Helt overordnet betyder de nye regler fra 2008, at både ugifte samlevende og ægtefæller stilles bedre. Opretter man som ægtefæller testamente er effekten af ændringerne endnu større. Testamentet kan endvidere oprettes sammen med en ægtepagt, der sikrer længstlevende mulighed for at udeholde sine egne aktiver i forbindelse med ægtefællens død. Hermed indefryses længstlevendes aktiver og passiver ikke sammen med afdødes aktiver indtil proklamafristen er udløbet, som det ellers sker når ægtefællerne har formuefællesskab.
Hos Ret&Råd Hørsholm har vi med stor succes afholdt gratis kurser i arveloven, både før og efter at de nye ændringer trådte i kraft. Dette har givet os et grundigt indblik i familiernes store generelle behov for at få oprettet testamente og eventuelt ægtepagt.
Med den nye lov er der i det hele taget oprettet stor fleksibilitet omkring borgernes mulighed for at ændre på ”den sidste vilje”, men denne flek-sibilitet kræver, at man tager stilling i tide.
Den nye lov har blandt andet ændret den legale arv til ægtefællen fra 1/3 til ½ og har således udvidet ægtefællens arv. Derudover er tvangsarvebrøken til børnene nedsat til ¼ af den legale arv, hvor tvangsarven tidligere udgjorde halvdelen af den legale arv.
Tvangsarven til børn kan derfor efter den nye arvelov begrænses til 1/8 af det man efterlader sig, dette dog kun såfremt der er lavet et testamente. Dette giver ægtefæller langt større frihed til at sikre hinanden. Derudover er suppleringsarven, som følge af den nye arvelov, også blevet ændret. Det beløb ægtefællen som minimum kan udtage fra boet, uagtet at der er børn efter afdøde, er ændret fra 200.000 kr. til 600.000 kr.
Det er endvidere klart at de mange forskellige familiemønstre i Danmark, med ugifte samlevende, dine og mine børn og 2. og 3. ægteskab i sig selv kan give et meget stort behov for at få reguleret arven, både efter førstafdøde og efter længstlevende. Måske også i tilfælde af, at længstlevende vælger at indgå nyt ægteskab. Hvad skal der så ske med børnenes arv? Må længstlevende ændre i det fælles oprettede testamente efter førstafdødes død? Kan vi skifte arven i Danmark hvis vi ejer fast ejendom i udlandet? Og hvem skal arve indboet eller husdyrene? Dette og mange andre centrale spørgsmål ligger vore kunder meget på sinde.
Det står klart, efter at have afholdt en længere kursusrække, at der er mange som efter lovændringerne burde få revideret deres gamle testamente og endnu flere som slet ikke har fået oprettet et testamente, men som burde gøre det. Under alle omstændigheder bør man få rådgivning om hvorledes arvens fordeling sikres optimalt. Dette gælder også ægtefæller med fællesbørn.
For de ugifte samlevende, er der ikke nogen automatisk sikring blot fordi man har boet sammen i en periode, understreger advokat Lisbeth Egede Andersson fra Ret&Råd Hørsholm ApS. Det er meget vigtigt, at de ugifte samlevende bemærker sig, at loven netop ikke gav en legal eller automatisk arveret, som arvelovsudvalget ellers havde anbefalet i betænkningen til lovforslaget. Til gengæld er det blevet muligt, at få lavet et udvidet samlevertestamente, så man kan sikre hinanden, næsten som om man var gift med fuldstændigt særeje.
Loven har således forbedret samlevendes arveretlige muligheder, men for at disse muligheder skal kunne udnyttes skal der laves et testamente. Uden testamente arver samlevende ikke efter hinanden – heller ikke efter de nye regler.
Som følge af ændringerne i den nye arvelov og fordi alle vores seneste kurser har været overtegnede, tilbyder vi i Hørsholm et kort gratis møde hvor vi gennemgår vore nye og gamle kunders testamenter for at se, om der er behov for en revision efter de nye regler. Vores mål er at højne informationsniveauet om konsekvenserne af den nye arvelov, og dermed er de korte gratis møder populære blandt vore kunder. Vi kan kontaktes via Ret&Råds hjemmeside, eller pr. telefon 45 79 21 11 og alle er velkomne.