Selskabsret er et kerneområde for Ret&Råd Hillerød, og vores advokater har en omfattende ekspertise med selskabs- og erhvervsretlige forhold.

Vi rådgiver primært små og mellemstore virksomheder i selskabsforhold, ligesom flere af kontorets advokater er bestyrelsesmedlemmer i lokale virksomheder og fonde.

Hvad kan advokaten gøre?

Vores rolle er at give en rådgivning, der ikke blot sikrer et godt og rigtigt juridisk udgangspunkt, men som også er praktisk og løsningsorienteret for klienten.

I vores optik er det ikke nok for advokaten at slukke ildebrande - den dygtige selskabsjurist forudser problemerne, inden de opstår, og formår at hjælpe selskabet udenom faldgrupper.

Det er desuden vigtigt for os, at klienten til enhver tid oplever at få en merværdi ud af advokatens arbejde.

Advokatens arbejdsområder

Vi arbejder med alle selskabsformer, herunder aktie- og anpartsselskaber, kommandit- og interessentskaber og personlige virksomheder.

Vores juridiske bistand består blandt andet i:

  • stiftelse og vedtægtsændringer,
  • omstrukturering,
  • rekonstruktion (for eksempel Hafnia-modellen, hvor driften fortsætter uanset kreditorerne ikke endnu får deres penge),
  • tvangsakkord,
  • frivillig akkord med kreditorerne, herunder Skat og banker, samt
  • virksomhedsoverdragelse m.v.

Herudover rådgiver vi om skatteretlige regler og forhold, herunder om nyeste relevante praksis.



Den nye selskabslov

Der er vedtaget en ny selskabslov, som skal træde i kraft i etaper fra 2009 til 2011.

Det medfører, at mange af reglerne for stiftelse, drift og omdannelse af selskaber løbende forandres i denne tid.

Selv hvis selskabet blot ønsker at fortsætte driften på uændrede vilkår, vil det være nødvendigt at sætte sig ind i de nye selskabsretslige regler, og det kan hurtigt blive dyrt, blot at vende det blinde øje til.

Er du i tvivl om, hvad den nye selskabslov får af betydning for dit selskab, skal du være velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Kontakt

Spørgsmål og henvendelser vedrørende selskabsret kan rettes til advokat Peter Scheibel eller advokat Esben Skjernov.

Du kan også læse vores artikler om selskabsret.

Ret&Råd Hillerød, Advokatfirmaet Scheibel I/S - Selskabsret
Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 12.09.2011
Oprettet: 19.09.2010

Kontakt os

Ret&Råd Hillerød
Advokatfirmaet Scheibel
Torvet 4
3400 Hillerød

T: 48 26 01 50
F: 48 24 03 55

E-mail:
hilleroed@ret-raad.dk

CVR: 26474574

Advokat Peter Scheibel
Advokat Esben Skjernov

Kontakt os!