Kan man få erstatning for psykiske skader?

Højesteret har i 2 domme fastslået, at man kan få erstatning for psykiske skader, selv om der ikke er konstateret nogen fysiske skader.

I den ene tilfælde var en børnehavepædagog i forbindelse med en personaleweekend blevet udsat for krænkende og nedværdigende opførsel. En supervisor havde opfordret hendes kollegaer til at diskutere hendes fravær på grund af sygdom. De negative kommentarer fra kollegaerne bevirkede, at hun udviklede psykiske problemer.
Kommunen, der var arbejdsgiver, havde i sagen lagt op til en principiel stillingtagen til, om psykiske skader overhovedet er omfattet af erstatningsansvarsloven.
Landsretten fandt, at arbejdsgiveren bar erstatningsansvaret for det passerede, men frifandt arbejdsgiveren med den begrundelse at, erstatning for psykisk skade i hidtidig erstatningspraksis alene var tilkendt i tilfælde, hvor den pågældende selv var blevet påført fysisk skade eller havde været i fare herfor.
Højesteret tildelte pædagogen erstatning på 50.000 kr. og fastslog, at efter dansk rets almindelige erstatningsregler omfatter en personskade såvel fysiske som psykiske skader af en ansvarspådragende handling.
 
I det andet tilfælde var en skadelidte, som var lærer på en observationsskole for adfærdsvanskelige unge, 2 gange udsat for overfald fra elever.
Skadelidte var første gang udsat for et overfald den 1. november 1999. Der var tale om et voldeligt overfald, hvor skadelidte både blev udsat for fysisk skade, ligesom han fik en psykisk skade i form af posttraumatisk belastningsreaktion. Efterfølgende blev skadelidte sygemeldt, men begyndte efterhånden at arbejde på deltid, og genoptog arbejdet på fuldtid i sommeren 2000. Den 13. september 2000 blev skadelidte endnu engang udsat for et overfald. Dette overfald var imidlertid alene verbalt, hvor skadelidte blev udsat for en trussel. Derefter blev skadelidte sygemeldt og efterfølgende førtidspensioneret.
Skadelidtes forsikring dækkede for et erhvervsevnetab på mindst 50% opstået som følge af et ulykkestilfælde, der var defineret som: ”legemsbeskadigelse, der rammer den forsikrede ufrivilligt, som følge af en pludselig udefra kommende påvirkning”
Skadelidte krævede erstatning af sit forsikringsselskab, som imidlertid ikke mente han var berettiget til erstatning. Selskabet afviste, at overfaldet i 1999 havde medført et erhvervsevnetab på mindst 50%, bl.a. fordi læreren genoptog arbejdet i fuldt omfang. Forsikringsselskabet var af den opfattelse, at det var overfaldet den 13. september 2000, som medførte et erhvervsevnetab over 50%. Dette overfald mente forsikringsselskabet imidlertid ikke var omfattet af forsikringsbetingelsen, idet der ikke var sket legemsbeskadigelse. Det vil sige, at ifølge forsikringsselskabet dækkede begrebet legemsbeskadigelse kun fysiske skader og ikke psykiske skader.
Højesteret anførte, at forsikringsaftaleloven ikke indeholder nogen definition af, hvad der skal forstås ved et ulykkestilfælde, og derfor må den ”almindelige” opfattelse på forsikringsmarkedet være gældende. Ordet ”legemsbeskadigelse” taler for at anse dækningen for begrænset til tilfælde af fysisk skade, men det har ikke været til hinder for inden for ”snævre rammer” at anse selvstændige psykiske skader for omfattet af ulykkesforsikringsdækningen på samme måde som inden for den almindelige erstatningsret. Det kræves, at den psykiske skade opstår under omstændigheder, der normalt karakteriserer et ulykkestilfælde, og at den psykiske skade er påregnelig i forhold til den trussel om eller fare for at blive påført fysisk skade, den pågældende har været udsat for.

Højesteret har hermed fastslået at spørgsmålet om, at anvendelse af ord som legemsbeskadigelse, legeme eller lignende i definitionen af et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelserne ikke kan afskære dækning af en psykisk skade.
Med 2 domme har Højesteret fastslået, at psyken er en del af begrebet ”person”, og at den kan lide skade i form af en ”personskade”.

Skrevet af partner/advokat Peter Agentoft Nielsen