Accept af cookies fra www.ret-raad.dk

Ret&Råd bruger cookies på hjemmesiden, for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på www.ret-raad.dk

Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis


Efter en lang periode med høje og svingende niveauer for godtgørelser, har Højesteret i en afgørelse af 17. december 2010 fastsat niveauet for udmåling af godtgørelser for fejl og mangler i ansættelsesbeviser.

Efter ansættelsesbevisloven har man som lønmodtager krav på at få udleveret et ansættelsesbevis senest 1 måned efter tiltræden. Ansættelsesbeviset skal indeholde oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsen, herunder bl.a. oplysninger om arbejdsstedets beliggenhed, beskrivelse af arbejdet, ansættelsesforholdets forventede varighed og lønmodtagernes rettigheder såsom ferie, løn og pension. Derudover har arbejdsgiveren en pligt til, skriftlig at meddele enhver ændring i ansættelsesforholdet. Overholder arbejdsgiveren ikke denne pligt, kan der tilkendes en godtgørelse ved domstolene. I henhold til ansættelsesbevisloven kan godtgørelsen udgøre optil 13 ugers løn, idet der dog i skærpende situationer kan idømmes en godtgørelse på op til 20 ugers løn. En gennemgang af retspraksis viser dog, at byretter og landsretter hidtil har udmålt godtgørelserne til meget forskellige beløb indenfor disse rammer. Både teori og praksis har således længe efterlyst en afgørelse fra Højesteret, der kunne fastlægge klare retningslinjer for godtgørelsesniveauet. Den længe ventede dom kom 17. december 2010, hvor Højesteret har udstukket følgende principper for udmålingen af godtgørelser i medfør af ansættelsesbevisloven.


Er ansættelsesbeviset behæftet med en flere undskyldelige mangler, der ikke har konkret betydning for lønmodtageren, skal der idømmes en godtgørelse på mellem 0 og 1000 kr. Er et ansættelsesbevis slet ikke udstedt eller indeholder det øvrige mangler, uden dette har haft konkret betydning for lønmodtageren, kan godtgørelsen fastsættes til et beløb på op til 5000 kr. Retter arbejdsgiveren for sig efter påtale, kan godtgørelsen dog nedsættes til 2500 kr.
Er der opstået en tvist om ansættelsesforholdet eller er der risiko herfor og kunne dette være undgået, såfremt arbejdsgiveren havde opfyldt sin oplysningspligt efter loven, bør godtgørelsen fastsættes til et beløb på op til 10.000 kr. Er der tale om et enkeltstående tilfælde eller er forseelsen i øvrigt af undskyldelig karakter, kan den dog nedsættes til 7500 kr.


I helt særlige tilfælde, hvor der er tale om et bevidst forsøg på at omgå lønmodtagerens rettigheder eller hvor arbejdsgiveren efter gentagne opfordringer ikke retter for sig, kan der idømmes en godtgørelse på op til 20 ugers løn. Udmåling af godtgørelser på over 25.000 kr. bør dog være forbeholdt særligt grove tilfælde, som samtidig har udsat lønmodtageren for risiko for at lide betydelige tab. Højesterets afgørelse indebærer utvivlsomt en nedsættelse af det hidtidige godtgørelsesniveau. På trods heraf, kan der stadig blive tale om en meget dyr affære. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at have styr på reglerne. Kontakt dine lokale Ret & Råd advokat, så hjælper vi dig gerne.

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 15.08.2011

Forfatter

Du er her

Ret&Råd Sundhuset
Clarasvej 2
8700 Horsens
+45 76 28 20 10
info@sundhuset.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Kontakt os

Ret&Råd Sundhuset

T: +45 76 28 20 10
F: +45 75 65 76 60

E-mail:
info@sundhuset.dk

SE-nr. 29124566

Lokalafdelinger:
Horsens
Hedensted