Gennem stort set hele ansættelsen havde kvinden arbejdet meget med computer, hvilket resulterede i gener i hænder og arme. Kvinden var også blevet opereret for generne, men operationen havde ikke afhjulpet generne.
Arbejdsskadestyrelsen havde kun anerkendt en tennisalbue som arbejdsskade. Nakke- og skuldersmerter blev ikke anerkendt som en arbejdsskade, heller ikke af Ankestyrelsen.
I forbindelse med operationen, som fandt sted efter 19 års ansættelse, foretog Bedriftsundhedstjenesten en vurdering af arbejdspladsen. I vurderingen blev det angivet, at der skulle arbejdes i varierende arbejdsstillinger – gerne med jobrotation, ligesom der blev givet andre forslag til forbedring af arbejdspladserne.
Imidlertid ville arbejdsgiveren ikke tvinge ændringer igennem, og da kvinden befandt sig fint med de arbejdsopgaver, bortset fra de fysiske gener, hun varetog, var hun ikke interesseret i arbejdsrotationen.
På trods af, at arbejdsgiveren således havde forsøgt at ændre de fysiske rammer, blev arbejdsgiveren dømt som ansvarlig for museskaderne, idet det lagdes til grund, at arbejdsgiveren ikke havde gjort tilstrækkeligt, hvorfor de arbejdsmiljøretlige forskrifter var blevet overtrådt.
Afgørelsen skal også ses i lyset af, at Retslægerådet havde udtalt sig til fordel for kvinden.
Da generne havde gjort kvinden arbejdsudygtigt – hun var blevet tilkendt førtidspension - blev hun tilkendt en erstatning svarende til et tab af erhvervsevne på 65%.
Det kan således konkluderes, at man som arbejdsgiver skal passe meget på, hvis Bedriftsundhedstjenesten kommer med konkrete forslag til arbejdspladsforbedringer, og at man som arbejdsgiver bør gå langt for at tvinge/overtale de ansatte til at følge de forslag, som bliver lagt frem med henblik på undgå arbejdsrelaterede skader.
Kontakt Wivi Larsen hvis du bliver i tvivl om, hvor grænsen er for din handlepligt som arbejdsgiver.