, børnebørn, mv. hver en gave til en maksimal værdi af kr. 58.700.
Derudover må gavegiver give sine svigerbørn kr. 20.500. Skulle gavegivers barn være afgået ved døden, og skulle gavegiver ønske at give det afdøde barns ægtefælle en gave, må denne gave også være på det høje beløb på kr. 58.700.
Der skal betales gaveafgift med 15 % af gavebeløb, der er større end de nævnte grænsebeløb. Der betales gaveafgift af den del der overstiger grænsebeløbet.
Ønsker man at give en gave til andre personer, end dem der er beskrevet i personkredsen ovenfor, skal gavemodtageren betale indkomstskat af gavebeløbet/gavens værdi. Der skal selvfølgelig kun betales afgift, hvis der er tale om en gave, der ikke kan betegnes som en almindelig lejlighedsgave.
Ægtefæller må give hinanden gaver uden nogen form for beløbsbegrænsning. Der skal dog altid laves en gaveægtepagt, når gaverne er af en sådan størrelse, at man ikke længere kan kalde dem for almindelige lejlighedsgaver.
Det er altid en god ide at overveje, om gaven skal gives til gavemodtageren som særeje, således at gavemodtageren kan beholde gaven i tilfælde af en eventuel skilsmisse. Særejebestemmelsen skal anføres i et gavebrev, da der skal være bevis for, at gaven er givet som særeje. Vi anbefaler altid, at der bliver lavet et gavebrev, når det gives større pengegaver eller andre gaver af en ikke uvæsentlig værdi. Når der er dokumentation for, at der er givet en gave, og at gaven eventuelt er særeje, opstår der ikke uenighed om, hvorvidt der er tale om en gave eller et lån, ligesom der som nævnt er bevis for at gaven er modtagerens særeje.
Hvis der er tale om en pengegave, er det også vigtigt at gavemodtageren har holdt beløbet adskilt fra andre pengebeløb. Bliver gavebeløbet blandet sammen med andre pengebeløb, vil det være svært at bevise, hvad der er særeje og derfor ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse og hvad der er formuefællesskab og derfor skal indgå i en deling i tilfælde af skilsmisse.
Skulle der være spørgsmål til emnet, er man velkommen til at kontakte sit Ret&Råd kontor for nærmere rådgivning.