Hvem arver dig? Få et overblik hos Ret&Råd Hørsholm


Det kan være svært at forholde sig til, hvad der skal ske med vores ejendele og evt. formue, når vi er gået bort. Men tager du ikke stilling, vil arven efter dig vil blive fordelt efter de gældende arveregler. Og det er ikke altid, at det er i overensstemmelse med dine ønsker. Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm hjælper med at sikre, at dit ønske om fordelingen af arven, bliver opfyldt.

Med et testamente kan du sikre at din partner, dine børn eller måske en helt tredje person tilgodeses, når arven fordeles. Men det er vigtigt, at kende reglerne eller rådføre sig med en advokat. Ikke 2 situationer er ens, og derfor findes der ingen standarddokumenter.
Hvad hjælper advokat Lisbeth Egede Andersson med ved oprettelse af testamente?


Advokat Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm har stor erfaring med udfærdigelse af testamenter og arveretlige dispositioner og kender ikke kun praksis men også de mange forskellige faldgrupper, der kan opstå.


Du har højst sandsynligt selv et ønske om, hvem arven skal tilfalde, og hvordan den skal fordeles mellem arvingerne, når du en dag dør. Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm hjælper dig med at oprette et testamente, som er formuleret klart og præcist, så der ikke opstår uenighed og tvist imellem arvingerne, når arven skal fordeles.

Udover selve spørgsmålet om, hvordan arven skal fordeles, bør der også overvejes en række andre omstændigheder, eksempelvis om den efterladte ægtefælle skal sidde i uskiftet bo, og om arven skal tilfalde arvingerne som særeje, og i så fald hvilken form for særeje til henholdsvis livsarvinger, børn og ægtefælle.

I børnefamilier kan det desuden være værd at indsætte et børnetestamente. Med et børnetestamente tager forældrene stilling til, hvem der skal have forældremyndigheden over deres børn i tilfælde af at begge forældre afgår ved døden samtidig.
Disse, og mange andre områder, som man sjældent selv overvejer til daglig, er vigtige at få med i testamentet. Advokat Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm hjælper dig med at tage stilling til alle relevante områder for netop din situation.

Er dit testamente stadig i overensstemmelse med dine ønsker?
Har du allerede et testamente, er det en god idé med jævne mellemrum, at få det efterset. Din familiemæssige og økonomiske situation kan have ændret sig; du er måske blevet skilt, har fået børn eller arvet. I disse tilfælde er det vigtigt, at du også får ændret dit testamente, så der er taget højde for ændringerne. Derudover skal du være opmærksom på at der i 2008 trådte en ny arvelov i kraft. Har du fået oprettet et testamente før 2008, er det derfor ligeledes en god idé at få Advokat Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm til at gennemgå dit testemante for at sikre at det stadigvæk er i overensstemmelse med dine ønsker.

Advokat Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm ser ofte at mange, som allerede har et testamente, tror, at det stadig er aktuelt. Dog viser det sig ofte at testamenterne ikke længere er i overensstemmelse med deres ønsker, og i nogle tilfælde er de direkte i modstrid med, hvad der var den oprindelige intention.  Lisbeth Egede Andersson, Ret&Råd Hørsholm tilbyder derfor alle kunder en gratis gennemgang af deres eksisterende testamente.

Bliv endnu klogere på arvereglerne
Vil du blive endnu klogere på arvereglerne, så deltag på ét af Ret&Råd Hørsholms kurser i arv, gave og testamente. Du kan også læse mere i brochuren arv, gave og testamente.

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 24.04.2012
Oprettet: 05.10.2011

Kontakt os

Ret&Råd Hørsholm
Hovedgaden 47
DK-2970 Hørsholm

T: +45 45 79 21 11
F: +45 45 79 21 12

E-mail:
hoersholm@ret-raad.dk 

CVR: 29 38 78 42

Kontakt os

ægtepagt

Se interview med advokat Lisbeth Egede Andersson her

I forbindelse med bortførsel af børn har Aftenshowet på DR1 interviewet Lisbeth Egede Andersson om de juridiske aspekter.

Klik her for at se interviewet

Kaffe_kringle