Med ændringen af anparts- og aktieselskabsloven til selskabsloven får erhvervslivet en række nye fleksible muligheder for at træffe beslutninger på generalforsamlingsniveau.
Formålet med lovændringen er at give virksomhederne en selskabslov, der tager hensyn til det enkelte selskabs situation og behov samt at det simpelthen bliver lettere at drive virksomhed i selskabsform.
I den gamle lovgivning kendte man allerede til begrebet ’’en skrivebordgeneralforsamling’’, hvor en advokat bemyndiges til at repræsentere alle aktionærer og afgive stemmer for dem. Det var typisk selskaber med en meget lille ejerkreds som benyttede sig af denne mulighed eller selskaber som indgik i en koncernstruktur.
Med en vedtægtsændring, der skal besluttes ved enstemmighed, vil aktieselskaber nu kunne ligestilles med anpartsselskaber, således aktieselskaber også kan træffe beslutninger på anden vis end ved en egentlig generalforsamling.
Indkaldelsen til generalforsamlingen kan efter den nye lov ske via selskabets hjemmeside. Det giver en betydelig lettelse for selskabet, men denne mulighed skal dog være optaget i selskabets vedtægter.
Med de gamle regler havde ejeren en ret til at stille forslag til dagsordenen, hvilket kunne medføre usikkerhed for aktionærer om, hvilken frist der var for at få et forslag optaget på dagsordenen. Med den nye selskabslov, skal aktieselskaber medtage forslag, der er modtaget inden 6 uger før selskabets ordinære generalforsamling.
For mange anpartshavere og aktionærer vil det være en tidsmæssig lettelse at kunne afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, men den gamle lovgivning opstillede flere krav som gjorde det vanskeligt at gennemføre.
Med en vedtægtsændring, kan det besluttes med sædvanligt vedtægtsmajoritet, at selskabet kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling. Selskabslovgivningen har dermed taget den teknologiske udvikling til sig og det må erkendes at de dage med kransekage og hvidvin på generalforsamlingerne er ved at være talte.
Aktionærer og anpartshavere, der ønsker at lade repræsentere på en generalforsamling ved en fuldmægtig, kan man nu udstede en tidsubegrænsede fuldmagt til andre end selskabets ledelse.
Fuldmagter til selskabets ledelse kan kun gives for 12 måneder og kun til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.
Generalforsamlingen kan nu beslutte med et simpelt flertal, at generalforsamlingssproget skal være engelsk, svensk eller norsk. Vælges et andet sprog skal der tilbydes simultantolkning.
Det er helt sædvanligt at der i selskaber med flere kapitalejerer er indgået aktionær- eller anpartshaveroverenskomster. Indtil vi fik den nye selskabslov har der hersket en vis usikkerhed om disse aftaler var bindende for de beslutninger, der kunne træffes på generalforsamlingen.
Med den nye selskabslov er den usikkerhed fjernet. Det er gjort klart at, en beslutning truffet på en generalforsamling er bindende for selskabet, selv om den er truffet i strid med en kapitalejeraftale. Det er derfor på høje tid at sende aktionær- eller anpartshaveroverenskomster til et serviceeftersyn med henblik på at få afstemt sanktionen ved at bryde aftalen.
Udover de nævnte muligheder medfører den nye lov en række ændringer, der gør det påkrævet at anparts- og aktieselskabsvedtægter skal strammes op således de er i overensstemmelse med lovgivningen og i den forbindelse, vil jeg tillige kunne rådgive om ny elektronisk dokumentsikkerhed for alle selskabets dokumenter.