Bankkrak og mismanagement er en farlig samfundsmæssig cocktail.


I kølvandet på de seneste finanskriser er Amagerbankens nu tidligere direktør anmeldt til politiet af Finanstilsynet.

 

Situationen i Roskilde Bank er detaljeret beskrevet i bogen: Blændværk.

Bankpakke 4 tales og skrives der meget om.

 

Tilsvarende tendenser med at stille de reelt ansvarlige til strafferetligt og civilretligt regnskab ses også i f.eks. USA.

 

En bankdirektør skal altid være " fit and proper"- som ledelsen generelt også skal være.

I et pengeinstitut skal direktion, bestyrelse, revision- intern og ekstern samt Tilsynet helst spille sammen vedvarende- til gavn for samfundet, aktionærer og bundlinien.

 

Den aktuelle debat om placeringen af ansvaret for de mange bankkrak- og redninger "5 minutter i tolv" viser følgende:

Uanset ledelsen har eneansvaret for at drive et pengeinstitut efter gældende lovgivning og evt. påbud fra Finanstilsynet, mener nogle, at Finanstilsynet skal/kan være medansvarlig for ikke at have lukket de kriseramte pengeinstitutter noget før.

 

Det fremhæves, at en tilsynsmyndigheds  indgriben og evt. fyring af ledelsen i en konjunkturfølsom banksektor er et voldsomt indgribende skridt, der måske medfører utilsigtet " run" på banken og generel mistillid til danske banker i udlandet.

 

Revisorernes rolle får også kritik, men revisorer har ikke til opgave at lede og drive en bank - de er offentlighedens tillidsrepræsentanter under deres revision og deres officielle påtegninger på årsrapporterne, børsmeddelelser m.m.

 

De kommende års straffesager og civile sager kan måske nok afdække nogle af realiteterne og statuere eksempler, men kan ikke rette op på art og omfang af finanskriserne.

 

Der skal altid bestå proportionalitet mellem mål og midler.

 

Netop i pengeinstitutsektoren kan Finanstilsynets afsættelse af f.eks. en uegnet direktør få uanede økonomiske og ikke økonomiske konsekvenser for tilliden til sektoren - her i Danmark og i udlandet.

 

Kunders "run" på pengeinstitutter er alles skrækscenarie, da finanssektoren netop lever af at låne andres penge ud.

Balancegangen og interesseafvejningerne er derfor yderst komplicerede - økonomisk, omdømmemæssigt, juridisk og på andre fronter-  for alle aktører i pengeinstitutsektoren- uanset om man er ledelse, revisor eller tilsyn.

 

De kommende stramninger af reglerne om, hvordan sikkerheder og nedskrivninger skal vurderes og nye metoder til at opgøre solvensen falder sammen med sektorens forpligtelser til i 2012 og 2013 at skulle tilbagebetale de statsgaranterede lån.

Årsagerne til nye krak i fremtiden skyldes derfor ikke nødvendigvis alene dårlig ledelse/revision/tilsyn.

 

Advokat(H) Steen Petersen har mange års erfaring med retssager og straffesager inden for disse områder og rådgiver løbende om ledelses- og revisoransvar i pengeinstitutter, herunder offentlige  tilsynsmyndigheders erstatnings- og strafansvar.

Det er bedst at forebygge!

Han kan derfor kontaktes på stp@ret-raad.dk   eller tlf.  21721782 

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 06.10.2011
Oprettet: 11.08.2009
Steen Petersen

Forfatter

Steen Petersen

Advokat (H)

Rekonstruktion

Erhvervsdrivende sælger erstatningsansvarlig for undladte oplysninger om miljøforurening

Rekonstruktion

Pandoras æske åbnede sig

Smykkefirmaet Pandoras' direktørfyring, nedjustering og børsnedtur d. 2.8.11 trækker lange spor ind i de rådgivende bankers og investorers rækker samt slår alvorlige skår i tilliden