I forbindelse med skilsmisse eller samlivsophævelse giver det ofte anledning til tvist, hvem der skal have forældremyndighed over børnene. En advokat kan i den forbindelse ikke kun løse en eventuel konflikt, men kan ofte også helt afværge dem.

Udover spørgsmålet om forældremyndighed giver også børnenes bopæl og retten til samvær ofte anledning til uenighed mellem parterne.

Alle tre områder er imidlertid præget af en række udbredte misforståelser om reglerne, og mange konflikter kan erfaringsmæssigt helt undgås, hvis de gribes korrekt og rettidigt an.

Forældremyndighed

Det klare udgangspunkt er, at den fælles forældremyndighed stadig er gældende efter separation, skilsmisse eller samlivsophævelse.

Udgangspunktet fraviges kun, hvis der foreligger 'tungtvejende årsager' til, at den fælles forældremyndighed skal ophæves.

Forældremyndighedsindehaverne skal være enige om såkaldte væsentlige beslutninger, herunder skolevalg og videreuddannelse, skolefritidsordning, risikobetonede fritidsaktiviteter og flytning til udlandet.

Bopæl

Selvom der er fælles forældremyndighed, skal barnets bopæl registreres hos en af forældremyndighedsindehaverne.

Den, som barnets bopæl er registreret hos, får udbetalt børnetilskud fra det offentlige, og har som udgangspunkt også ret til at modtage børnebidrag fra den anden forælder.

Den, der har barnet boende, træffer også alene beslutninger om den daglige omsorg, valg af daginstitution, sædvanlige fritidsaktiviteter og om eventuelle flytninger indenfor landets grænser.

Samvær

Den af forældrene, som ikke har barnet boende, har ret til samvær - altså ret til at se barnet uden den anden forælder.

Spørgsmålet om samvær aftales typisk internt mellem parterne, og vil ofte vedrøre en stillingtagen til samvær i weekender, hverdage og ferier.

Statsforvaltningen

Er forældrene ikke enige om forældremyndighed eller bopæl, kan hver af forældrene indbringe spørgsmålet for Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen indkalder da til et møde og vejleder forældrene og forsøger eventuelt at opnå et forlig.

Kan parterne ikke enes i Statsforvaltningen, kan hver af forældrene begære sagen indbragt for retten, som herefter træffer afgørelse.

Er forældrene udelukkende uenige om samvær til den af forældrene, der ikke har barnet boende, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse om samvær - en såkaldt 'samværsresolution'.

Samværsresolutioner kan ikke indbringes for retten, men kan af hver af parterne påklages til Familiestyrelsen.

Kontakt:

Har du spørgsmål til forældremyndighed, børns bopæl eller samvær, kan du kontakte advokat Dorte Bytoft, advokat Jan Aarup eller advokat Anne Broksø.

Du kan også læse vores artikler om familieret.

Ret&Råd Hillerød, Advokatfirmaet Scheibel I/S - Forældremyndighed

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 12.09.2011

Kontakt os

Ret&Råd Hillerød
Advokatfirmaet Scheibel
Torvet 4
3400 Hillerød

T: 48 26 01 50
F: 48 24 03 55

E-mail:
hilleroed@ret-raad.dk

CVR: 26474574

Kontakt os!

Advokat Dorte Bytoft hos Ret&Råd Scheibel i Hillerød
Advokat Jan Aarup
Advokat Anne Broksø hos Ret&Råd Scheibel i Hillerød