Fra bopælspligt til beboelsespligt

Lovens baggrund

Baggrunden for ændringen af Landbrugsloven skal findes i en dom afsagt ved EF-domstolen i januar 2007. En tysk statsborger fik medhold i, at de danske krav om bopælspligt begrænsede de grundlæggende principper i EU-retten. Folketinget var således tvunget til at ændre Landbrugsloven. Formålet med ændringen af landbrugsloven var at tilpasse kravet om bopæl, således at loven imødekommer EF-Domstolens afgørelse.

I praksis administreres den nye lov ved, at personen, der køber ejendommen, skal udfylde et skema, hvori køberen erklærer, at erhvervelsen er i overensstemmelse med lovens regler. Det skal bl.a. i den forbindelse angives, hvorledes bopælspligten vil blive opfyldt. Ønsker den der erhverver ejendommen ikke selv at have fast bopæl der, men i stedet ønsker at udleje den, skal der vedlægges en kopi af en underskreven lejekontrakt, forpagtningskontrakt eller bestyrerkontrakt. Denne skal dokumentere, at ejendommen bebos. Ophører lejemålet, inden der har boet en udlejer på adressen i otte år, skal ejeren finde en ny udlejer eller eventuelt selv tage fast bopæl på ejendommen.

Mulighed for dispensation

Den nye lov giver ministeren mulighed for at dispensere fra reglerne om beboelsespligt. Dette forudsætter, at erhverver ikke kan udleje ejendommen på markedsvilkår. Man kan samtidig få dispensation til en ejendom, der skal anvendes til ferie- og fritidsformål, hvis erhverver kun opholder sig på ejendommen for at drive ejendommen.

Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der desuden skabt flertal for at afskaffe de særlige opsigelsesregler i Landbrugsloven. Det betyder, at lejeaftaler i landbruget fremover alene kan opsiges efter de almindelige regler i lejeloven.