Dagældende regler om forældelse
Reglerne om forældelse af fordringer fandtes tidligere i
Danske Lov fra 1683 , i 1908
-loven samt i særregulering i den øvrige lovgivning. Danske
Lov indeholdt en generel, absolut forældelsesfrist på 20
år beregnet fra fordringens stiftelse, hvorimod 1908
-loven fastsatte en relativ forældelsesfrist på 5
år regnet fra fordringens forfaldstidspunkt.
1908 -loven var alsidig og
styrede forældelsen af en række forskellige fordringer oplistet i loven. Hovedreglen
gældende for størstedelen heraf var fordringens forældelse efter 5
år beregnet fra forfaldstidspunktet. Var fordringen ikke
med på listen, blev den grebet af den 20
-årige absolutte forældelsesfrist nedfældet i Danske Lov 15 - 14 - 4 :
"Alle Gieldsbreve som ere ældre end tyve Aar, skulle være døde og magtisløse,
med mindre de inden førnævnte Tid med Skyldnerens Paaskrivelse, eller med nyt
Brev, eller Creditorens Opsigelse, eller Beskikkelse, eller Tingsvidne, ere
fornyede ".
Den nye lovs anvendelsesområde
Den nye forældelseslov
omfatter alle fordringer på pengegæld eller andre ydelser. Loven omfatter ca. 95 % af alle former for forpligtelser. Udtrykket
"andre ydelser" referer i hovedsagen til skattekrav og familieretlige
underholdskrav, men f.eks. også krav på udlevering af individuelt bestemte
genstande - uanset om i øvrigt er etableret omsætningsbeskyttelse - er
undergivet den nye forældelseslov.
Undtagelsen fra denne
hovedregel er fordringer reguleret særskilt i anden lovgivning.
Helt undtaget fra
forældelse er krav på:
·
Undladelser
·
Pengesedler
·
Håndpanterettigheder
·
Grundbyrder påhvilende fast ejendom
Med denne nye afgrænsning af de omfattede fordringer,
etablerer loven et endnu bredere anvendelsesområde end 1908
-loven, fordi alle fordringer som udgangspunkt er omfattet.
Fristberegningen
For alle frister i
loven gælder, at forældelse beregnes fra forfaldstidspunktet. Det er tidspunktet,
hvor fordringshaver tidligst kan kræve fordringen indfriet, der er afgørende,
og ikke tidspunktet hvor fordringen faktisk bliver krævet indfriet. På denne
måde har lovgiver ønsket at signalere, at det ikke er muligt selv at bestemme
starttidspunktet for beregningen af forældelsesfristen ved at undlade
fakturering på det tidligst mulige tidspunkt.
Fristberegningen er
ikke konsekvent gennem hele forældelsesloven. For eksempel er starttidspunktet
i misligholdelsestilfælde - erstatning i kontrakt - regnet fra tidspunktet for
misligholdelsen. I sager om erstatning udenfor kontrakt regnes starttidspunktet
fra skadens indtræden.
Fristerne
Loven indfører en hel række nye frister. Forældelse kan nu
indtræde efter 1 , 3
, 5 , 10
, 20 og 30
år. Som overvejende hovedregel etableres dog to frister: 3
år og 10 år.
Den overvejende
hovedregel bliver, at fordringer på penge eller andre ydelser forfalder efter 3 år, regnet fra det tidligste tidspunkt, til
hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.
Loven indfører hertil
en absolut forældelsesfrist på 10 år. Denne frist beregnes fra samme
tidspunkt som 3-års fristen - altså fra det tidligste tidspunkt,
til hvilket fordringshaveren kunne kræve fordringen indfriet.
For visse særlige typer krav er den absolutte frist på 10
år blevet betragtet som urimeligt kort. For de oplistede
krav indfører den nye forældelseslov af denne årsag andre absolutte frister.
Disse udgør:
·
10 år beregnet fra den skadeforvoldende adfærds ophør
·
30 år som følge af personskade eller forurening
Hertil etableres der
enkelte særlige relative forældelsesfrister, der i hovedtræk kan oplistes således:
5 år for
·
Lønkrav
10 år for
·
Fordringer for hvilke, der er udstedt gældsbrev
·
Fordringer registreret i Værdipapircentralen
·
Fordringer, der hviler på særligt retsgrundlag
·
Pengelån og ubevilgede overtræk i pengeinstitutter
·
Fordringer på pension
20 år for
·
Indlån i pengeinstitutter
I modsætning til den tidligere
retstilstand, suspenderes forældelsen ikke længere for perioden, hvor
fordringshaver var ubekendt med skyldnerens opholdssted. Fordringen forældes
således efter 3 år. MEN – fra tidspunktet, hvor kendskab til skyldnerens opholdssted
kunne opnås, beregnes en tillægsfrist på 1 år. Fordringshaver har derfor altid mindst 1 år til at indlede retsskridt til afbrydelse af forældelse. Dette dog
aldrig ud over ovenstående absolutte forældelsesfrister.
