Udvikling i landbrugserhvervet

Der blev trods kommissionens anbefalinger dog opretholdt væsentlige begrænsninger.

Der er således fortsat en indskrænkning i den ejerkreds, som må optræde som aktionæ-rer i et selskab som ejer landbrugsjord. Begrænsningen indebærer, at kun nærmeste pårørende kan være aktionær, og i forhold til holdingselskaber er begrænsningen, at landmanden i selskabet skal være eneaktionær i det holdingselskab, som repræsenterer landmanden. Disse begrænsninger udelukker et langt stykke af vejen muligheden for at få tilført ansvarlig kapital, og især i krisetider må denne begrænsning anses for at være særdeles uheldig for landbrugserhvervet.

Med reformen i 2004 blev der ligeledes mod anbefalingen i betænkningen fastholdt begrænsninger i arealstørrelser på landbrug, herunder begrænsninger i den enkelte landmands samlede ejerskab, henholdsvis 200 ha pr. ejendom og i alt 4 ejendomme indenfor en 10 km luftlinieafstand. Denne begrænsning er dog næppe den mest tyngende. Det er derimod de tilhørende regler om fortrinsstilling, som indebærer, at en landmand ved erhvervelse af arealer udover samlet ejerskab på 100 ha er afhængig af, at der ikke indenfor 2 km fra ejendommen findes landmænd, som ønsker deres ejendom suppleret, idet sådanne fortrinsstillede kan begære sig tillagt arealer op til sammenlagt 70 ha.

Der synes nu at blæse politiske vinde i retning af lempelser, specielt på selskabsreglerne, men det må også anbefales, at der sker væsentlige lempelser eller ophævelse af reglerne om fortrinsstilling, som i den praktiske del må anses for at være en væsentlig hindring for erhvervsmuligheder for at tilpasse sig konkurrencevilkårene og dermed på sigt over-leve.