Forbrugerbeskyttelse en fælde for entreprenører

Advokatfuldmægtig hos Ret&Råd i Haderslev, Jonas Schultz Thygesen, hilser generelt de nye forbrugerbeskyttelsesregler velkommen, men advarer om, at entreprenørerne risikerer, at deres egne interne ansvarsforhold ikke stemmer overens med deres ansvarsforpligtelser over for forbrugerne.

De ufravigelige lovregler kan eksempelvis medføre, at man som hoved-/totalentreprenør kan havne i en situation, hvor man ikke kan videreføre et erstatningskrav fra forbruger-bygherren til den formastelige underentreprenør, der har været årsag til erstatningskravet. En anden risiko kan være, at man som hoved-/totalentreprenør bliver tvunget til at afgøre den samme tvist med forbrugeren og sin underentreprenør ved to forskellige retsinstanser.

Disse uheldige situationer kaldes i daglig tale for ”entreprenørklemmer” og bør afklares i de skriftlige kontrakter, som efterhånden er bydende nødvendige selv i mindre byggerier.

Forældelsesregler:

I henhold til den nye forældelseslov er den absolutte forældelsesfrist 10 år. Denne forældelsesfrist kan ikke ændres til skade for forbrugeren.

AB92 - som oftest vedtages mellem entreprenører - indeholder derimod en absolut forældelsesfrist på kun 5 år.

Hvis man som hoved-/totalentreprenør har indgået en entreprisekontrakt med en forbruger som bygherre, og man med sin underentreprenør har vedtaget AB92 uden forbehold, risikerer man dermed at havne i en såkaldt ”entreprenørklemme”.

Hvis forbrugeren 6 år efter afleveringen af byggeriet bliver bekendt med en, indtil da skjult mangel ved underentreprenørens arbejde, vil forbrugeren kunne rette et erstatningskrav mod sin kontraktspart -  nemlig hoved-/totalentreprenøren.

I forholdet mellem hoved-/totalentreprenøren og forbrugeren gælder, som nævnt en absolut forældelsesfrist på 10 år. Forbrugerens krav imod hoved-/totalentreprenøren er dermed ikke forældet, og hoved-/totalentreprenøren vil - hvis alle andre betingelser er opfyldt - dermed blive erstatningsansvarlig over for forbrugeren.

Idet kravet forældes efter 5 år, hvis AB92 er vedtaget, vil hoved-/totalentreprenøren ikke kunne videreføre kravet til underentreprenøren, som har udført det mangelfulde arbejde, og som dermed reelt er ansvarlig for manglen.

Tvister:

I henhold til Voldgiftsloven kan man ikke på forhånd aftale med en forbruger, at en eventuel tvist skal løses ved voldgift.

AB92 indeholder derimod en bestemmelse om, at alle tvister skal løses ved voldgift, og dette er bindende mellem to professionelle entreprenører - i dette eksempel mellem hoved-/totalentreprenøren og underentreprenøren.

Hvis forbrugeren påberåber sig mangler ved det arbejde, som underentreprenøren har udført, og hoved-/totalentreprenøren og underentreprenøren herefter bestrider manglerne, vil forbrugeren kunne indgive en stævning til de almindelige domstole.

Hoved-/totalentreprenøren er derimod i henhold til AB 92 forpligtet til at anlægge sagen mod underentreprenøren ved voldgift, og kan dermed som udgangspunkt ikke medinddrage underentreprenøren i retssagen ved de almindelige domstole.

Herefter står hoved-/totalentreprenøren i den uheldige situation, at han vil skulle afholde omkostninger til førelse af den samme sag ved to forskellige retsinstanser – almindelige domstole og voldgift.

Herudover foreligger der den meget uheldige risiko, at retssagen vil falde ud til forbrugerens fordel og voldgiftssagen til underentreprenørens fordel. Dette vil resultere i, at hoved-/totalentreprenøren igen er erstatningsansvarlig overfor forbrugeren uden at kunne videreføre kravet mod underentreprenøren.

Entreprisekontrakter:

Grundet risikoen for at havne i sådanne ”entreprenørklemmer” er det af stor betydning, at man som hoved- eller totalentreprenør ikke indgår ”blanke” underentreprenørkontrakter efter AB92, hvis bygherre er forbruger.

For yderligere oplysninger kontaktes advokatfuldmægtig Jonas Schultz Thygesen på tlf. 73 52 27 10/mail jot@ret-raad.dk eller advokat Erik Gram på tlf. 7352 2703/mail eg@ret-raad.dk

Haderslev d. 25.10.2010

Jonas Schultz Thygesen