Deling af pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse

Indtil 2007 var reglen, at løbende livsbetinget pension – f. eks. tjeneste-mandspension og tvungne pensioner i arbejdsforhold – ikke skulle deles ved separation og skilsmisse,  medens rate- og kapitalpensioner skulle deles ligeligt.

Reglerne er ikke ændret når det gælder livsbetinget pension, hvorimod rate- og kapitalpensioner nu som udgangspunkt behandles på samme måde som de livsbetingede pensioner. Der sker altså ikke fra 1. januar 2007 som hovedregel deling af rate- og kapitalpensioner.
Reglerne er blandt andet ændret for at imødegå de angiveligt uheldige situationer hvor den ene af ægtefællerne havde en tjenestemandspension eller ar-bejdsgiveradministreret pensionsordning, som ikke skulle deles, hvorimod den anden ægtefælle havde en rate- og/eller kapitalpension, der skulle deles.

Som så megen anden dansk lovgivning er bestemmelserne imidlertid ikke absolutte. Der gives undtagelser, idet skifteretten i forbindelse med skiftet kan bestemme, at den ene ægtefælle til den anden ægtefælle skal betale et beløb, såfremt:
1 (Fællesskabskompensation.)

• en  ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og
• dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægte-fælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.

Det beløb, der her kan blive tale om at betale, kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet.
Ved beregningen af det beløb, den ene ægtefælle skal betale til den anden, skal der tages hensyn til skat ligesom beløbet som udgangspunkt skal betales kontant. 
eller
2 (Rimelighedskompensation.)

• hvis ægteskabet har været af længere varighed  og
• der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
  Det antages, at en forskel på op til årligt kr. 50.000 i pension ikke kan bringe bestemmelsen i anvendelse, ligesom ægtefællen ikke kan kompenseres, således at dennes årlige pension overstiger kr. 135.000. Ved begge beløb ses bort fra tilkendt folkepension.

Ved beregningen af det beløb, den ene ægtefælle skal betale til den anden, skal der ligesom i den første situation tages hensyn til skat ligesom beløbet som udgangspunkt skal betales kontant. 

Selvom reglerne nu har været gældende i mere end 5 år, er det småt med retspraksis på området.
Østre Landsret har imidlertid for nylig – 22. december 2011 – afsagt dom i en sag, der i nogen grad yder vejledning i, hvordan bestemmelserne skal finde anvendelse. Sagens nærmere omstændigheder var følgende:

M og H havde på skiftetidspunktet -  2007 - været gift i 28 år. H havde indtil 1996 arbejdet deltids af hensyn til børnene og  havde derefter efter eget øn-ske fortsat med at arbejde deltids, uagtet hun efter egen forklaring for retten godt kunne have påtaget sig et heltidsjob fra 1996.
M havde bl. a. en tjenestemandspension samt en supplerende arbejdsmar-kedspension i PFA. Den samlede værdi af M’s pensionsordninger udgjorde ca. kr. 1.400.000.
H havde en rate/ kapitalpension med en værdi på ca. kr. 150.000.
Fællesboet  - bortset fra pensionerne – udgjorde ca. kr. 800.000.
Østre Landsrets dom lød på, at M til H skulle betale kr. 200.000.

Landsretten bemærkede i præmisserne bl. a.:

• at mandens pensionsordninger ikke skulle underkastes ligedeling,
• at hustruen efter eget valg ikke havde været fuldtidsbeskæftiget, og at hen-synet til familien ikke havde været årsag til den manglende fulde beskæftigelse og pensionsindbetaling.

Landsretten bemærkede endvidere:
 ” Henset til at der er en betydelig forskel i værdierne af parternes pensions-rettigheder, til ægteskabets varighed, parternes alder ----------- finder landsretten, at H bør have en rimelighedskompensation”.

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at H i forbindelse med skiftet modtog kontant kr. 400.000.
Som det fremgår, er landsrettens afgørelse ikke resultatet af en matematisk eksakt beregning. Der er tale om et skøn fra landsrettens side, hvor man i et eller andet omfang ønsker at give den ægtefælle med de mindste pensions-midler en kompensation, men ikke en kompensation, der tilnærmelsesvis tan-gerer ligedeling.

Der vil selvfølgelig stadig være mange situationer, hvor parterne ikke kan nå til enighed, selvom der nu foreligger en landsretsdom, der på enkelte punkter afklarer visse spørgsmål.
Hvad nu hvis parterne kun havde været gift i 18-20 år ? Nogen vil mene det er længe, men hvad siger retten?
Havde beløbet været større eller mindre såfremt det beløb H i øvrigt fik ikke var kr. 400.000, men kr. 200.000 eller kr. 800.000?
En ting synes sikker. Man skal ikke fortsætte som hjemmegående, hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til familien, såfremt man vil have fællesskabs-kompensation fra den anden ægtefælle.

Omvendt er man ikke i enhver henseende og under alle omstændigheder  afskåret fra kompensation, hvis man har deltaget i et ægteskab, hvor det alene var den anden part, der indbetalte til pension.

I øvrigt er det muligt gennem oprettelse af ægtepagt, at afbøde de fleste af de mulige urimeligheder, der kan opstå i forbindelse med betydelige forskelle i parternes pensionsmæssige stilling.

Advokat Troben Herrig, Ret&Råd Hammel, februar 2012