Nye tiltag sikrer de lokale virksomheder i Nordsjælland de bedste muligheder for at få en skræddersyet mæglingsmetode til konflikt og tvistløsning – et redskab, som også kan benyttes ved familiefejder, nabostridigheder, arvesager og andre private følelsesmæssigt svære situationer, som generer de lokale erhvervsdrivende og borgere i dagligdagen.
Vi kender det alle. I virksomheden kan der let opstå vanskelige problemer i forholdet til den tidligere samarbejdspartner, mellem leder og ansat, med virksomhedens leverandører, mobning på arbejdspladsen blandt personalet eller meget andet. Listen er uendelig.
Hvad kan man gøre? Havner man i en intern stridighed i virksomheden eller i en familiekonflikt, kan det ofte være vanskeligt selv at løse problemet uden professionel hjælp. Domstolene og voldgifteretten spiller ofte fallit. Dér er procedurerne både dyre og langvarige, og resultatet kan være uforudsigeligt. Hertil kommer, at de delikate sager, som tidligere kun kunne løses ved langvarige retssager ved domstolene, ofte endte med, at der blev trukket firkantede og dyre løsninger ned over hovedet på parterne. Det offentlige system er ikke gearet til at tage hånd om de menneskelige aspekter, som ofte danner baggrund for de følelsesmæssigt vanskelige situationer, mange danskere kender fra hverdagens virksomhedsliv og de private konflikter.
Advokat og mediator Lisbeth Egede Andersson fra Ret&Råd i Hørsholm har sammen med et netværk af andre mediatorer i kæden erkendt, at der er stort behov blandt virksomhederne for at kunne få hjælp til effektivt og hurtigt at finde en langtidsholdbar løsning på parternes konflikter også uden, at man havner i retten.
”Vi tager vore kunders problemer seriøst. Vi har således taget konsekvensen og har i den landsdækkende Ret&Råd advokatkæde oprettet et team, som på permanent basis yder professionel hjælp til løsning af lokale borgeres og virksomheders konflikter”. Metoden kaldes mediation og tilbydes i første omgang i hovedstadsregionen og Nordsjælland, forklarer advokat og mediator Lisbeth Egede Andersson, som til daglig er advokat og indehaver af advokatfirmaet Ret&Råd på gågaden i Hørsholm. Mediation er en velkendt metode til konfliktløsning eller mægling, der med stor succes tilbydes i USA og i England, men metoden er stadig forholdsmæssig ny her i Danmark. ”Vi vil med vores team af dygtige mediatorer tilbyde en alternativ form for konfliktløsning, ofte ved afholdelse af mæglingsmøder med kunderne af en halv eller en hel dags varighed, til fast rimelig pris, for at hjælpe parter, som er havnet i vanskelige stridigheder”, udtaler Lisbeth Egede Andersson.
”Jeg har erfaring med, at der er 80% sandsynlighed for, at man via mediation, eller alternativ konfliktmægling, på en meget tilfredsstillende måde kan bistå parterne med at få løst deres konflikt. Vi arbejder ofte med den mere menneskelige side og hjælper parterne bag konflikten til at blive hørt, idet det er kunderne selv, bistået af en professionel mediator, som skal arbejde med at finde den bedste løsning. Det er ikke blot den kolde jura, som taler.
Vi sætter en ære i, at lade parterne få et hurtigt møde med os således, at konflikten kan løses effektivt og bedst muligt” udtaler advokaten fra Hørsholm, der har erfaring som uddannet mediator. ”Jeg arbejder professionelt som mediator i Danmark og har blandt andet med succes arbejdet med erhvervsmediation og som mediator i private konflikter, hvilket er min baggrund for at deltage i det nye team” siger advokat Lisbeth Egede Andersson, der arbejder fra lokaler beliggende på Hovedgaden 47, 2970 Hørsholm.
Vi ved, at problemerne kan give vore kunder, både private og erhvervslivet, store kvaler i hverdagen, og vi prioriterer således introduktionen til denne nye konfliktløsningsmetode højt. Fra 2011 har vi besluttet at imødegå efterspørgslen på hjælp til disse typer sager, hvorfor vi afholder gratis telefoniske møder af op til 15 minutters varighed til lokale borgere. Tid kan bestilles hos Ret&Råd på telefon 45 79 21 11 eller via e-mail til lea@ret-raad.dk.
”Vi håber, at dette vil kunne hjælpe til udbredelsen af budskabet om mediation, idet vore erfaringer siger os, at mange kan få stor glæde af den nye mæglingsmetode”, udtaler advokat Lisbeth Egede Andersson.