Arbejdsulykker

Sagen afsluttes for Arbejdsskadestyrelsens vedkommende ved, at der fastsættes hvorvidt skadelidte har fået varige mén og erhvervsevnetab fra ulykken, hvorefter erstatningsbeløbene udbetales gennem arbejdsgiverens obligatoriske forsikring.

Men sagen stopper ikke der…

Differencekrav

Hvis arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende, har skadelidte også krav på at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsudgifter, svie og smerte godtgørelse samt betalt visse advokatomkostninger i forbindelse med erstatningssagen.

Disse øvrige erstatningsposter betegnes samlet som skadelidtes ’differencekrav’.

Differencekravet er ikke dækket af den obligatoriske forsikring og skal derfor betales af arbejdsgiveren selv - og det er ofte af en anseelig størrelse.

Hvornår er arbejdsgiveren ansvarlig?

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende, giver af samme årsag meget ofte anledning til tvister – ikke mindst fordi reglerne stiller særdeles høje krav til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren skal ikke blot indrette arbejdspladsen ansvarligt. Han skal også sørge for, at alle medarbejdere har fået udførlige instruktioner om, hvordan de i hverdagen arbejder så sikkert som muligt, og at instrukser bliver overholdt.

Til illustration af netop hvor høje krav der stilles, kan der henvises til en højesteretsdom, hvor to medarbejdere på et lager var ved at bære en sengeramme. Den ene af medarbejderne gik baglæns, mens han bar rammen, og faldt over en palleløfter, som var anbragt midt i gangen. Retten fandt, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende ved ikke at give medarbejderne tilstrækkelige instrukser om, hvor og hvordan palleløfteren skulle opbevares, når den ikke var i brug.

Det er således ikke små krav der stilles til arbejdsgivere, og generelt bliver disse da også dømt til at betale erstatning i et betydeligt videre omfang, end man umiddelbart måtte formode.

Det er ganske vist muligt at tegne en særskilt erhvervsansvarsforsikring, som dækker sådanne differencekrav. Det er imidlertid kun de færreste arbejdsgivere, som har tegnet en sådan.

Hvad kan (og bør) virksomheden gøre?

Opfordringen til virksomhederne skal derfor lyde på, at gøre en øget indsats for at indrette arbejdspladsen forsvarligt og sørge for, at hver enkelt medarbejder er nøje instrueret i den korrekte og forsvarlige udførelse af sit arbejde – og så vidt muligt altid ved skriftlige personaleinstrukser.

I tvivlstilfælde er der hjælp at hente i Arbejdstilsynets AT-vejledninger, eller ved henvendelse til Arbejdstilsynet.

Kontakt:

Har du spørgsmål til arbejdsskader eller de økonomiske følger heraf, kan du kontakte advokat Bjørn Elling eller advokat Esben Skjernov.

Ret&Råd Hillerød | Erstatning og forsikring | Arbejdsulykker