Med en erfaren inkassoadvokat, optimerer du dine muligheder for at få pengene hjem. Advokatens omkostninger kan desuden lægges oven i kravet.
Ret&Råd Hillerød har mere end 25 års erfaring med inkasso, og tilbyder løsninger til både private og erhverv.
Kontoret har en særskilt afdeling med specialiserede inkassoadvokater, som sikrer dig de bedst mulige forudsætninger for at inkassere dit tilgodehavende.
Hvorfor inkasso?
Hvis en debitor ikke frivilligt betaler, hvad der skyldes, er den eneste mulighed for at gennemtvinge betalingen, at indbringe kravet for fogedretten.
Det er ikke et krav, at det gøres af en advokat, men processen byder på visse udfordringer undervejs.
Inden sagen kan sendes i fogedretten skal der foreligge et retskraftigt fundament i form af en dom, betalingspåkrav med 2. påtegning eller en eksigibel skylderklæring, ligesom selve fogedretsmødet er omfattet af en række centrale retsregler.
En inkassoadvokat er din garanti for, at sagen forløber planmæssigt, og at der ikke opstår faldgruber eller begås fejl undervejs, som gør at sagen må gå om, eller at kravet i værste fald helt fortabes.
Du kan desuden lægge inkassoomkostningerne oven i kravet mod skyldneren. Når der betales, bliver advokatens arbejde dermed gratis for dig.
Få efterset din virksomhed
De seneste års finanskrise har med skræmmende tydelighed demonstreret hvor vigtigt det er for selskaber at sikre sin likviditet.
Mange selskaber er trods pæne regnskabstal bukket under, alene fordi aktiverne bestod i udestående fordringer, der ikke kunne eller blev realiseret i tide.
Når et krav sendes til inkasso er det ofte et tegn på, at der allerede i den forudgående procedure er gået noget galt.
Med bistand fra en inkassoadvokat kan virksomheden få gennemgået sine faktura- og rykkerprocedurer, samt optimeret sagsbehandlingen, så risikoen for tab minimeres, ligesom eventuelle krav der skal til inkasso identificeres og behandles langt tidligere i processen.
Kontakt
Har du spørgsmål til inkasso, så kontakt advokat
Esben Skjernov eller advokat
Bjørn Elling.
Ret&Råd Hillerød | Torvet 4 | 3400 Hillerød | Din Inkassoadvokat