Afbrydelse af forældelse
Forældelse kan
afbrydes. Afbrydelse sker, når:
- Skyldner erkender sin forpligtelse
- Der foretages retslige skridt med henblik på
- Dom
- Påtegning af betalingspåkrav
- Voldgiftskendelse
- Bindende afgørelse
- Administrativ myndighed uden (anvendt) rekurs
- Ankenævn (når bindende for indklagede)
- Insolvensbegæring
Er der foretaget et
egnet skridt til afbrydelse af forældelse, er udgangspunktet, at der starter en
ny forældelsesfrist med samme længde som den afbrudte. Begyndelsestidspunkt for
den nye forældelsesfrists beregnes ved:
- Erkendelse - fra erkendelsesdagen
- Særligt retsgrundlag – fra datoen for afsigelsen
- Anerkendt fordring i konkurs- eller dødsbo – fra
boets afslutning
- Anmeldelse i insolvenssager – fra dagen for
anerkendelsen
- Udlægsbegæring – fra fogedforretningens afslutning
- Pålæg om lønindeholdelse – fra datoen i pålægget
for ophøret
- Udlæg i gældsbrev - ny 10 års frist fra datoen for
udlægget
Etableres der i forbindelse med afbrydelsen et særligt
retsgrundlag, konverteres den oprindelige frist uanset længden til en ny 10
års frist. Dette inklusiv opgjorte renter, men undtaget
gebyrer. Det er værd at bemærke, at fogedrettens påtegning til forskel fra tidligere
nu etablerer en ny frist på 10 år, idet f.eks.
fogedrettens påtegning af udlæg inklusive renter efter den nye lovgivning er at
betragte som et særligt retsgrundlag.
Foreløbig afbrydelse af forældelse
Formålet med foreløbig afbrydelse, er at give en ny kort
frist i tilfælde af fordringshavers "uegentlige forsøg" på at
etablere egentlig afbrydelse. Fører fordringshavers forsøg på afbrydelse
således ikke til forlig eller realitetsafgørelse af sagen, indrømmes en yderligere
frist på 1 år til at benytte sig
af det korrekte retsmiddel. Reglen har kun betydning såfremt der ellers måtte
være indtrådt forældelse af fordringen i processen.
Som noget nyt,
etablerer begæring om isoleret bevisoptagelse
efter Retsplejelovens § 343 foreløbig afbrydelse af forældelse. Forældelse
indtræder derfor tidligst 1 år efter skønsforretningens afslutning.
Også som noget nyt
bemærkes det, at "anden bindende afgørelse" (godkendt ankenævn) er et retsmiddel,
hvilket nu giver fordringshaver en tillægsfrist på 1 år, beregnet fra modtagelsen af meddelelsen om
afslutningen.
Renter og gebyrer
Krav på renter forældes efter 3
år. Dette uanset om fordringen i øvrigt er undergivet en
længere forældelsesfrist.
Det bemærkes dog, at
dom omfattende renter af en hovedstol udgør et særligt retsgrundlag.
Påstandsbeløbet inklusiv rente fra tre år før sagsanlæg og indtil dommens dato er derfor undergivet 10 års forældelse. Renter påløbet efter
tilvejebringelsen af særligt retsgrundlag (senere påløbne renter) er igen
undergivet den almindelige forældelse på 3 år.
Retsvirkningen af forældelse
Fordringshaveren
mister ved indtrædelse af forældelse sin ret til at kræve opfyldelse. Dette
gælder også de accessoriske krav, f. eks. renter og gebyrer og lignende. Der dog
åbnet mulighed for, at fordringshaver i visse tilfælde bevarer sin ret
modregningsadgang på trods af, at effektiv betaling ikke kan kræves.
Lovens fravigelighed
Loven kan ikke ved
forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren. Loven kan heller ikke
fraviges til skade for fordringshaveren, når denne må anses for forbruger,
hvilket typisk er tilfældet i krav mod forsikringsselskaberne.
Overgangsregler
Fordringer der er stiftet før, men som endnu ikke er
forældede på ikrafttrædelsestidspunktet 1
. januar 2008 , er omfattet af loven. Alle retskraftige
fordringer er derfor omfattet af den nye lov. Da dette kunne medføre nogle
uhensigtsmæssige resultater for visse fordringer (' 06 / ' 07 ), blev det besluttet, at forældelse i
overgangsperioden tidligst indtræder 1 . januar 2011 . Dette dog kun for så vidt
fordringen ikke inden dette tidspunkt forældes såvel efter den nye
forældelseslov som efter de hidtil gældende regler.
Skematisk kan
fordringers forældelse i overgangsperioden opstilles således:
|
Stiftelse
|
Forældelse
indtræder
|
|
1988
|
1993
|
|
1989
|
1994
|
|
1990
|
1995
|
|
1991
|
1996
|
|
1992
|
1997
|
|
1993
|
1998
|
|
1994
|
1999
|
|
1995
|
2000
|
|
1996
|
2001
|
|
1997
|
2002
|
|
1998
|
2003
|
|
1999
|
2004
|
|
2000
|
2005
|
|
2001
|
2006
|
|
2002
|
2007
|
|
2003
|
2008
|
|
2004
|
2009
|
|
2005
|
2010
|
|
2006
|
2011
|
|
2007
|
2011
|
|
2008
|
2011
|
|
2009
|
2012
|
|
2010
|
2013
|
Redegørelsen er alene
kort gennemgang af de nye hovedregler der ikke er tilsigtet udtømmende. Det
anbefales derfor altid at søge juridisk rådgivning.
De er altid velkommen
til at rette henvendelse til artiklens forfatter advokat Martin Sigsgaard.