Ny forældreansvarslov giver ret til to forældre

Den nye forældreansvarslov giver barnet ret til at se begge sine forældre. Den delte forældremyndighed fortsætter.

Afsnit:

Ret til to forældre
Forældremyndigheden deles
Når store beslutninger skal træffes
Samarbejde med Statsforvaltningerne

Ret til to forældre

Tidligere har forældreansvarsloven ikke stillet forældre, der går fra hinanden, lige, når det kom til at se deres barn. Dette forhold ændres med den nye lov. Den sikrer nemlig, at begge forældre i udgangspunktet får lige ret til at se deres barn - og ikke mindst at barnet får ret til at se både sin far og mor.

Netop bestræbelserne på at give barnet mulighed for at se begge sine forældre er helt centralt for loven. Loven tager i højere grad hensyn til, hvad barnet mener. Det er på den baggrund meningen, at der i langt flere sager end i dag skal inddrages børnesagkyndige. Samtidig skal alle børn, uanset alder, tages med på råd, når der skal træffes afgørelser i forbindelse med fordeling af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Forældremyndigheden deles

Udgangspunktet i loven, der trådte i kraft den 1. oktober 2007, er, at forældrene har fælles forældremyndighed, også i tilfælde af at de bliver skilt eller går fra hinanden. Tidligere skulle domstolen give forældremyndigheden til en af forældrene.

En af forældrene kan dog stadig få hele forældremyndigheden, hvis der er tungtvejende grunde for det. Delingen af forældremyndigheden forudsætter ikke, at forældrene er enige i samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at de kan samarbejde med hinanden, og at de trods eventuelle uenigheder og meningsforskelle kan få hverdagen til at hænge sammen, uden at det er til skade for barnet.

Når store beslutninger skal træffes

Ved fælles forældremyndighed skal forældrene fortsat være enige, når der skal træffes væsentlige beslutninger for barnet. Det gælder bl.a. spørgsmål om flytning til udlandet, religion, væsentlige lægelige indgreb, skole, skolefritidsordning og deltagelse i risikobetonede fritidsaktiviteter. Andre eksempler er forhold, der kan indebære overvejelser med et længerevarende tidsperspektiv for barnet, f.eks. valg af skoleretning, videreuddannelse mv.

For at afbalancere den øgede anvendelse af fælles forældremyndighed får bopælsforælderen imidlertid ret til at træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv dvs. uden inddragelse af den anden forælder. Det drejer sig om beslutninger vedrørende barnets daginstitution, barnets daglige velbefindende, herunder konsultation af skolepsykolog og hvor i landet barnet skal bo.

I praksis kan hver forælder på egen hånd træffe mange af de helt almindelige dagligdagsbeslutninger for barnet. Det gælder f.eks. mad, tøj, sengetider, venner, fritidsaktiviteter m.v. Det afgørende er, hvem barnet opholder sig hos på det tidspunkt, hvor aktiviteten finder sted.

Samarbejde med Statsforvaltningerne

Alle familieretlige sager begynder i dag i statsforvaltningen. Herefter kan forældre få hjælp til at løse problemer ved hjælp af børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Målet er herved at løse problemerne, før de ender hos domstolene.