Er det blevet lettere som erhvervsdrivende at blive frigjort fra investeringsprojekter ved mangelfulde og/eller utilstrækkelige investeringsprojekter i ikke børsnoterede selskaber?
Udgangspunktet er stadig, at en erhvervsdrivende bl.a. løber en kalkuleret erhvervsmæssig investeringsrisiko og skal se sig for – enten selv eller ved hjælp af sine rådgivere - og derfor meget sjældent har udsigt til at få idømt udbyder erstatning og komme helskindet ud af projektet.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at en professionel udbyder ikke skal se sig for og gøre sit hjemmearbejde forsvarligt, ordentligt og professionelt ved det offentlige udbud til en undertiden vid og ofte ubestemt kreds af potentielle investorer.
Der gælder også en overgrænse for, hvor langt og hvor meget en udbyder kan anprise eller rose sit projekt for at få det fuldtegnet ofte efter ”først til mølle princippet".
Med andre ord kan en investor stille krav om og gå ud fra, at en professionel udbyder foretager de nødvendige og relevante samt lødige undersøgelser, således at der ikke udelades vigtige og væsentlige oplysninger, der – hvis medtaget - kunne have forvanske det retvisende billede af projektets rentabilitet, soliditet og økonomi.
Dette fastslog Højesteret i en ledende dom i 1993 om et K/S hotelprojekt.
Hastværk er lastværk og kan undertiden føre til erstatningsansvar.
Det skete bl.a. i en dom fra Sø- og Handelsretten i 2012, hvor advokat (H) Steen Petersen, stp@ret-raad.dk , Ret&Råd Glostrup på vegne af sine 9 kunder fik medhold i et erstatningskrav på over 20 mio. kr. plus renter og sagsomkostninger, som Difko Invest A/S blev dømt til at betale.
Der var tale om et ” nøglefærdigt” skibsinvesteringsprojekt, hvor skibet desværre viste sig ikke at kunne sejle og indtjene indtægter i de 7 år projektet var fortsat at skulle løbe.
Efter under 1 år brød alt sammen og investorerne var tvunget til at anlægge den anførte retssag.
Både udbyders forhold ved køb af det brugte skib, aftalernes indhold og det senere udbud viste sig at være behæftet med mange mangler – udover skibets manglende performance.
Højesterets ord i 1993-dommen: …. ”hverken at .. udbydere af K/S projekter kan undlade at foretage de lødige undersøgelser og overvejelser om projektets rentabilitet, eller at de kan sætte et projekt i værk på en måde, som forøger kommanditisternes risiko ud over, hvad disse med føje måtte regne i henhold til prospekt- og tegningsmaterialet” , blev derfor bl.a. vigtige og centrale i den konkrete Sø-og Handelsretsdom fra 2012.
Ingen af de 9 investorer fik således de i prospektet angivne gevinster af deres foretagne investeringer, kun ekstraordinære tab og udgifter - herunder rets-og berammelsesafgifter samt rådgiverudgifter til den principielle, betydelige og omfattende retssag, der varede fra 2009 til juni 2012, hvor sagsøgte Difko Invest opgav sin anke til Højesteret.
Udover erstatning til alle 9 sagsøgere fik deres advokat også dom for, at sagsøgte, Difko Invest, tillige skulle friholde de 9 sagsøgere for de krav på resthæftelser plus renter og sagsomkostninger, som finansierende pengeinstitut og panthaver, Sparbank A/S, havde anlagt sag mod dem om sideløbende med hovedsagen.
Den 65 sider lange dom indeholder ikke ubetydelig kritik af det indkøbte brugte skib, projektet og prospektet – såvel konkret og som helhed.
Sagsøgte kritiseres bl.a. for at have indgået skibshandlen i strid med almindelig god skik ved skibshandler og sagsøgte forøgede bl.a. derved risikoen for Difko A/S som køber i forhold til, hvad der må anses for normalt.
Omstændighederne ved sagsøgtes køb af skibet og inspektion samt testning ved prøvesejladser får hårde ord med på vejen.
Det gælder også sagsøgtes inspektørrapporter om skibets stand og performance m.v.
Skibets oplyste fart i prospektet holdt heller ikke vand.
Efter flere konkrete kritikpunkter konkluderer Rettens 3 dommere – bestående af Præsidenten for Sø-og Handelsretten og 2 sagkyndige dommere – at efter en samlet vurdering af prospektets egnethed til at danne grundlag for beslutninger om investeringer – også for professionelle investorer – finder retten, at sagsøgte som udbyder … har købt det skib, som de overdrog til K/S, på usædvanlige vilkår og under forhold, som ikke gav fornødent grundlag for at bedømme projektets rentabilitet. Ved at handle således og ved at udbyde det konkrete projekt, hvor skibets stand, servicefart, ydeevne, driftssikkerhed og dermed dets indtjeningsevne må karakteriseres som både ufuldstændigt og misvisende suppleret med de positive oplysninger, sagsøgte gav sagsøgerne under investormødet, findes sagsøgte at have pådraget sig et erstatningsansvar.
Derfor skulle de 9 sagsøgere stilles, som om de aldrig havde været i kontakt med Difko, og sagsøgte skulle desuden friholde dem for de resthæftelser, som de i forhold til finansierende pengeinstitut og panthaver i skibet, Sparbank A/S., måtte blive dømt til at betale.
Steen Petersen, advokat(H)
stp@ret-raad.dk