Går det galt, skal kautionisten betale et ofte stort beløb til banken af egne private, beskattede midler, og betalingen er et ikke-fradragsberettiget formuetab.
Kan dén situation undgås?
Ja, det kan den.
Kautionisten skal sikre sig, at banken får virksomhedspant som sikkerhed for bankens lån til selskabet. Det vigtige er, at virksomhedspantet beløbsmæssigt er mindst lige så stort som selvskyldnerkautionen.
Går det galt, kan kautionisten købe aktiverne af banken for det samme beløb, som selskabet skylder banken, forudsat at der værdier svarende til beløbet – og på dén måde ændre et ikke-fradragsberettiget formuetab til en købesum i en ny virksomhed.
Da der skattemæssigt kan afskrives på de nykøbte aktiver, ændres det ikke fradragsberettigede formuetab til en afskrivningsberettiget købesum.
Kan kautionisten ikke bare selv få et virksomhedspant for sit lån til selskabet?
Nej. Kautionisten er typisk hovedaktionær eller anden ”nært pårørende” til selskabet, og virksomhedspant til nært pårørende er forbudt. Sikkerheden vil derfor ikke holde ved en konkurs.
Hvad er et virksomhedspant?
Virksomhedspant omfatter alle virksomhedens aktiver som f.eks. varelagre, tilgodehavender hos kunder, driftsinventar og driftsmateriel, patent- og varemærkerettigheder, domænenavne og goodwill.
Pantsætningen hindrer ikke, at der sælges ud af varelager mv. På samme måde vil nye aktiver, som virksomheden køber, blive omfattet af virksomhedspantet. Det er altså et “flydende” pant i virksomhedens til enhver tid værende varelager, fordringer mv.
Det er en stor fordel for virksomheden, at den ikke behøver at meddele debitorerne, at der er pant i fordringerne - hverken ved virksomhedspant eller ved det mere begrænsede pant, der kaldes fordringspant.
Ved fordringspant pantsættes alene virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender (fordringspant).
Godt råd: Undersøg, om din bank har fået virksomhedspant, og om det er stort nok til at afdække din kaution for dit selskab.