Det kan være hårdt og opslidende at skulle forholde sig til proceduren i forbindelse med en erstatningssag. Det er derfor en stor hjælp at brug for en advokat, og det er vigtigt at søge rådgivning tidligt i forløbet.
Det kan have afgørende betydning, at kravet mod forsikringsselskabet anmeldes i tide for at undgå forældelse af kravet. Det er endvidere vigtigt at opsøge skadestue eller læge umiddelbart efter ulykken, da dette er din dokumentation for, at der var gener efter ulykken, herunder genernes omfang og karakter.
Hvis du skal have erstatning for følger efter en personskade, kræver det som udgangspunkt, at generne opstår i forbindelse med skaden eller som udgangspunkt senest inden for 72 timer. Det kaldes strakssymptomer.
Der er herefter et krav om, at disse gener er til stede hele tiden. Symptomerne kan dog variere i intensitet og over tid, men skal kunne følges i et kontinuerligt forløb i f.eks. journal fra egen læge. Det kaldes brosymptomer. Det er derfor vigtigt, at man fortløbende søger læge efter ulykken for at kunne dokumentere, at generne har været til stede siden ulykken.
Endelig er de et krav, at de anførte gener ud fra en lægelig vurdering (medicinsk årsagssammenhæng), skal være opstået i forbindelse med skaden. Det vil sige, at man får ikke ondt i knæet, hvis man har slået fingeren med en hammer. Der skal med andre ord være årsagssammenhæng mellem skaden og de gener, man har pådraget sig.
Selvom der ikke er tale om en arbejdsskade, men skaden er sket i privat regi, har Arbejdsskadestyrelsen en særkompetence efter loven til at fastsætte varigt mén og erhvervsevnetab i private erstatningssager. Man kan derfor anmode forsikringsselskabet om en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, selvom der ikke er tale om en arbejdsskade.