Ejendomshandler, berigtigelse af køb af ejerlejligheder og villaer, med gennemgang af dokumenter og rådgivning ved køb og salg.
På baggrund af den erfaring, vi har fået fra mange tusinde bolighandler gennem årene. Det er også den erfaring, der får os til at mene, at køberrådgivning er et speciale, der bør varetages af rådgivere, som ikke har andre interesser end at sikre boligkøberen den bedste handel.
Da vi er medlem af Danske BOLIGadvokater er vi underlagt et etisk regelsæt, hvor du, som boligkøber, er i centrum. Det betyder også, at når vi rådgiver om lån, finansiering, forsikring eller lignende, har vi ikke hverken direkte eller indirekte en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen.
Vi kan naturligvis altid kun rådgive den ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt altid har forskellige interesser.
Vi kan blandt andet hjælpe med:
-
Jura i forbindelse med købsaftalen (fejl og mangler, garantier og tilsikringer, vejledning om testamente, samejekontrakt, ægtepagt mv.)
-
Tjek af dokumenter (salgsopstilling, lokalplan, forurening, grundejerforening, tingbogsattest, kommunal ejendomsoplysning mv.)
-
Tilstandsrapport (gennemgang og forklaring af fagudtryk, ejerskifteforsikring, eksempler på skader der hhv. er, og ikke er omfattet mv.)
-
Fortrydelsesret (hvornår indtræder fortrydelsesretten, hvad hvis fortrydelsesretten ønskes brugt?)
Advokatforbehold - hvad betyder det?
Hvis der i købsaftalen indsættes et såkaldt advokatforbehold, får du på denne måde mulighed for at overveje købet på ny, efter at du har hørt din boligadvokat syn på sagen. Hvis boligrådgivningen fører til, at det ikke kan anbefales at gennemføre handlen, kan advokatforbeholdet udnyttes til at "komme ud af handlen" uden at det koster dig penge til sælger - alternativt kan advokaten forhandle om at skaffe dig bedre købsvilkår.
Det er derfor en god ide at få indsat et advokatforbehold i selve købsaftalen, og forbeholdet kan formuleres således:
"Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest den ... dato ... kl. 16." I modsat fald er handlen bortfaldet uden omkostninger for køber.
Kontoret er medem af Danske BOLIGadvokater.
Hvad står Danske BOLIGadvokater for?
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsenterer sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v.
Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel og er forpligtet til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køber- og sælgerrådgivning. Certifikatet betyder også, at der stilles krav til medlemmerne om løbende uddannelse og kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere, at medlemmerne lever op til deres forpligtelser.