Hvis vi koncentrerer os om situationer med ”det offentlige”, skal vi huske på, at vi lever i en tid med privatisering på den ene eller den anden måde. Følgelig er det relevant at spørge, om hidtidige, offentlige virksomheder, der er ”privatiseret” over i et selskab, som stadig ejes af staten eller af en kommune, kan undlade at gøre brug af ”licitation” ved tilbudsindhentning eller rettere ”udbud”, når vedkommende enten skal sælge en ejendom eller købe en ydelse.
Når det drejer sig om salg af fast ejendom, gælder det generelt, at kommunens overdragelse til det kommunalt ejede selskab som udgangspunkt er omfattet af udbudskravet i Kommunestyrelseslovens § 68, hvortil der dog findes undtagelser som f.eks. i Vandsektorloven, der angår privatisering indenfor vand/kloakforsyningen. Når først ejendommen er kommet lovligt over i det nye selskab, er dette ikke længere omfattet af udbudskravet og kan med andre ord handle som ethvert andet, (ansvarligt) selskab, medmindre kommunen måtte have stillet særlige krav i selskabets vedtægt. Denne fortolkning er i 2008 slået igennem i relation til salget af diverse havnearealer i Fredericia, der skete fra Fredericia Havn A/S.
Ser vi derimod på området for selskabets køb af ydelser, er svaret i realiteten helt anderledes end vedrørende salg af fast ejendom. Udgangspunktet er her, at selskabet er omfattet af udbudsreglerne, men svaret kræver selvfølgelig uddybning og undersøgelse af de konkrete lovområder. Det generelle regelsæt findes i ”Tilbudsloven”, der kom i 2007 og i diverse forudgående EU-direktiver.
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt selskabet er kommet fri af de regler, der gælder for kommuner, er svaret ”nej”, såfremt selskabet (1) varetager offentlige opgaver eller udfører offentlige funktioner og (2) er underlagt offentlig indflydelse ved f.eks. flertal i bestyrelsen. Herefter må det formodes, at stort set alle såkaldt ”privatiserede virksomheder” i selskabsform, der stadig ejes af kommuner, regioner eller af staten, fortsat er underlagt de regelsæt om udbud, der gjaldt forud for privatiseringen.
Hvad betyder det så, at udbudsregler finder anvendelse? Reglerne findes som nævnt indledningsvis mange steder og har således et varieret indhold. Eksempelvis skal der skelnes mellem regler for selskaber, der forsyner ”almenheden” indenfor post, transport, gas, varme og elektricitet samt vand på den ene side efter regler i EU’s Forsyningsvirksomhedsdirektiv, medens f.eks. kloakforsyningen er omfattet af reglerne i Tilbudsloven og Udbudsdirektivet afhængig af kontrakternes værdier. Førstnævnte forsyningsselskaber er ikke underlagt reglerne i Tilbudsloven om annoncering af indkøbsaftaler, der har en værdi på mere end kr. 500.000,00, hvilket andre offentligt dominerede selskaber er (f.eks. kloakforsyningsselskaber).
Medarbejderne i de nye ”privatiserede selskaber”, der skal annoncere forestående indkøb, skal med andre ord være meget opmærksomme på – ligesom de offentlig ansatte kolleger – om en forhandling om et indkøb udvikler sig over tid til at udgøre en samlet indkøbsværdi på kr. 500.000,00 eller mere. Annonceringsreglerne er dog ikke specificeret i lovgivningen.
Indenfor byggeriet gælder derimod iflg. Tilbudsloven og Udbudsdirektivet specifikke regler om, hvorledes udbud håndteres – igen afhængig af kontrakternes værdi. Undtagelsesvis – hvis kontraktens samlede værdi er på maksimalt kr. 3. Mio excl. moms. – kan selskabet dog nøjes med at indhente op til 3-4 underhåndstilbud i stedet for at gennemføre et omfattende udbud.
Enhver, der har en retlig interesse i at klage over sagsbehandlingen ved et udbud eller over et manglende udbud, kan rejse sag ved Klagenævnet for udbud, der ved Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse af 26. Juni 2000 er tildelt kompetence indenfor netop bl.a. Tilbudslovens område. Dog kan de offentlige udbydere ikke selv anlægge sag ved Nævnet. Nævnets sagsbehandling svarer i store træk til sagsbehandlingen ved de almindelige domstole, men er i sammenligning med hastigheden ved Byretterne væsentlig hurtigere. Desuden er der mulighed for en hurtig afgørelse af en begæring om ”opsættende virkning” i forhold til f.eks. et fejlbehæftet udbud. Nævnets afgørelser kan indbringes for Byretterne medmindre afgørelsen går ud på afvisning.