Ny eksportgaranti fra EKF giver små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for, at tilbyde udenlandske kunder langsigtet kredit i forbindelse med en eksportordre.

Finanskrisen har sat sine tydelige spor i det danske erhvervsliv. Ikke mindst har krisen gjort det svært for danske virksomheder at opnå kredit hos bankerne, så de kan tilbyde deres udenlandske kunder en attraktiv kreditordning. Dette har i høj grad svækket den danske eksport.

På baggrund heraf, tilbyder den statsejede Eksportkredit fond (EKF) nu en særlig eksportgaranti til små og mellemstore virksomheder. Garantien indebærer en sikkerhedsstillelse på op til 100 % af risikoen, dvs. banken får sikkerhed for betalingen fra den udenlandske kunde fra EKF. Det er således lettere at opnå lån fra banken, da EKF i tilfælde af manglende betaling fra den udenlandske kunde dækker tabet. Dog har eksportøren typisk en selvrisiko på 10 %. Det faktum at EKF garanterer op til 100 % overfor bankerne adskiller den nye SMV-garanti væsentligt fra andre lignende ordninger. Ved SMV-garantien er det desuden EKF der foretager inkassationen og har dele af dokumentrisikoen.

Denne SMV-garanti er særligt målrettet de små og mellemstore virksomheder. Det er derfor en betingelse, at virksomheden opfylder EU’s definition herpå. Efter denne definition, hører en virksomhed til SMV-kategorien, hvis den har færre end 250 ansatte og har mindre end 50 millioner euro i omsætning eller mindre end 43 millioner euro i balance. Garantien gælder for kontraktkøb på op til 25 mio. kr. Det er dog en betingelse, at kredittiden for udenlandske kunder udenfor OECD/EU er på over et halvt år og for kunder indenfor OECD/EU på over 2 år. Til gengæld er en lang række lande omfattet af garantien, som har en løbetid på optil 5 år. Præmien for denne garanti, afhænger af bl.a. risikoens størrelse, garantiens løbetid samt en konkret vurdering af købers og køberlandets forhold. Ønsker man som dansk virksomhed, at tegne en SMV-garanti hos EKF, skal man kontakte EKF inden man aftaler betalingen med den udenlandske kunde. Ordrer på op til 5 mio. kr. kan dog tegnes direkte via ens bank. På nuværende tidspunkt er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Vestjysk Bank, Nykredit og Amagerbanken omfattet af samarbejdet med EKF.

Den nye SMV-garanti fra EKF er en målrettet løsning for danske eksportvirksomheder, uansat om man ønsker at opsøge nye markeder eller optimere salget på allerede kendte markeder.

 

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 27.02.2012
Poul Erik Andersen

Forfatter

Poul Erik Andersen

Partner/Advokat

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med Ret&Råds nyhedsbrev.


Du er her

Ret&Råd Sundhuset
Clarasvej 2
8700 Horsens
+45 76 28 20 10
info@sundhuset.dk

Kontakt os

Ret&Råd Sundhuset

T: +45 76 28 20 10
F: +45 75 65 76 60

E-mail:
info@sundhuset.dk

SE-nr. 29124566

Lokalafdelinger:
Horsens
Hedensted