Ret&Råd erhvervsadvokater fylder mere og mere som erhvervslivets rådgivere og medlemmer af selskabsbestyrelser


Ofte støder man på den klare misforståelse hos omverdenen, at advokatkæden Ret&Råd " kun" behandler sager om køb/salg af privatbolig, separation og skilsmisse, arvesager, dødsboer og retshjælps/fri processager. Det gør vi også, og vi gør det også meget professionelt som alt andet - men erhvervslivets forhold fylder skam også mere og mere i vores daglige rådgivning.

Det har intet med prisen at gøre, idet den personlige kontakt er altafgørende i ethvert samarbejde. Og det får du med i købet hos os. Vi giver heller ikke køb på salæret.

Enhver virksomhedsejer kan og bør naturligvis få løbende bistand også i privatsager – men hvorfor kun sikre sig dygtig rådgivning og forebyggelse af privatlivets mangfoldige problemer, når du samtidig kan få løst din virksomheds forskellige problemer hos Ret & Råd Advokaterne, der tilmed er landsdækkende med mange specialer, og fordelt geografisk.

Med fuld respekt af tavshedspligten om kundeforhold udveksler advokaterne i Ret&Råd dagligt erfaringer og viden via et intranet, hvor der er opbygget en stor videndatabase. Vi kender hinanden og bruger hinanden som sparring og inspiration.

Derfor er det ikke relevant, hvor kunden geografisk bor. Vi kommer og rådgiver over hele landet – fysisk og elektronisk.

Hos Ret&Råd Advokater med kontorer i Glostrup og i Ballerup fokuserer vi løbende på rådgivning til erhvervslivet, ikke mindst efter den nye selskabslovs delvise ikrafttræden.

Mange erhvervsledere er blevet positivt overraskede over, at de reelt i et og samme advokatfirma kan få dækket alle deres behov for juridisk og forretningsmæssig rådgivning. Kunden og dennes behov er i fokus stedse.

Ligesom enhver ejer skal have et up to date testamente, ægtepagt, pension og livforsikringer, skal den juridiske person - virksomheden - også have sine forhold gransket og ført ajour løbende – f.eks. selskabsretligt, ledelsesmæssigt, kontraktmæssigt, ophavsretligt, varemærkemæssigt, hjemmesidemæssigt, personalemæssigt og markedsføringsmæssigt. Civile retssager og straffesager har vi også specialister i, som også kan rådgive om forebyggelse af disse sager. Ting tager meget langt tid i retssystemet, og sådanne sager kan koste meget på ejeres og virksomheders gode omdømme – ofte "over night". Forholdet til medierne kan vi også hjælpe med.

Det er de forkerte steder at spare som virksomhedsejer, hvis man tror, at man kan klare alt med standardformularer via brancheforeninger eller med revisors hjælp. Man skal aldrig være sin egen advokat eller revisor.

Det er sundt for enhver virksomhed, at en uvildig advokat kan se objektivt og nøgternt på ledelsens og virksomhedens forhold og spejle forholdene i de private regie, så der altid er sammenfald mellem den privatretlige og den erhvervsretlige regulering.

Det sparer ledelsen og virksomheden for mange penge her og nu og i fremtiden at engagere en dygtig, kompetent og målrettet Ret&Råd advokat til at gennemgå virksomheden fra A – Z.

En sådan gennemgang kan ske ved udarbejdelse af forretningsplaner og strategiseminarer, udarbejdelse af juridiske årsrapporter og bestyrelsesarbejder sammen med Ret&Råd Advokaten.

I Ret&Råd Glostrup/Ballerup går vi ikke på kompromis – vi tør stille de "frække", og måske omtålelige spørgsmål, som virksomheden godt kender, men aldrig har fået løst effektivt. Vi tør også sige vore kunder i mod for at opnå det optimale resultat for kunden. Vi lægger også vægt på at have de loyale og gode kunder og skabe et tillidsfuld og gensidigt tilfredsstillende og frugtbart samarbejde i mange år frem.

Hvis du derfor sidder med det "forkerte" indtryk, at Ret&Råd Advokater slet ikke er erhvervslivets erhvervsadvokater, er jeg parat til sammen med mine kolleger i Glostrup og Ballerup at aflægge din virksomhed et uforpligtende besøg, hvor vores virksomhed kan præsenteres, og du kan få det rigtige gode indtryk af, hvor meget du faktisk er gået glip af ved ikke at rette henvendelse til os noget før.

Kontakt advokat (H) Steen Petersen på 70267030 eller 21721782 og mail stp@ret-raad.dk og tjek kontorets og advokaternes profil på vores hjemmeside; www.ret-raad.dk/glo-bal.

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 14.07.2011
Steen Petersen

Forfatter

Steen Petersen

Advokat (H)