Om bevisbyrdeproblemer for ansvar og tab i erstatningssager om kursmanipulation.
Bevisbyrden ligger altid hos skadelidte aktionærer og den kan være svær at løfte, for så vidt angår det kurstab, de ville have lidt, såfremt der ikke var manipuleret med kursen.
Ofte ses det også, at skadelidte aktionærer afstår fra retssag/politianmeldelse af personlige grunde og på grund af den offentlighed, der knytter sig til en måske langvarig retssag/straffesag mod de reelle ansvarlige for vildledningen.
Enhver investering er forbundet med risici.
Selvom skadelidte måske kan gøre erstatningskrav gældende uden betaling af retsafgift under en straffesag mod de reelt ansvarlige for ulovlig kursmanipulation, ændrer det ikke på, at skadelidte skal kunne dokumentere deres tab.
Usikkerhed om tabets endelige størrelse betyder derfor, at kriminalretten kan henskyde afgørelsen heraf til en civil retssag med de retssikkerhedsgarantier, som det vil give alle involverede parter.
De aktuelle – ikke afgjorte – straffesager mod f.eks. Parkens ledelse indebærer ikke automatisk, at de sigtede personer er erstatningsansvarlige, hvis de ved endelig dom dømmes strafferetligt.
Straf og erstatning hænger ikke nødvendigvis sammen.
Vanskelighederne med at løfte bevisbyrden for de skadelidte aktionærer har ført mindre aktionærer til i september 2011, at kræve lempeligere muligheder for kompensation.
Men det er ikke en farbar løsning. Det er også en farlig vej at betræde.
Dansk rets almindelige erstatningsbetingelser, hvorefter en skadevolder kun ifalder erstatningsansvar, hvis skadelidte kan bevise et konkret ansvarsgrundlag, der har forårsaget et påregneligt, dokumenteret tab, bygger på sunde principper og har vist sin værdi i praksis.
Slækker man først på en eller flere af disse grundlæggende betingelser, kan det let blive en farlig glidebane, der krænker alle de involveredes retssikkerhed.
I retspraksis har man dog undertiden vendt eller lettet skadelidtes bevisbyrde for skadevolders ansvarsgrundlag og tab om, hvis skadelidte har bevist og/eller sandsynliggjort, at der foreligger uredelige og meget grove forhold på grænsen til det strafbare hos skadevolder.
Rejses der straffesag af det offentlige for kursmanipulation og måske derefter civil erstatningssag af private investorer, er retssystemet og lovgivningen indrettet således, at den civile sag vil blive udsat på endelig dom i straffesagen.
Begrundelsen er, at sigtede/tiltalte personer ikke har pligt til at udtale sig eller belaste sig selv i en straffesag, mens deres tavshed i en cvil sag kan komme dem processuelt til skade.
Dette dilemma er ikke acceptabelt.
Bortset fra mulig forældelse af investorers erstatningskrav vil de fleste skadelidte derfor afvente udfaldet af endelig dom i en straffesag om kursmanipulation, se som eksempel storaktionærerne i Parken, der i 2009 købte for 400 mio. kr., hvor det grundlag, som de købte på, måske vil vise sig værende groft vildledende.
Se flere artikler om disse emner under advokat(H) Steen Petersens profil på vores hjemmeside og kontakt ham på
stp@ret-raad.dk
og 21721782.