Behandling af dødsbo

Som efterladt til en afdød står du ud over det rent følelsesmæssige også med en masse praktiske spørgsmål:

• Hvordan skal dødsboet behandles? (uskiftet bo, boudlæg, ægtefælleudlæg, privat skifte, bobestyrerbehandling)
• Hvem er arving i dødsboet?
• Hvad skal der betales i bo- og tillægsafgift? (tidligere arveafgift)
• Er dødsboet skattepligtigt?

En Ret&Råd dødsboadvokat kan ikke lindre sorgen, men kan hjælpe dig med det praktiske i forhold til behandlingen af dødsboet.

Kontakt til skifteretten

Når der sker et dødsfald, får skifteretten besked via bedemanden. Skifteretten indkalder dig herefter til et møde i løbet af ca. 2 uger.

Det kan dog være hensigtsmæssigt at kontakte en dødsboadvokat allerede inden mødet i skifteretten. Sammen kan I afklare hvordan dødsboet skal behandles.

Dødsboadvokaten kontakter herefter skifteretten, så du ikke behøver møde, og dødsboet vil således kunne udleveres hurtigere.

Hvordan skal dødsboet behandles?

Der er flere måder, et dødsbo kan behandles på. Hvilken form der skal anvendes, afhænger primært af arveforholdene og formueforholdene.

Insolvent dødsbo
Er gælden større end aktiverne, må boet deles mellem afdødes kreditorer, og boet vil i så fald stort set blive behandlet som et konkursbo (et såkaldt insolvent dødsbo).

Solvent dødsbo
Er boet derimod solvent, er der følgende muligheder:

Boudlæg

Småboer, hvor formuen er under kr. 38.000 (2011-tal), kan udlægges som boudlæg, dvs. udleveres til den nærmeste pårørende uden skifte. Det betyder, at andre arvinger ikke inddrages i dødsbobehandlingen. Der skal ikke udarbejdes boopgørelse. Når man skal gøre formuen op, fratrækker man pantegæld, men ikke anden gæld.

Nærmeste pårørende er i denne sammenhæng typisk ægtefælle, børn, andre slægtninge eller en samlever. Modtageren får hele formuen i dødsboet og skal ikke betale noget til andre arvinger eller kreditorer. Modtageren hæfter ikke for afdødes gæld, bortset fra pantegæld, men har pligt til at betale alle begravelsesudgifter og rydde afdødes bolig.

Uskiftet bo

En anden mulighed er, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, at denne hensidder i uskiftet bo. Fællesbørn skal ikke give samtykke til uskiftet bo. Det skal derimod afdødes eventuelle særbørn.

Når den efterladte ægtefælle får boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, overtager ægtefællen samtidig afdødes gældsforpligtelser. Derfor er det vigtigt, at man grundigt får undersøgt omfanget af afdødes gæld, herunder pante- og kautionsforhold, inden man beslutter sig for et uskiftet bo. Vær således opmærksom på, at uskiftet bo ikke altid er en god idé.

Du kan i denne artikel læse mere om fordele og ulemper ved at vælge uskiftet bo.

Ægtefælleudlæg og suppleringsarv

Er ægtefællernes samlede formue under 660.000 kr. (2011-tal), kan den efterladte ægtefælle få den samlede formue udleveret, uden at afdødes børn – både fællesbørn og særbørn – skal have nogen arv.

Ved den samlede formue forstås begge ægtefællers aktiver minus gæld. I beregningen skal også indgå de livsforsikringer og pensioner, som den længstlevende ægtefælle får udbetalt i anledning af dødsfaldet. Den efterlevendes fuldstændige særeje skal derimod holdes helt udenfor skiftet.

Ved ægtefælleudlæg overtager ægtefællen ligeledes afdødes gæld. Derfor er det også her vigtigt at undersøge gældens omfang.

Den, der har overtaget boet efter sin afdøde ægtefælle efter reglen om ægtefælleudlæg skal ikke skifte med børnene i tilfælde af nyt ægteskab - modsat uskiftet bo.

Privat eller offentligt skifte

I mange boer er ovennævnte tre skifteformer imidlertid ikke relevante, og der skal således ske et egentligt dødsboskifte. I skal her som arvinger vælge, om dette skal ske ved privat skifte eller om boet skal skiftes offentligt (såkaldt bobestyrerbehandling).

Et privat skifte forudsætter enighed mellem arvingerne om, hvad der skal ske med boets aktiver, ligesom det forudsætter en vis tillid og samarbejdsvilje blandt arvingerne.

Ønskes boet i stedet behandlet som offentligt skifte, udpeger skifteretten en autoriseret bobestyrer til at stå for boets behandling. Bobestyreren træffer herefter de nødvendige beslutninger i boet.

Et privat skifte kan på ethvert tidspunkt i bobehandlingen overgå til bobestyrerbehandling, hvis blot én af arvingerne anmoder skifteretten om det.

Boafgift og tillægsafgift (tidligere arveafgift)

I forbindelse med boets afslutning skal der betales en afgift - det man tidligere kaldte arveafgift. Boafgiften er 15 %. Tillægsafgiften 25 % af rest. Du skal være opmærksom på, at der gives et bundfradrag i relation til boafgiften på kr. 264.100 (2011-tal).

Du kan i denne artikel læse mere om afgifter i forbindelse med dødsbobehandling.

Kontakt

Spørgsmål og henvendelser vedrørende behandling af dødsbo kan rettes til advokat Anne Mortensen eller Anne Broksø.

Du kan også læse vores folder om dødsbobehandling eller vores artikler om arv dødsbobehandling.

Ret&Råd Hillerød, Advokatfirmaet Scheibel I/S - Behandling af dødsbo