Det handler om empati
Advokat og Mediator Lisbeth Egede Andersson; Ret&Råd Hørsholm har stor succes med at få tvistens parter til at tale sammen og løse deres uoverensstemmelser på meget kort tid. Det handler langt hen ad vejen om empati; om at forstå hvor parterne kommer fra, hvad det egentlige problem er – og hvordan der kan nås frem til en fælles løsning, som begge parter kan stå inde for. Mange advokater er vant til, at skulle have ret koste, hvad det vil. Men ofte betyder det, at kunderne faktisk ikke rigtig får løst det egentlige problem, og konsekvensen ved en sag, som i de fleste tilfælde har verseret i flere år, bliver dermed blot, at man får rettens ord for, at man har ret, men parterne kan stadig ikke tale sammen – til gengæld er de blevet mange tusinde kroner fattigere. En mediators rolle – og dermed Lisbeth Egede Anderssons fornemste er derimod at nedtrappe konflikten og finde en acceptabel løsning for begge parter.
Spilleregler gør det overskueligt for alle parter
Når Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm indleder et mediationsforløb, starter hun med et indledende møde, hvor parterne underskriver en mediatoraftale. I aftalen er anført de spilleregler, som begge parter forpligter sig til at følge under forløbet. Aftalen indeholder bl.a. oplysninger om hvad tvisten går ud på, og hvilket resultat parterne ønsker at nå. Det gør processen nemmere at lægge ud med en sådan aftale, men det er faktisk en del af forløbet, da parterne allerede fra starten får sat egne ord på konflikten og deres ønsker for fremtiden.
Uanset, hvilke ønsker parterne har til resultatet, arbejder Advokat og Mediator Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm altid mod et mål; nemlig at få løst tvisten hurtigt. Nogle gange er et enkelt møde nok til at løse konflikten, andre gange er forløbet længere. Men fælles for Lisbeth Egede Anderssons sager er, at folk som ikke har kunnet tale sammen – ja ikke engang være i stue sammen begynder at arbejde sammen om at finde en fælles løsning.
Kontakt
Har du spørgsmål til mediation og konfliktmægling, eller står du midt i en tvist, som du ønsker løst ved mediation, så kontakt advokat og mediatorLisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm
Du kan også læse én af Ret&Råd Hørsholms kunders oplevelse med mediation i artiklen ”Vi kunne ikke længere tale sammen.”