Hvor svært kan det være at få dækket sit driftstab?


Virkeligheden overgår fantasien og beviser, at det kan være svært.

Et gartneri købte et kraftvarmeværk med to gasmotorer. Efter kort tid havarerede en af værkets gasmotorer pga. brud på plejlstangen. Som følge af bruddet var motoren ude af drift et stykke tid, hvorved der ikke skete den fornødne tilførsel af CO2 til gartneriets tomatplanter. Hele høsten blev tabt, hvilket svarede til et driftstab på ca. 2,5 mio.kr. Gartneriet gik konkurs.

Konkursboet anlagde sag mod Sælger for at få dækket driftstabet.

Landsretten dømte Sælger til at betale driftstabet.

Højesteret frifandt Sælger med dén begrundelse, at bruddet på plejlstangen var en oprindelig mangel ved det købte produkt, altså en køberetlig mangel og ikke en produktskade, jf. princippet i produktansvarslovens § 2, og efter karakteren af fejlen ved Sælgers fremstilling af plejlstangen mv. var der heller ikke grundlag for i medfør af de almindelige regler om erstatning uden for kontrakt at pålægge Sælger at dække driftstabet.

Er din virksomhed forsikringsdækket mod driftstab i sådan en situation? Eller har du i dine generelle salgs- og leveringsbetingelser taget højde for denne situation – både som sælger, men især som køber?

Denne artikel er skrevet af  Advokat Wivi H. Larsen (H).

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 21.05.2012
Oprettet: 16.08.2010
Wivi H. Larsen

Forfatter

Wivi H. Larsen

Indehaver/Advokat (H)

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med Ret&Råds nyhedsbrev.