Indskydergarantifonden blev oprettet i 1988. Ønsket var at sikre, at du som kunde i et pengeinstitut fik sikkerhed for dine indeståender, i tilfælde af pågældende pengeinstituts konkurs.

I forbindelse med den aktuelle finanskrise blev beløbsgrænsen på indskydergarantien i 2009 forhøjet til 100.000 euro (aktuelt svarende til ca. 740.000 kr.).

Hvem er omfattet af indskydergarantien?

Både private og erhvervsdrivende er omfattet af indskydergarantien. Omfattet er også f.eks. foreninger og anparts/aktieselskaber.

Hvad er omfattet?

Beløbsgrænsen er aktuelt på 100.000 euro og gælder pr. indskyder.

Omfattet er, hvad der henstår på samtlige dine indlånskonti i det pågældende pengeinstitut.

Er der flere kontohavere, f.eks. en konto hvor både du og din ægtefælle/samlever er anført som kontohaver, dækker indskydergarantien 100.000 euro for hver af jer.

Særlige konti uden beløbsbegrænsning

I relation til visse konti gælder der en indskydergaranti uden beløbsbegrænsning. Dette gælder f.eks. børneopsparing, uddannelsesopsparing, kapital/ratepensioner, selvpensioneringskonto og indekskonti.

Endvidere gælder der ingen beløbsgrænse i relation til umyndiges forvaltningskonti, advokaters klientkonti, deponeringer i henhold til deponeringsloven samt omprioriteringskonti og deponeringskonti, hvor provenuet ved en ejendomshandel er deponeret indtil anmærkningsfri lysning.

I relation til de to sidstnævnte gælder der dog kun en fuld indskydergaranti uden beløbsbegrænsning 9 mdr. efter indsættelsen, ligesom det er en betingelse, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig ejendom.

Værdipapirer

Værdipapirer udsted af et pengeinstitut er ikke omfattet af indskydergarantien.

Omfattet er heller ikke værdipapirer, som henligger i depot i et pengeinstitut, men i tilfælde af konkurs, kan du kræve værdipapirerne udleveret fra boet, således du ikke risikerer et tab, medmindre værdipapirerne knytter sig til det konkursramte pengeinstitut.

Hvad skal du gøre?

Har du mere end 100.000 euro stående på indlånskonti bør du overveje at fordele disse i flere forskellige pengeinstitutter, således du aldrig har mere end 100.000 euro stående i det enkelte institut.

Kontakt:

Har du spørgsmål til ordningen eller til konkursbehandling i øvrigt kan du kontakte advokat Esben Skjernov eller advokat Peter Scheibel.

Ret&Råd Hillerød | Insolvens | Indskydergaranti
Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 22.05.2012
Oprettet: 14.04.2011
Esben Skjernov

Forfatter

Esben Skjernov

Partner/Advokat (H)

Kontakt os

Ret&Råd Hillerød
Advokatfirmaet Scheibel
Torvet 4
3400 Hillerød

T: 48 26 01 50
F: 48 24 03 55

E-mail:
hilleroed@ret-raad.dk

CVR: 26474574