Ægteskabets ophør
Når man har truffet beslutning om, at man ikke skal være sammen med sin ægtefælle mere, er der mange ting at tage stilling til; børnene, boligen, børnebidrag, ægtefællebidrag, pensionen osv. Det er derfor en rigtig god idé, at tale med en advokat. Hos Ret&Råd Sundhuset har vi stor erfaring i at rådgive i forbindelse med separation og skilsmisse. Vi lægger stor vægt på, at vores kunder føler sig trygge gennem hele forløbet – og på at finde den bedst mulige løsning for alle parter.
Separation og skilsmisse
Separation kan ske ved at en blanket udfyldes og indleveres til statsforvaltningen. Parterne skal dog være enige herom, ligesom de også skal være enige om evt. ægtefællebidrag og hvem der skal fortsætte et eventuelt lejemål. Efter et halvt års separation, er det muligt at blive skilt – igen skal begge parter dog være enige om skilsmissen – ellers må man vente, til der er gået et år. Da har begge parter nemlig krav på en skilsmisse.
Ægtefællebidrag
Begrebet ægtefællebidrag stammer fra den tid, hvor kvinder gik hjemme og passede hus, mand og børn. De havde ingen indtægter eller tilknytning til erhvervslivet, så de stod pr. definition svagt ved en separation og skilsmisse og fik derfor tilkendt hustrubidrag.
Spørgsmålet om hvorvidt én af parterne er berettiget til ægtefællebidrag afgøres ved separationen.
Bodeling
En bodeling foregår i princippet fuldstændig særskilt fra separation og skilsmisse og er et udtryk for alt det, som ejes i fællesskab herunder hus, bil, pensionsordninger – og gæld.
Det er muligt både før og under ægteskabet at indgå en ægtepagt, hvor det aftales at ikke alt skal deles lige – det kaldes særeje – og skal ikke indgå i bodelingen. Der gælder dog særlige lovkrav til ægtepagter, så det kan godt betale sig, at få en advokat til at hjælpe sig med ægtepagten.
I forbindelse med et ægteskabs opløsning, er der mulighed for at lave aftaler parterne imellem, som afviger fra standardreglerne, enkelte forhold, kan man dog ikke frit aftale. Ofte er det også sådan, at man gerne vil have det hele overstået – og man kan derfor komme til at indgå aftaler, som man efterfølgende fortryder.
Står du overfor at skulle separeres, kan du med fordel kontakte advokaterne hos Ret&Råd Sundhuset. De kan hjælpe dig med at indgå de rette aftaler til gavn for dig, dine børn og din ekspartner.
Vi rådgiver også i andre af livets forhold, som f.eks. oprettelse af testamenter og dødsbobehandling.
Hos Ret&Råd Sundhuset er advokat Helle Brandt og advokatfuldmægtig Theresa D. Andersen specialiseret i bodeling.
Sidst opdateret: 22.05.2012
Oprettet: 13.09.2010